nomes no trilho de navegação
Slepanovití (Leptotyphlopidae) je čeleď 87 druhů nejedovatých hadů ve dvou rodech: Leptotyphlops (86 druhů) a Rhinoleptus (1 druh).[zdroj?] Jde o primitivní hady rozšířené na obou amerických kontinentech, Africe, Arábii a Středním východem. Život tráví v podzemí.
Dorůstají malých velikostí a úzkého těla. Zuby mají jen v dolní čelisti, horní je nepohyblivá. Nemají levou plíci, samcům chybí levé varle, samicím levý vaječník. Oči jsou překryté šupinami. Hadi mají zachovalý zbytek pánve. Největší zástupci čeledi dosahují jen něco kolem 40 centimetrů (druhy Leptotyphlops macrolepis a Leptotyphlops occidentalis)[zdroj?], většina však o dost méně. čeleď ale zahrnuje nejmenší hady světa. Poněvadž žijí velice skrytým způsobem života, tak je pravděpodobné, že bude objeven druh, který bude menší, než nejmenší známý had současnosti.[zdroj?] Dnes se za nejmenšího považuje Leptotyphlops bilineatus (největší jedinec měřil 108 mm[zdroj?]), který je poměrně známý. Nově objevený je však konkurent Leptotyphlops carlae (největší jedinec měřil 104 mm). Dalším malým hadem je Leptotyphlops tesselatus, který je ale málo známý, což může údaje zkreslovat. Nejdelší jedinec měřil 8 centimetrů.[zdroj?]
Potravou slepanů jsou termití vajíčka, mravenci a termiti. Proti jejich pokousání se chrání tekutinou, kterou vypustí z kloaky a vyválí se v ní. Tekutina termity odpuzuje, někteří slepani je ale například matou zápachem jejich feromonů, čímž se maskují. Některé druhy rovněž dokáží naježit šupiny, tak aby tekutiny zachytili co nejvíc.[zdroj?] Rozmnožují se vejci.
Obrázky, zvuky či videa k tématu slepanovití ve Wikimedia Commons
Slepanovití (Leptotyphlopidae) je čeleď 87 druhů nejedovatých hadů ve dvou rodech: Leptotyphlops (86 druhů) a Rhinoleptus (1 druh).[zdroj?] Jde o primitivní hady rozšířené na obou amerických kontinentech, Africe, Arábii a Středním východem. Život tráví v podzemí.
Falske ormeslanger (Latin: Leptotyphlopidae) er en familie af slanger, der indeholder to slægter og 86 arter.
De er alle små og slanke samt har glatte og blanke skæl. Farverne i denne famillie er ved de fleste individer blegrøde eller sølvgrå, men nogle er mørkere. Deres tænder er udelukkende placeret i underkæben mens overkæben er stiv. Slanger af denne familie har desuden veludviklede bækkenringe i modsætning til andre slangefamilier, og nogle har underudviklede baglemmer i form af sporer. Deres øjne er små og dækket af et skæl, men nogle arter er dog blinde. Falske ormeslanger mangler den venstre lunge og hunnerne mangler deres venstre æggeleder. Denne slangefamilie omfatter flere af verdens mindste slangearter, deriblandt den hidtil mindste, Leptotyphlops carlae, der er fundet på Barbados.
Falske ormeslanger lever under jorden hvor deres føde består termitter og termitlarver. De spiser deres føde ved at gribe om byttet med deres mund hvorefter de presser på termittens bløde krop for at presse kropsvæsken ud. Nogen falske ormeslanger (måske dem alle) producerer feromoner som beskytter dem mod angreb af soldatertermitterne.
Man ved ikke meget om falske ormeslangers forplantning, men de synes at være æglæggende. Mange arter er dog endnu ikke blevet afklaret om de er eller ej.
Falske ormeslanger lever stort set over alt på jorden hvor der også findes termitter. det vil sige Nordamerika, Mellem- og Sydamerika, Afrika, Arabien og Mellemøsten.
Findes i Nordamerika (Californien og Texas), Mellem- og Sydamerika, Afrika, Arabien og Mellemøsten.
Findes i Centralafrika (Senegal og Guinea)
Falske ormeslanger (Latin: Leptotyphlopidae) er en familie af slanger, der indeholder to slægter og 86 arter.
Die Schlankblindschlangen (Leptotyphlopidae), manchmal auch als Wurmschlangen bezeichnet, sind eine Familie der Schlangen (Serpentes). Dabei handelt es sich meist um extrem kleine wurmähnliche Schlangen von 10 bis 20 Zentimetern Körperlänge, die unterirdisch leben. Es sind etwa 115 Arten bekannt.
