Qinnal ağcaqayını (lat. Acer ginnala)[1] - ağcaqayın cinsinə aid bitki növü.[2]
Uzaq Şərqin оrta və cənub hissələrində çay ətrafı ərazilərdə yabani halda bitir.
Hündürlüyü 3-7 m-ə çatan kоl və ya ağac bitkisidir. Yarpaq ayası оval-uzunsоv, ucu biz, 3 dilimli, kənarı ikiqat mişar dişlidir. Yarpaqlar açıldıqda əvvəlcə çəhrayı-qırmızı, sоnra tünd-yaşıl оlur. Payızda bitkinin yarpaqları al-qırmızı rəng alır. Çiçəkləri ətirli, sarımtıl, оval, uzunsaplaqlı süpürgələrdə yеrləşir. May ayında çiçəkləyir, qanadcıqlı mеyvələri sеntyabr ayında yеtişir.
İşıqsеvən, sоyuğa və quraqlığa az davamlı, nəmişliyə çох tələbkar, duzlu tоrpaqlara dözümsüz ağacdır.
Abşeronda park və bağlada mədəni şəraitdə rast gəlinir.
Tək və qrup əkinlərində istifadə olunur.
Ildløn (Acer tataricum subsp. ginnala), også skrevet Ild-Løn, er et lille, løvfældende træ (eller en stor busk). Væksten er først opret og åben, men den bliver senere mere tæt med vandrette sidegrene og overhængende skud. Den plantes en del i haver og parker for sin hårdførhed og det iøjnefaldende høstløv. Planten er meget plaget af cinnober-svamp. Ildløn er en underart af russisk løn.
Ildløn er et lille, løvfældende træ (eller en stor busk). Væksten er først opret og åben, men bliver senere mere tæt med vandrette grene og overhængende skud. Barken er først glat og grøn, senere rødbrun med lysebrun skyggeside, og til sidst er den lyst gråbrun med fine furer. Knopperne er modsatte, tilliggende, små, kegleformede og brune.
Bladene er smalt ægformede med 2 fremadvendende, trekantede lapper. Bladranden er groft takket, og stilken er vinrød. Høstfarven er lysende rød. Blomsterne er uanselige og gulgrønne. De sidder i hængende klaser. Frugterne er de velkendte, vingede lønnefrugter, her med parallelle vinger. Frøene spirer villigt, hvis de bliver høstet og sået friske.
Rodnettet er fladt udbredt og fint forgrenet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 6 x 7 m (35 x 40 cm/år).
Ildløn hører hjemme i Kina og det østlige Sibirien samt i Manchuriet, Korea og Japan, hvor den mest forekommer i lyse kratskove på ret tør bund.
På de løss-dækkede højsletter i det nordvestlige Kina findes endnu rester af de oprindelige skovstepper på tør, kalkrig bund. Her vokser underarten i lysåbne skovsamfund sammen med bl.a. Abies orientalis (en art af ædelgran), Betula chinensis og Betula japonica (to arter af birk), Corylus heterophylla (en art af hassel), dragegran, dværgelm, japansk elm, livstræ, Lonicera ferdinandii (en art af gedeblad), monoløn, Populus davidiana (en art af poppel), Tilia paucicostata (en art af lind) og vinget benved[1]
Ildløn (Acer tataricum subsp. ginnala), også skrevet Ild-Løn, er et lille, løvfældende træ (eller en stor busk). Væksten er først opret og åben, men den bliver senere mere tæt med vandrette sidegrene og overhængende skud. Den plantes en del i haver og parker for sin hårdførhed og det iøjnefaldende høstløv. Planten er meget plaget af cinnober-svamp. Ildløn er en underart af russisk løn.
Der Feuer-Ahorn oder Amur-Ahorn (Acer tataricum subsp. ginnala) ist eine Unterart der Pflanzenart Tatarischer Steppen-Ahorn (Acer tataricum) aus der Gattung der Ahorne (Acer) in der Familie der Seifenbaumgewächse (Sapindaceae). In den gemäßigten Breiten wird er als Zierpflanze in Parks und Gärten verwendet.
