Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)
Canadagåsen (Branta canadensis) er en stor gås, der har sin oprindelige udbredelse i Nordamerika, men som nu også yngler i dele af Nordeuropa og New Zealand. Den kan være til gene for landbruget, fordi den æder vintersæd.
Fuglen vejer normalt cirka 4-5 kg og måler 95 cm mellem halespids og næbspids. Vingefanget er 150-180 cm. Både han og hun er ensfarvede brune med hvidt bryst. Hals og hoved er sort med en hvid plet på kinden.
Canadagåsen bygger oftest sin rede ved bredden af en sø eller et andet vådområde med bevoksning, gerne på småøer. Fra midten af april lægger den 5-6 æg som udruges i løbet af 28-30 dage. Selvom ungerne er flyvefærdige efter 40-48 dage, holder gåsefamilien gerne sammen i op til et år efter denne periode.
Udover at være udbredt i Canada, og det nordvestlige USA, er canadagåsen indført til godser og parker i England i 1600-tallet og senere i 1900-tallet også udsat i Norge, Sverige og Finland. Arten yngler nu almindeligt i disse lande og ses også spredt ynglende i Danmark og det øvrige Nordvesteuropa. De kommer til Danmark typisk sidst i februar fra deres overvintring i områder fra Holland til Spanien.
Fuglen lever hovedsageligt af kløver, kornplanter, græs og vandplanter, men tager også snegle, orme, insekter og krebsdyr i sommerperioden.
Canadagåsen (Branta canadensis) er en stor gås, der har sin oprindelige udbredelse i Nordamerika, men som nu også yngler i dele af Nordeuropa og New Zealand. Den kan være til gene for landbruget, fordi den æder vintersæd.