Skovblåfugl (Celastrina argiolus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Det er en af verdens mest almindelige og udbredte blåfugle. Den findes næsten over hele den nordlige halvkugles tempererede og subtropiske områder. I Danmark findes den spredt over hele landet i skove, tilgroede moser og på heder og undertiden langs læhegn og i villakvarterer.
Arten blev videnskabeligt beskrevet af Carl von Linné i 1758.
Oversiden er blå og lysest hos hunnen, der desuden har brede sortgrå vingesømme på forvingerne. Hannen kan kendes fra andre blå blåfugle på de tavlede vingefrynser. Begge køn har lys hvidblå underside med små stregformede pletter, især på forvingerne. Vingefanget er 25-32 millimeter.
Skovblåfuglen kan dukke op allerede i midten af april som en af de tidligste blåfugle i Danmark. Den flyver gennem helle maj til ind i juni. Der kan nogle gange ses en anden generation fra juli til september. Hyppigheden af anden generation varierer med landsdelen. De er hyppigst på Bornholm, Lolland-Falster og Møn, mens den er sjælden i fx Østjylland. Som den eneste danske blåfugl overvintrer arten som puppe,
Larven kan leve på mange forskellige planter. Fra Danmark er især kendt tørst og vedbend, men også benved, hedelyng, kristtorn, kornel og snebær er kendt.
Skovblåfugl (Celastrina argiolus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Det er en af verdens mest almindelige og udbredte blåfugle. Den findes næsten over hele den nordlige halvkugles tempererede og subtropiske områder. I Danmark findes den spredt over hele landet i skove, tilgroede moser og på heder og undertiden langs læhegn og i villakvarterer.
Arten blev videnskabeligt beskrevet af Carl von Linné i 1758.