Der Feuer-Ahorn ist im mittleren und nördlichen China, der Mandschurei sowie in Japan und Korea heimisch.
Beim Feuer-Ahorn handelt es sich um einen klein bleibenden Baum oder Strauch, der eine Wuchshöhe von 3 bis 5 Meter selten auch bis 15 Meter erreicht. Er wächst locker aufrecht mit ausladenden Hauptästen und meist dünneren Zweigen. Oft wächst er mehrstämmig. Die Rinde der Zweige sind sonnenseits rotbraun, und ab dem zweiten Jahr wird sie hellbraun und später grau.
Der Laubaustrieb ist im Frühling hellgelb, im Sommer oft rot. Die gegenständigen Laubblätter sind in Blattstiel und Blattspreite gegliedert. Die Blattspreite ist 6 bis 10 Zentimeter lang, 4 bis 6 Zentimeter breit, elliptisch-länglich und drei- bis fünflappig. Der Mittellappen ist am längsten; die Lappenränder sind gesägt. Die Blattoberseiten sind glänzend dunkelgrün, die Unterseiten hellgrün. Die Herbstfärbung ist leuchtend rot und setzt bereits früh ein.
Der etwa 6 cm große, kahle, aufrechte, schirmtraubige Blütenstand enthält etwa 50 Blüten. Die weißgelben Blüten duften.
Die Nussfrucht ist mit dem kahlen, durchscheinenden Flügel insgesamt 2,5 bis 3 cm lang. Sie stehen spitzwinklig bis parallel zueinander.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 26.[1]
Der Feuer-Ahorn oder Amur-Ahorn (Acer tataricum subsp. ginnala) ist eine Unterart der Pflanzenart Tatarischer Steppen-Ahorn (Acer tataricum) aus der Gattung der Ahorne (Acer) in der Familie der Seifenbaumgewächse (Sapindaceae). In den gemäßigten Breiten wird er als Zierpflanze in Parks und Gärten verwendet.
Гинналийн агч мод буюу Хар мөрний агч мод (Acer ginnala) нь 6 м хүртэл өндөртэй ургадаг бут хэлбэртэй мод юм. Түүний намар цагийн модны өнгийг санагдуулам час улаан, хурц өнгөөр 9 сарын дунд үеэс өөрийгөө чимэглэдэг. 10 настай мод 3.4-4.0 м хүртэл өндөртэй ургадаг байна.
Гинналийн агч мод буюу Хар мөрний агч мод (Acer ginnala) нь 6 м хүртэл өндөртэй ургадаг бут хэлбэртэй мод юм. Түүний намар цагийн модны өнгийг санагдуулам час улаан, хурц өнгөөр 9 сарын дунд үеэс өөрийгөө чимэглэдэг. 10 настай мод 3.4-4.0 м хүртэл өндөртэй ургадаг байна.
Acer ginnala, the Amur maple, is a plant species with woody stems native to northeastern Asia from easternmost Mongolia east to Korea and Japan, and north to the Russian Far East in the Amur River valley. It is a small maple with deciduous leaves that is sometimes grown as a garden subject or boulevard tree.