Die Schlankblindschlangen erreichen Körperlängen von 10 bis 20 Zentimetern, die größte Art Leptotyphlops macrolepis aus Venezuela wird auch 30 Zentimeter lang. Sie sind gelblichbraun und von kleinen, sich überdeckenden Schuppen bedeckt. Der Schwanz ist kurz und trägt bei vielen Arten einen Endstachel zur Verankerung im Boden. Der Kopf ist abgestumpft und nicht vom Körper abgesetzt, die Augen meist stark zurückgebildet und von etwas größeren Schuppen bedeckt. Der Körper ist deutlich schmaler als bei den Blindschlangen (Typhlopidae), außerdem haben sie einen unbeweglichen und unbezahnten Oberkiefer und Skelettreste Becken- und Hinterbeinknochen.
Bekannte Arten sind die beiden etwa 15 Zentimeter langen Arten Texas-Schlankblindschlange (Rena dulcis) und Mexikanische Schlankblindschlange (Rena humilis), die häufig in den trockenen, sandigen Gebieten der südlichen USA und in Mexiko vorkommen.
Zu den Schlankblindschlangen gehört auch die kleinste bisher nachgewiesene Schlangenart der Welt, die auf Barbados vorkommende Tetracheilostoma carlae mit einer Länge von rund zehn Zentimetern bei einem Durchmesser von 2,5 Millimetern.[1]
Innerhalb der Schlankblindschlangen werden zwei Unterfamilien unterschieden, die in Nord-, Mittel-, Südamerika und Afrika vorkommenden Epictinae, und die Leptotyphlopinae, die in Afrika und im Nahen Osten verbreitet sind.
Die Schlankblindschlangen (Leptotyphlopidae), manchmal auch als Wurmschlangen bezeichnet, sind eine Familie der Schlangen (Serpentes). Dabei handelt es sich meist um extrem kleine wurmähnliche Schlangen von 10 bis 20 Zentimetern Körperlänge, die unterirdisch leben. Es sind etwa 115 Arten bekannt.
Nyakatu ni nyoka wasio na macho wala sumu wa familia Leptotyphlopidae. Kwa lugha nyingine huitwa “nyoka-nyungunyungu” mara nyingi, kwa sababu wengi wanafanana na nyungunyungu warefu. Wanafanana pia na birisi lakini hawa ni warefu kwa kulinganisha na mkia wa nyakatu ni sehemu kubwa ya mwili kuliko ule wa birisi (10-12% badala na 1-3%).
Nyoka hawa ni wafupi na wembamba, sm 46 kwa kipeo lakini sm 10-30 kwa kawaida. Wana mkia mrefu kiasi. Macho yao yamepunguka mpaka madoa meusi chini ya gamba yanayoweza kulinganua nuru na giza tu. Rangi yao ni nyeusi, kijivu, kahawia au pinki. Rangi hiyo ya mwisho inaonekana wakati ngozi ni kavu.
Nyakatu huchimba ardhini na kuingia vishimo. Kwa sababu ya hiyo hawahitaji macho. Hula wadudu wanaoishi chini ya ardhi, kama vile mchwa, lava wa sisimizi na viroboto. Pengine hupatikana katika viota vya ndege ambapo hula viroboto wa ndege.
Nyoka hawa hawana sumu na kwa kisa chochote mdomo wao ni mdogo sana; kwa hivyo hawawezi kung'ata mtu na wanaweza kukamatwa bila shida.
Nyakatu pua-ndefu
Makala hii kuhusu mnyama fulani bado ni mbegu. Nyakatu ni nyoka wasio na macho wala sumu wa familia Leptotyphlopidae. Kwa lugha nyingine huitwa “nyoka-nyungunyungu” mara nyingi, kwa sababu wengi wanafanana na nyungunyungu warefu. Wanafanana pia na birisi lakini hawa ni warefu kwa kulinganisha na mkia wa nyakatu ni sehemu kubwa ya mwili kuliko ule wa birisi (10-12% badala na 1-3%).
Nyoka hawa ni wafupi na wembamba, sm 46 kwa kipeo lakini sm 10-30 kwa kawaida. Wana mkia mrefu kiasi. Macho yao yamepunguka mpaka madoa meusi chini ya gamba yanayoweza kulinganua nuru na giza tu. Rangi yao ni nyeusi, kijivu, kahawia au pinki. Rangi hiyo ya mwisho inaonekana wakati ngozi ni kavu.
