Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum) (engelsk: celeriac, tysk: Knollensellerie) er en variant af Vild Selleri, som er nært beslægtet med Bladselleri. Begge bruges som grøntsager. Det er normalt den store knold, der anvendes i madlavningen, men bladene kan bruges som suppevisk.
Knoldselleri er gennem kultivering afledt af vild selleri (apium graveolens), der gror i Middelhavslandene. I Danmark dyrkedes allerede i 14. århundrede knoldselleri[1].
Bladlus, gulerodflue og selleri-minerfluen er de hyppigste skadedyr i knoldselleri, og kan bekæmpes via insektnet mod fluerne og deres larver, og ved at optimere forholdene for bladlusens fjender.
Gulerodsfluens larver spiser af roden, som de også gør i gulerødder. Selleri-minerfluen minerer bladene, så de bliver gennemsigtige.
Knoldselleri kan få gule bladrender hvis planten mangler magnesium. Knoldene kan få mørke plette, hule knolde og brune sprækkede stængler hvis planten mangler bor.[2].
Knoldselleri bruges hyppigst kogt i supper skåret ud i små stykker,[kilde mangler] men kan også spises rå – fx i salater. En anden anvendelse er selleribøf, der er skiver af knoldselleri, paneret i æg og rasp og stegt på panden.
Knoldselleri (Apium graveolens var. rapaceum) (engelsk: celeriac, tysk: Knollensellerie) er en variant af Vild Selleri, som er nært beslægtet med Bladselleri. Begge bruges som grøntsager. Det er normalt den store knold, der anvendes i madlavningen, men bladene kan bruges som suppevisk.
Vild selleri (Apium graveolens) er en toårig plante i skærmplante-familien. Blomsterne sidder i dobbeltskærme og bladene er fjersnitdelte. Vild selleri har en meget skarp smag og egner sig ikke til menneskeføde, men fra ældgammel tid har der været dyrket kulturformer med mildere smag.
Vild selleri er en 30-120 centimeter høj urt med opret, marvfyldt og kraftigt furet stængel. Bladene er mørkegrønne og glinsende. De er fjersnitdelte med stilkede afsnit. De hvidlige eller grønlige blomster sidder i dobbeltskærme, der både mangler småsvøb og storsvøb. Frugten er næsten kugleformet og gulbrun med kraftige ribber. Planten har tydelig sellerilugt.
Arten er udbredt langs dele af Europas kyster og desuden i Nordafrika og langs Asiens kyst til Sydøstasien. Den træffes også på saltholdig bund inde i landet. Vild selleri er stamform til den dyrkede selleriplante og er derfor også spredt til andre verdensdele.
I Danmark findes vild selleri hist og her på Øerne (dog ikke Bornholm) på strandenge og brakvandsprægede strandsumpe. I resten af landet er den sjælden eller helt manglende. Den blomstrer i juni til september.[1]
Vild selleri (Apium graveolens) er en toårig plante i skærmplante-familien. Blomsterne sidder i dobbeltskærme og bladene er fjersnitdelte. Vild selleri har en meget skarp smag og egner sig ikke til menneskeføde, men fra ældgammel tid har der været dyrket kulturformer med mildere smag.