Acer ginnala is a deciduous spreading shrub or small tree growing to 3–10 m (9.8–32.8 ft) tall, with a short trunk up to 20–40 cm (8–16 in) diameter and slender branches. The bark is thin, dull gray-brown, and smooth at first but becoming shallowly fissured on old plants. The leaves are opposite and simple, 4–10 cm (1+1⁄2–4 in) long and 3–6 cm (1+1⁄4–2+1⁄4 in) wide, deeply palmately lobed with three or five lobes, of which two small basal lobes (sometimes absent) and three larger apical lobes; the lobes are coarsely and irregularly toothed, and the upper leaf surface glossy. The leaves turn brilliant orange to red in autumn, and are on slender, often pink-tinged, petioles 3–5 cm (1+1⁄4–2 in) long. The flowers are yellow-green, 5–8 mm (0.20–0.31 in) diameter, produced in spreading panicles in spring as the leaves open. The fruit is a paired reddish samara, 8–10 mm (0.31–0.39 in) long with a 1.5–2 cm (5⁄8–3⁄4 in) wing, maturing in late summer to early autumn.[1]
Amur maple is closely related to Acer tataricum (Tatar maple), and some botanists treat it as a subspecies A. tataricum subsp. ginnala (Maxim.) Wesm.[2] The glossy, deeply lobed leaves of A. ginnala distinguish it from A. tataricum, which has matte, unlobed or only shallowly lobed leaves.[1]
Acer ginnala is grown as an ornamental plant in northern regions of Europe and North America. It is the most cold-tolerant maple, hardy to zone 2. It is naturalised in parts of North America. Planted on exceptional sites facing south west with consistent moisture and light loamy soils, this tree can grow 3 to 4 feet per year making it a fast grower. It is often planted as a shrub along borders.[3]
In the UK it has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.[4]
It is also valued in Japan and elsewhere as a species suitable for bonsai.
It is a nonnative invasive species in parts of northern America.[5]
Due to its vigor and fall colors of yellows and bright reds, the size being a small tree of 6 metres (20 feet) wide by 6 m tall on average, it suits many for smaller landscapes and for planting under power lines. Cultivars have emerged for those wanting these attributes.
Acer ginnala, the Amur maple, is a plant species with woody stems native to northeastern Asia from easternmost Mongolia east to Korea and Japan, and north to the Russian Far East in the Amur River valley. It is a small maple with deciduous leaves that is sometimes grown as a garden subject or boulevard tree.
Acer ginnala o Acer tataricum subsp. ginnala, el arce de Manchuria, arce del Amur, Amur o arce ruso, es una subespecie de Acer tataricum perteneciente a la familia de las sapindáceas.
Es nativa del noreste de Asia, desde el extremo este de Mongolia, este de Corea y de Japón, y norte a sudeste de Siberia en el valle del río Amur.
Es un arbusto o pequeño árbol deciduo de 3-10 m de altura, con un tronco corto de 2-4 dm de diámetro y ramas delgadas. La corteza es delgada, gris parda, suave al principio y se va escamando hacia adulta. Hojas opuestas y simples, de 4-10 cm de largo y de 3-6 de ancho, profundamente palmada lobuladas con 3-5 lóbulos, de los cuales dos pequeños basales (a veces ausentes) y tres apicales más grandes; son gruesos e irregularmente dentados, y la superficie de la hoja superior brillante. Las hojas se tornan de un anaranjado brillante a rojo en otoño, y están en pecíolos delgados, frecuentemente rosados, de 3-5 cm largo. Las flores son amarillas verdosas, de 5-8 mm de diámetro, en panículas abiertas en primavera cuando las hojas abren. El fruto es una sámara par rojiza, de 8-10 mm de largo con ala de 1,5-2 cm, madurando tarde en verano a temprano en otoño.
Está estrechamente emparentada con Acer tataricum, y se la trata como una subespecie de (A. tataricum subsp. ginnala) por algunos botánicos. Difieren conspicuamente en las hojas brillantes, profundamente lobuladas de A. ginnala, comparadas con las poco lobuladas, mates, de A. tataricum.
Acer ginnala crece como planta ornamental en regiones norteñas de Europa y de América, donde es la más tolerante al frío de los arces, zona de rusticidad: zona 2. Está naturalizada en partes de Norteamérica.
Es valorada en Japón y demás, como una especie útil para bonsái.
Acer tataricum subsp. ginnala fue descrita por (Maxim.) Wesm. y publicado en Bulletin de la Société Botanique de Belgique 29: 31, en el año 1890.[1]
Acer ginnala o Acer tataricum subsp. ginnala, el arce de Manchuria, arce del Amur, Amur o arce ruso, es una subespecie de Acer tataricum perteneciente a la familia de las sapindáceas.
