Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster. På grund af disse bliver arten dyrket i haver og parker.
Knoldet mjødurt er en rosetdannende, vintergrøn flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform. Bladene er flere gange fjersnitdelte (røllike-agtige). Ribberne er lyse og stive, og bladranden er takket. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Bladene er vintergrønne, dvs. at de holder sig friske til langt ud på vinteren. Blomsterne er seks-tallige og flødehvide (i knopstadiet lyserøde). De sidder samlet i store stande for enden af høje, næsten bladløse stilke. Frøene modner godt og spirer villigt på solåbent land.
Rodsystemet består af en lodret jordstængel og en kraftig og dybtgående pælerod med trævlede, siderødder, som bærer tykke knolde med oplagsnæring.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,50 (25 x 2 cm/år), men blomsterstandene når dog op i 0,50-0,70 m højde.
Knoldet mjødurt er en typisk steppeplante, men vokser dog i Danmark på tørre, solrige græsarealer (overdrev), hvor den findes sammen med andre flerårige urter og enkelte, tornede og giftige buske. Den vokser hist og her på Øerne og i Østjylland samt ved Limfjorden.
På Ørnebjerg nordøst for Tissø, Vestsjælland, findes arten i et fredet overdrev sammen med bl.a. alm. guldstjerne, alm. kamgræs, alm. knopurt, alm. kongepen, alm. kællingetand, blåklokke, dunet vejbred, hulkravet kodriver, hundeviol, hvidkløver, håret star, kantet perikon, kornet stenbræk, lancetvejbred, lægeærenpris, prikbladet perikon, rødkløver, tjærenellike, tyndakset gøgeurt, vellugtende gulaks og vårvikke[1]
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster. På grund af disse bliver arten dyrket i haver og parker.