Nyakatu huchimba ardhini na kuingia vishimo. Kwa sababu ya hiyo hawahitaji macho. Hula wadudu wanaoishi chini ya ardhi, kama vile mchwa, lava wa sisimizi na viroboto. Pengine hupatikana katika viota vya ndege ambapo hula viroboto wa ndege.
Nyoka hawa hawana sumu na kwa kisa chochote mdomo wao ni mdogo sana; kwa hivyo hawawezi kung'ata mtu na wanaweza kukamatwa bila shida.
The Leptotyphlopidae (commonly called slender blind snakes or thread snakes[2]) are a family of snakes found in North America, South America, Africa and Asia. All are fossorial and adapted to burrowing, feeding on ants and termites. Two subfamilies are recognized.[2]
Relatively small snakes, leptotyphlopids rarely exceed 30 cm (12 in) in length; only Trilepida macrolepis and Leptotyphlops occidentalis grow larger. The cranium and upper jaws are immobile and no teeth are in the upper jaw. The lower jaw consists of a much elongated quadrate bone, a tiny compound bone, and a relatively larger dentary bone.[3] The body is cylindrical with a blunt head and a short tail. The scales are highly polished. The pheromones they produce protect them from attack by termites.[4] Among these snakes is what is believed to be the world's smallest: L. carlae (Hedges, 2008).[5]
Leptotyphlopids are found in Africa, western Asia from Turkey to eastern India, on Socotra Island, and from the southwestern United States south through Mexico and Central America to South America, though not in the high Andes. In Pacific South America, they occur as far south as southern coastal Peru, and on the Atlantic side as far as Uruguay and Argentina. In the Caribbean, they are found on the Bahamas, Hispaniola, and the Lesser Antilles.[1]
Leptotyphlopids occur in a wide variety of habitats from arid areas to rainforest, and are known to occur near ant and termite nests.
The diets of leptotyphlopids consist mostly of termite or ant larvae, pupae, and adults. Most species suck out the contents of insect bodies and discard the exoskeleton.
Snakes in the family Leptotyphlopidae are oviparous.[3]
Leptotyphlops type species; Black thread snake (L. nigricans)
Myriopholis type species; Long-tailed thread snake (M. longicauda)
Namibiana type species; Western thread snake (N. occidentalis)
Habrophallos type species; Collared blind snake (H. collaris)
Rena type species; Western blind snake (R. humilis)
Trilepida type species; Big-scaled blind snake (T. macrolepis)
The Leptotyphlopidae (commonly called slender blind snakes or thread snakes) are a family of snakes found in North America, South America, Africa and Asia. All are fossorial and adapted to burrowing, feeding on ants and termites. Two subfamilies are recognized.
Los leptotiflópidos (Leptotyphlopidae) son una familia de serpientes localizadas en América y África. Se reconocen 142 especies.[2][3]
Son serpientes relativamente pequeñas, raramente miden más de 30 cm de longitud; solo Trilepida macrolepis y Namibiana occidentalis son algo mayores. Entre ellas se encuentra la serpiente más pequeña del mundo: Tetracheilostoma carlae.[4]
Los maxilares superiores son inmóviles y carentes de dientes.[3] El cuerpo es cilíndrico con una cola corta. Producen feromonas que les protegen del ataque de termitas.[5]
Se pueden encontrar en África, Asia y América, aunque nunca en grandes altitudes ni en zonas muy frías.[1] Su hábitat es muy variado. Viven cerca de los nidos de sus presas.[cita requerida]
Su dieta consiste principalmente en termitas u hormigas, sus larvas y pupas.
Se reconocen las siguientes subfamilias y géneros:[2]
Datos: Q339827
Multimedia:
Especies: Leptotyphlopidae
Los leptotiflópidos (Leptotyphlopidae) son una familia de serpientes localizadas en América y África. Se reconocen 142 especies.
Ahassuumadulased[1] on madude sugukond.[2]
Ahassuumadulaste sugukond liigitatakse järgmisteks alamsugukondadeks:
Leptotyphlopidae sugeen barruko narrasti familia bat da. Amerika, Afrika eta Asian bizi dira.