Ginnala vaher (Acer ginnala) on seebipuuliste sugukonda kuuluv taimeliik.
Looduslik levila on Kaug-Idas, Kirde-Hiinas, Koreas ja Jaapanis.
Ginnala vaher (Acer ginnala) on seebipuuliste sugukonda kuuluv taimeliik.
Looduslik levila on Kaug-Idas, Kirde-Hiinas, Koreas ja Jaapanis.
Acer tataricum subsp. ginnala est une sous-espèce de Acer tataricum, espèce d’érable de la section Ginnala. Elle fait partie de la famille des Aceraceae selon la classification classique, ou de celle des Sapindaceae selon la classification phylogénétique.
Cette sous-espèce, parfois appelée « Érable du fleuve Amour » ou « Érable de l’Amour », est originaire d’Asie tempérée jusqu’au Japon.
Elle est facilement invasive quand elle est cultivée.
Feuilles et fleurs d'Acer tataricum subsp. ginnala à l'arboretum de l'école du Breuil
Fruit d'Acer tataricum subsp. ginnala
Acer tataricum subsp. ginnala est une sous-espèce de Acer tataricum, espèce d’érable de la section Ginnala. Elle fait partie de la famille des Aceraceae selon la classification classique, ou de celle des Sapindaceae selon la classification phylogénétique.
Cette sous-espèce, parfois appelée « Érable du fleuve Amour » ou « Érable de l’Amour », est originaire d’Asie tempérée jusqu’au Japon.
Elle est facilement invasive quand elle est cultivée.
Acer ginnala é uma espécie de árvore do gênero Acer, pertencente à família Aceraceae.
신나무(Acer ginnala)는 한국, 일본, 중국, 몽골 등에 분포하는 낙엽소교목이다. 키는 8m 정도까지 자라고, 흑갈색을 띠는 나무껍질은 세로로 갈라진다. 잎은 마주나며 잎 가장자리에는 톱니가 있다. 꽃은 가지 끝에서 황백색으로 피며, 향기가 난다. 9월에 익는 열매에는 날개가 달려 있다. 단풍이 매우 아름답기 때문에 조경수로 많이 심는다. 줄기와 잎은 염료 재료로 사용하고, 목재는 가구재로 이용한다. 나무껍질은 한방에서 눈병 치료제로 쓴다.
신나무는 단풍나무과로 옛날에는 '싣나모'이라 불리던 나무이다.[1] 중국에서는 신나무를 풍수라 한다. 다른 이름으로는 색목이 있는데, 이는 염료로 쓰이는 나무라는 뜻에서 유래된 것이다. 북한에서는 시닥나무라고 부른다. [2]
학자에 따라서는 Acer tataricum의 아종으로 보기도 한다.
신나무(Acer ginnala)는 한국, 일본, 중국, 몽골 등에 분포하는 낙엽소교목이다. 키는 8m 정도까지 자라고, 흑갈색을 띠는 나무껍질은 세로로 갈라진다. 잎은 마주나며 잎 가장자리에는 톱니가 있다. 꽃은 가지 끝에서 황백색으로 피며, 향기가 난다. 9월에 익는 열매에는 날개가 달려 있다. 단풍이 매우 아름답기 때문에 조경수로 많이 심는다. 줄기와 잎은 염료 재료로 사용하고, 목재는 가구재로 이용한다. 나무껍질은 한방에서 눈병 치료제로 쓴다.
신나무는 단풍나무과로 옛날에는 '싣나모'이라 불리던 나무이다. 중국에서는 신나무를 풍수라 한다. 다른 이름으로는 색목이 있는데, 이는 염료로 쓰이는 나무라는 뜻에서 유래된 것이다. 북한에서는 시닥나무라고 부른다.
학자에 따라서는 Acer tataricum의 아종으로 보기도 한다.
.jpg)