Matokäärmeet (Leptotyphlopidae) ja sokkokäärmeet (Typholopidae ja Anomelepididae) muistuttavat ulkonäöltään ja elintavoiltaan toisiaan. Näiden ryhmien samanlaisuus ei kuitenkaan johdu sukulaisuudesta - itse asiassa mato- ja sokkokäärmeet ovat varsin kaukaista sukua toisilleen. Matokäärmeet ovat jättiläiskäärmeiden sukulaisia, sokkokäärmeet puolestaan liskoja lähimpänä olevien käärmeiden.
Matokäärmeillä on jäljellä näkyviä surkastumia lantion ja takaraajojen luista. Tässä ne muistuttavat jättiläiskäärmeitä (Boidae), joiden lähimpiä sukulaisia niiden uskotaankin olevan. Jättiläiskäärmeistä poiketen matokäärmeiden kallo on tiivis ja tukeva. Yläleuka on hampaaton ja alaleuan hampaat ovat pienikokoisia. Yläleuka liittyy kiinteästi muuhun kalloon, ja matokäärmeiden kallo on käytännössä akineettinen: yläleuka ei liiku niiden avatessa suutaan.
Matokäärmeet elävät maan alla. Ne voivat kaivaa itse käytävänsä, tai sitten ne saattavat asustaa kivien, kaatuneiden puunrunkojen tai karikkeen suojaamina. Maan pinnalle ne tulevat joskus harvoin pimeässä tai sitten pakosta. Maanalainen elämäntapa näkyy matokäärmeiden ulkonäössä. Ne ovat 15- 30 cm:n mittaisia, alle yhden senttimetrin paksuisia, ulkonäöltään täysin matomaisia eläimiä. Ruumista peittävät suomut ovat pieniä ja lähes pyöreitä. Silmät ovat suomujen peitossa erottuen päällepäin vain himmeinä täplinä. Tästä huolimatta matokäärmeet pystyvät aistimaan ainakin valon voimakkuuden vaihtelua.
Matokäärmeitä on kaikkiaan yli 90 lajia, jotka jaetaan kahteen sukuun Leptotyphlops ja Rhinoleptus, joista jälkimmäiseen kuuluu vain yksi laji. Matokäärmeiden levinneisyysalue on kuitenkin valtava, sillä niitä on tavattu Afrikassa, Lounais-Aasiassa ja trooppisessa Amerikassa. Niiden pääravintona ovat yleensä termiitit ja muurahaiset, tavallisimmin ehkä näiden munat ja toukat. Useimmat matokäärmeet elävät savanneilla tai puoliaavikoilla.
Matokäärmeet (Leptotyphlopidae) ja sokkokäärmeet (Typholopidae ja Anomelepididae) muistuttavat ulkonäöltään ja elintavoiltaan toisiaan. Näiden ryhmien samanlaisuus ei kuitenkaan johdu sukulaisuudesta - itse asiassa mato- ja sokkokäärmeet ovat varsin kaukaista sukua toisilleen. Matokäärmeet ovat jättiläiskäärmeiden sukulaisia, sokkokäärmeet puolestaan liskoja lähimpänä olevien käärmeiden.
Matokäärmeillä on jäljellä näkyviä surkastumia lantion ja takaraajojen luista. Tässä ne muistuttavat jättiläiskäärmeitä (Boidae), joiden lähimpiä sukulaisia niiden uskotaankin olevan. Jättiläiskäärmeistä poiketen matokäärmeiden kallo on tiivis ja tukeva. Yläleuka on hampaaton ja alaleuan hampaat ovat pienikokoisia. Yläleuka liittyy kiinteästi muuhun kalloon, ja matokäärmeiden kallo on käytännössä akineettinen: yläleuka ei liiku niiden avatessa suutaan.
Matokäärmeet elävät maan alla. Ne voivat kaivaa itse käytävänsä, tai sitten ne saattavat asustaa kivien, kaatuneiden puunrunkojen tai karikkeen suojaamina. Maan pinnalle ne tulevat joskus harvoin pimeässä tai sitten pakosta. Maanalainen elämäntapa näkyy matokäärmeiden ulkonäössä. Ne ovat 15- 30 cm:n mittaisia, alle yhden senttimetrin paksuisia, ulkonäöltään täysin matomaisia eläimiä. Ruumista peittävät suomut ovat pieniä ja lähes pyöreitä. Silmät ovat suomujen peitossa erottuen päällepäin vain himmeinä täplinä. Tästä huolimatta matokäärmeet pystyvät aistimaan ainakin valon voimakkuuden vaihtelua.
Matokäärmeitä on kaikkiaan yli 90 lajia, jotka jaetaan kahteen sukuun Leptotyphlops ja Rhinoleptus, joista jälkimmäiseen kuuluu vain yksi laji. Matokäärmeiden levinneisyysalue on kuitenkin valtava, sillä niitä on tavattu Afrikassa, Lounais-Aasiassa ja trooppisessa Amerikassa. Niiden pääravintona ovat yleensä termiitit ja muurahaiset, tavallisimmin ehkä näiden munat ja toukat. Useimmat matokäärmeet elävät savanneilla tai puoliaavikoilla.
Les Leptotyphlopidae sont une famille de serpents[1]. Elle a été créée par Leonhard Hess Stejneger en 1892.
Les espèces de cette famille se rencontrent en Amérique, en Afrique et en Asie[1].
Selon Reptarium Reptile Database (3 septembre 2014)[2] :
Ce sont des serpents aveugles fouisseurs, dont la plupart des espèces ne dépassent pas les 30 centimètres, à part quelques espèces. Ils sont tous ovipares et insectivores. Ils sont assez fins, généralement de couleur brune à marron. Ils ont une vue extrêmement médiocre, car leurs yeux sont tout noirs et trop petits.
Les Leptotyphlopidae sont une famille de serpents. Elle a été créée par Leonhard Hess Stejneger en 1892.
Leptotyphlopidae (juga dipanggil ular benang[2]) merupakan sebuah famili ular yang ditemui di Amerika Utara dan Selatan, Afrika dan Asia. Kesemuanya fosorial dan teradaptasi untuk mengorek tanah, memakan semut dan anai-anai. Dua genus dikenal pasti terdiri daripada 87 spesies.[2]
Ular-ular ini agak kecil dan jarang mencecah kepanjangan 30 cm; hanya Leptotyphlops macrolepis dan L. occidentalis yang tumbuh lebih panjang. Kranium dan rahang atas tidak boleh digerakkan dan tiadanya gigi pada rahang atas. Rahang bawah terdiri daripada tulang kuadrat yang agak panjang, tulang majmuk yang halus, dan tulang dentari yang agak panjang.[3] Badannya berbentuk silinder dengan kepala yang tumpul dan ekor yang pendek. Sisiknya amat tergilap. Feromon yang dirembeskannya melindungnya dari serangan anai-anai.[4] Dalam kalangan ular-ular ini adalah ular terkecil di dunia: L. carlae (Hedges, 2008).[5]
Didapati di Afrika, Asia barat dari Turki hingga barat laut India, di Pulau Socotra, dari barat daya Amerika Syarikat melalui Mexico dan Amerika Tengah hingga Amerika Selatan, kecuali di tanah tinggi Andes. Di pantai Pasifik Amerika Selatan ia terdapat sejauh selatan di pantai selatan Peru, dan di pantai Atlantik pula sejauh Uruguay dan Argentina. Di Karibia, ia ditemui di Bahamas, Hispaniola dan Antillen Kecil.[1]
Terdapat di pelbagai habitat baik kawasan gersang mahupun hutan hujan, terdapat berdekatan sarang semut dan anai-anai.
Makanannya terdiri terutamanya daripada anai-anai dan semut, termasuk larva dan pupanya. Kebanyakan spesies menghisap isi badan serangga dan membuang kulitnya.
Leptotyphlopidae (juga dipanggil ular benang) merupakan sebuah famili ular yang ditemui di Amerika Utara dan Selatan, Afrika dan Asia. Kesemuanya fosorial dan teradaptasi untuk mengorek tanah, memakan semut dan anai-anai. Dua genus dikenal pasti terdiri daripada 87 spesies.
Falske ormeslanger er en familie av små slanger som hører hjemme i Afrika, Sørvest-Asia og Amerika. De er tilpasset et underjordisk liv, og lever hovedsakelig av maur og termitter. Verdens minste slangeart, Leptotyphlops carlae, hører til familien.
Gruppen kjennetegnes ved at overkjeven mangler tenner, og er grodd fast til skallen. Underkjeven har derimot tenner, og er svært bevegelig. Dette har sammenheng med den eiendommelig måten som de falske ormeslangene fanger byttet på, og flytter det gjennom munnen.[1]
Lengden varierer fra 10 til 30 cm, og de skiller seg fra de ekte ormeslangene ved å være svært tynne. L. carlae har en gjennomsnittlig diameter på 2,51 mm.[2] Fargen er grå, svart eller lyserød, av og til med lyse tegninger. Ingen annen nålevende gruppe av slanger har bevart så mye av bekkenet, og inne i kroppen finnes det også to små lårbein.
Alle arter graver under bakken, og er aktive både dag og natt. De flytter seg opp og ned i jordlagene for å regulere kroppstemperaturen, og kan følge luktsporet av maur og termitter til kolonien der de eter både voksne individer, pupper og egg. De forsvarer seg mot angrep fra byttedyrene ved å skille ut feromoner, og ved å kveile seg opp. Selv blir de jaktet på av skorpioner, manguster og andre slanger.[3] Hunnene legger opptil 13 egg om gangen, og det er observert at de kveiler seg rundt eggene.
Falske ormeslanger lever både i tropisk regnskog, savanne og ørken. I Amerika strekker utbredelsen seg fra det sørvestlige USA sørover til Peru, Uruguay og Argentina. De finnes ikke oppe i Andesfjellene, men er utbredt på De små Antiller, Hispaniola og Bahamas. Gruppen finnes i hele Afrika, unntatt de tørreste delene av Sahara og Namibørkenen. Sokotra har tre endemiske arter.[4] Leptotyphlops macrorhynchus finnes foruten i Nord-Afrika, også i Sørvest-Asia nord til sørøstlige Tyrkia,[5] og øst til nordvestre India. På Den arabiske halvøy er det flere arter, og størst utbredelse har Leptotyphlops blanfordii som forekommer fra Saudi-Arabia til India.
Alle arter falske ormeslanger, unntatt én, regnes tradisjonelt til slekten Leptotyphlops. Unntaket er Rhinoleptus koniagui fra Vest-Afrika, som skiller seg ut ved å ha et hornlignende skjell på snutespissen. I 2009 ble det publisert en artikkel der de falske ormeslangene fordeles på to underfamilier og tolv slekter.[6]
Falske ormeslanger er en familie av små slanger som hører hjemme i Afrika, Sørvest-Asia og Amerika. De er tilpasset et underjordisk liv, og lever hovedsakelig av maur og termitter. Verdens minste slangeart, Leptotyphlops carlae, hører til familien.
Gruppen kjennetegnes ved at overkjeven mangler tenner, og er grodd fast til skallen. Underkjeven har derimot tenner, og er svært bevegelig. Dette har sammenheng med den eiendommelig måten som de falske ormeslangene fanger byttet på, og flytter det gjennom munnen.
Lengden varierer fra 10 til 30 cm, og de skiller seg fra de ekte ormeslangene ved å være svært tynne. L. carlae har en gjennomsnittlig diameter på 2,51 mm. Fargen er grå, svart eller lyserød, av og til med lyse tegninger. Ingen annen nålevende gruppe av slanger har bevart så mye av bekkenet, og inne i kroppen finnes det også to små lårbein.
Alle arter graver under bakken, og er aktive både dag og natt. De flytter seg opp og ned i jordlagene for å regulere kroppstemperaturen, og kan følge luktsporet av maur og termitter til kolonien der de eter både voksne individer, pupper og egg. De forsvarer seg mot angrep fra byttedyrene ved å skille ut feromoner, og ved å kveile seg opp. Selv blir de jaktet på av skorpioner, manguster og andre slanger. Hunnene legger opptil 13 egg om gangen, og det er observert at de kveiler seg rundt eggene.
Falske ormeslanger lever både i tropisk regnskog, savanne og ørken. I Amerika strekker utbredelsen seg fra det sørvestlige USA sørover til Peru, Uruguay og Argentina. De finnes ikke oppe i Andesfjellene, men er utbredt på De små Antiller, Hispaniola og Bahamas. Gruppen finnes i hele Afrika, unntatt de tørreste delene av Sahara og Namibørkenen. Sokotra har tre endemiske arter. Leptotyphlops macrorhynchus finnes foruten i Nord-Afrika, også i Sørvest-Asia nord til sørøstlige Tyrkia, og øst til nordvestre India. På Den arabiske halvøy er det flere arter, og størst utbredelse har Leptotyphlops blanfordii som forekommer fra Saudi-Arabia til India.
Alle arter falske ormeslanger, unntatt én, regnes tradisjonelt til slekten Leptotyphlops. Unntaket er Rhinoleptus koniagui fra Vest-Afrika, som skiller seg ut ved å ha et hornlignende skjell på snutespissen. I 2009 ble det publisert en artikkel der de falske ormeslangene fordeles på to underfamilier og tolv slekter.
Multimedia w Wikimedia Commons Węże nitkowate, wężyki (Leptotyphlopidae) – rodzina węży.
Obecnie należą tutaj następujące rodzaje[1]:
Węże nitkowate występują w Afryce, Azji na Półwyspie Arabskim oraz w Ameryce Południowej, Ameryce Środkowej i Ameryce Północnej[2]. Zasiedlają tereny od półpustynnych po lasy.
Do rodziny tej należy około 100 gatunków[2]. Mierzą od 10 cm do 40 cm[2], jednak niektórzy podają że górna granica wielkości to 30 cm. Charakteryzują się cienkim, czasami nitkowatym ciałem. Są podobne do przedstawicieli ślepuchowatych – różnią się od nich bezzębną szczęką i uzębioną żuchwą.
U węży należących do tej rodziny w budowie anatomicznej stwierdzamy brak lewego płuca, tchawicy i lewego jajowodu[2].
W związku z najnowszymi badaniami proponowana jest następująca klasyfikacja tej rodziny[3]:
Rodzina Leptotyphlopidae
Alethinophidia Węże nitkowate, wężyki (Leptotyphlopidae) – rodzina węży.
Obecnie należą tutaj następujące rodzaje:
Leptotyphlops (Fitzinger, 1843) Rhinoleptus (Orejas-Miranda, Roux-Estève and Guibé, 1970)Węże nitkowate występują w Afryce, Azji na Półwyspie Arabskim oraz w Ameryce Południowej, Ameryce Środkowej i Ameryce Północnej. Zasiedlają tereny od półpustynnych po lasy.
Do rodziny tej należy około 100 gatunków. Mierzą od 10 cm do 40 cm, jednak niektórzy podają że górna granica wielkości to 30 cm. Charakteryzują się cienkim, czasami nitkowatym ciałem. Są podobne do przedstawicieli ślepuchowatych – różnią się od nich bezzębną szczęką i uzębioną żuchwą.
U węży należących do tej rodziny w budowie anatomicznej stwierdzamy brak lewego płuca, tchawicy i lewego jajowodu.
W związku z najnowszymi badaniami proponowana jest następująca klasyfikacja tej rodziny:
Rodzina Leptotyphlopidae
Podrodzina Epictinae - (nowa podrodzina) Plemię Epictini - (nowe plemię) Podplemię Epictina - (nowe podplemię) Rodzaj Epictia Gray, 1845 Rodzaj Siagonodon Peters, 1881 Podplemię Renina - (nowe podplemię) Rodzaj Rena Baird & Girard, 1853 Rodzaj Tricheilostoma Jan, 1860 Podplemię Tetracheilostomina - (nowe podplemię) Rodzaj Mitophis - (nowy rodzaj) Rodzaj Tetracheilostoma Jan, 1861 Plemię Rhinoleptini - (nowe plemię) Rodzaj Guinea - (nowy rodzaj) Rodzaj Rhinoleptus Orejas-Miranda, Roux-Estève, and Guibé, 1970 Podrodzina Leptotyphlopinae Plemię Epacrophini - (nowe plemię) Rodzaj Epacrophis - (nowy rodzaj) Plemię Myriopholini - (nowe plemię) Rodzaj Myriopholis - (nowy rodzaj) Plemię Leptotyphlopini - (nowe plemię) Rodzaj Leptotyphlops Fitzinger, 1843 Rodzaj Namibiana - (nowy rodzaj)Leptotyphlopidae é uma família de répteis escamados da subordem Serpentes.[1]
Slepánikovité (Leptotyphlopidae) je čeľaď hadov patriacich do nadčeľade Scolecophidia
Hady sú malé (dosahujú dĺžku 15-41 cm, väčšinou 20-30 cm), štíhle s hladkými, lesklými šupinami. Sfarbenie tela je striebristo sivé, čierne alebo ružové, niektoré majú aj svetlé škvrny. Všetky majú zuby len v dolnej čeľusti, horná čeľusť je tuhá, Slepánikovité majú zachovaný panvový pletenec so zvyškami zadných končatín vo forme malých ostrôh. Zakrpatené oči sú malé a potiahnuté šupinami. Všetky slepánikovité žijú pod zemou, kde sa živia termitmi a ich larvami. Spôsob rozmnožovania nie je známy. Pravdepodobne kladú vajíčka.
Táto čeľaď sa vyskytuje všade tam, kde žijú termity. Slepánikovité sú rozšírené v Južnej Amerike, smerom na sever na Bahamy a do juhozápadnej časti USA, v Afrike a odtiaľ na východ cez Saudskú Arábiu do Pakistanu.
Čeľaď slepánikovité (Leptotyphlopidae) má 2 rody:
Commons ponúka multimediálne súbory na tému Slepánikovité
Wikidruhy ponúkajú informácie na tému Slepánikovité
Slepánikovité (Leptotyphlopidae) je čeľaď hadov patriacich do nadčeľade Scolecophidia
Leptotyphlopidae là một họ rắn có mặt ở châu Mỹ, châu Phi, và châu Á. Tất cả các loài đều thích ứng với đào hang, săn kiến, mối. Họ này gồm 87 loài và chia ra làm hai chi.[2]
Đây là những loài rắn nhỏ; chỉ Leptotyphlops macrolepis và L. occidentalis đạt chiều dài trên 30 cm. Sọ và hàm trên bất động, hàm trên không có răng. Hàm dưới gồm một xương vuông nhỏ, và một xương hàm dưới.[3] Người chúng có hình trụ, đầu tròn và đuôi ngắn. Vảy bóng loáng. Thứ pheremone mà chúng tiết ra giúp chúng khỏi bị mối tấn công.[4] Loài rắn nhỏ nhất, L. carlae, nằm trong họ này. (Hedges, 2008).[5]
Những loài rắn này có ở châu Phi, ở Tây Á (từ Thổ Nhĩ Kỳ đến đông Ấn Độ), trên đảo Socotra, và ở châu Mỹ (từ tây nam Hoa Kỳ về phía nam đến México và Trung Mỹ rồi Nam Mỹ, dù chúng vắng mặt trên dãy Andes). Ở mặt Nam Mỹ Thái Bình Dương, chúng diện diện xa tận nam Peru, còn ở mặt Đại Tây Dương tận Uruguay và Argentina. Tại Caribbe, chúng sống trên Bahamas, Hispaniola, và Tiểu Antilles.[1]
Chúng sống trong nhiều môi trường, từ hoang mặc đến rừng mưa, và hay được bắt gặp quanh tổ mối, kiến.
Chúng ăn mối và kiến, cả ấu trùng, nhộng lẫn con trưởng thành. Chúng hút nội tạng bên trong rồi nhả ra bộ xương ngoài.
Những loài trong họ này sinh sản hữu tính và đẻ trứng.[3]
Leptotyphlopidae là một họ rắn có mặt ở châu Mỹ, châu Phi, và châu Á. Tất cả các loài đều thích ứng với đào hang, săn kiến, mối. Họ này gồm 87 loài và chia ra làm hai chi.
細盲蛇科是蛇亞目下的一個科，科內蛇種主要分佈於北美洲、南美洲、非洲及亞洲。所有細盲蛇都具備洞棲性，擅長掘洞，並進食蟻類及白蟻。目前，細盲蛇科下有2個屬共87個品種已被確認。[2]
細盲蛇屬於小型蛇，身長甚少超過30公分。牠們的頭蓋骨及上顎是固定的，而且上顎位置沒有牙齒。下顎的骨塊呈方狀，是骨型偏大的複合骨，下顎的牙齒亦較大。位於小安的列斯群島的雙線細盲蛇相信是世界上體型最小的蛇。
細盲蛇主要生活於熱帶森林中，並以螞蟻、白蟻與及牠們的幼蟲及蛹為食。所有細盲蛇都是卵生的。
細盲蛇主要分佈於非洲、亞洲西部（包括土耳其、印度西北部）、美國西南部（包括墨西哥、中美洲及南美洲）。南美洲內的細盲蛇分佈南至秘魯南部海岸，甚至遠至烏拉圭及阿根廷的大西洋海岸。在加勒比地區的巴哈馬、伊斯帕尼奧拉島及小安的列斯群島一帶，亦能找到細盲蛇的蹤跡。[1]
|access-date=中的日期值 (帮助) 
가는장님뱀과 또는 실장님뱀과(Leptotyphlopidae)는 뱀목에 속하는 파충류 과이다.[2] 북아메리카와 남아메리카, 아프리카, 아시아에서 발견된다. 땅을 파는 습성을 가진 뱀으로 개미와 흰개미를 먹는다.
다음은 2013년과 2014년, 피론(Pyron, R.A.), 2016년 정(Zheng, Yuchi)과 존(John J. Wiens) 등의 연구에 기초한 계통 분류이다.[3][4][5]
뱀아목 왕뱀과