Amelanchier laevis ye una especie d'árbol perteneciente a la familia de les rosácees.
Ye un árbol pequeñu qu'algama un tamañu d'hasta 9 m d'altor. El frutu, que son pomos, son comestibles y pueden comese crudos o cocíos. La fruta tien un sabor duce.
Ye orixinariu d'América del Norte onde s'atopa nos cantos de los montes, cordales predresos, llanures de sable y sebes o en cualesquier otru mediu abondo espuestu a la lluz.
La corteza puede convertise nuna melecina a base de yerbes pa les muyeres embarazaes. Trátase d'un árbol de fueya caduca. Cultívase como parrotal ornamental.
Amelanchier laevis describióse por Karl McKay Wiegand y espublizóse en Rhodora 14(163): 154–158, pl. 96, f. 7A–G. 1912.[2]
Amelanchier: nome xenéricu que vien de un vieyu nome común francés.[3]
laevis: epítetu llatín que significa "nidiu".[4]
Landry * Amelanchier arborea var. laevis (Wiegand) H.Y. Ahles[5]
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. Amelanchier laevis ye una especie d'árbol perteneciente a la familia de les rosácees.
Amelanchier laevis (lat. Amelanchier laevis) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin irqa cinsinə aid bitki növü.
İkiləpəlilər ilə əlaqədar bu məqalə qaralama halındadır. Məqaləni redaktə edərək Vikipediyanı zənginləşdirin.
Amelanchier laevis (lat. Amelanchier laevis) - gülçiçəyikimilər fəsiləsinin irqa cinsinə aid bitki növü.
Alleghenybærmispel (Amelanchier laevis), også skrevet Allegheny-Bærmispel, er en stor, løvfældende busk eller et lille træ.
Væksten er først åben og opret, men senere bliver den bredt overhængende med vandrette sidegrene og hængende skudspidser. Barken er først glat og grøn, senere bliver den rød på solsiden og grøn på skyggesiden. Til sidst er den grå og let ru. Meget gamle stammer kan få opsprækkende, grå bark.
Knopperne er spredte, tilliggende og ganske smalle med røde spidser. Bladene er ovale med få, grove takker langs randen. Oversiden er blågrøn, mens undersiden er grågrøn. Begge sider er hårløse. Høstfarverne spænder fra gul til orange og rød.
Blomstringen sker i maj, hvor de hængende klaser af hvide blomster blandes med det kobberrøde løv. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med mange støvdragere og smalle, hvide kronblade. Frugten er et kugleformet, mørkerødt bær med blivende bæger og blålig dug. Frøene modner godt og spirer villigt i Danmark.
Rodnettet består af få, men kraftige hovedrødder og et højtliggende netværk af fint forgrenede smårødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 5 x 5 m (15 x 15 cm/år).
Bærrene er spiselige og smager rigtigt godt. De er også meget søgt af fuglene.
Busken er udbredt i de blandede løvskove i det østlige Nordamerika. Her findes den som underskov og i skovbryn på både tør, kalkholdig jord og fugtig, sur bund.
I højmoserne langs kysten af Michigansøen i Indiana findes arten i de skovdækkede dele af moserne sammen med bl.a. skovstjerne, tulipantræ, amerikansk bøg, amerikansk sassafras, feberbusk, fernisgiftsumak, Gaylussacia baccata (en art af bukkelbær), glansbladet hæg, gulbirk, hvidelm, kanelbregne, Maianthemum canadense (en art af majblomst), nikkende brøndsel, rødask, rødløn, skovtupelotræ, sortfrugtet surbær, storfrugtet blåbær, sumpeg, sumprose, sølvløn, virginsk vinterbær, weymouthfyr og østamerikansk lærk[1]
Alleghenybærmispel (Amelanchier laevis), også skrevet Allegheny-Bærmispel, er en stor, løvfældende busk eller et lille træ.
Væksten er først åben og opret, men senere bliver den bredt overhængende med vandrette sidegrene og hængende skudspidser. Barken er først glat og grøn, senere bliver den rød på solsiden og grøn på skyggesiden. Til sidst er den grå og let ru. Meget gamle stammer kan få opsprækkende, grå bark.
Knopperne er spredte, tilliggende og ganske smalle med røde spidser. Bladene er ovale med få, grove takker langs randen. Oversiden er blågrøn, mens undersiden er grågrøn. Begge sider er hårløse. Høstfarverne spænder fra gul til orange og rød.
Blomstringen sker i maj, hvor de hængende klaser af hvide blomster blandes med det kobberrøde løv. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med mange støvdragere og smalle, hvide kronblade. Frugten er et kugleformet, mørkerødt bær med blivende bæger og blålig dug. Frøene modner godt og spirer villigt i Danmark.
Rodnettet består af få, men kraftige hovedrødder og et højtliggende netværk af fint forgrenede smårødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 5 x 5 m (15 x 15 cm/år).
Amelanchier laevis, the smooth shadbush, smooth serviceberry or Allegheny serviceberry, is a North American species of tree in the rose family Rosaceae, growing up to 9 metres (30 ft) tall. It is native to eastern Canada and the eastern United States, from Newfoundland west to Ontario, Minnesota, and Iowa, south as far as Georgia and Alabama.[3]
Amelanchier laevis has stems of 1–15 metres (3 ft 3 in – 49 ft 3 in) or 2–17 metres (6 ft 7 in – 55 ft 9 in) which grow in small clumps. Its petioles are 12–25 millimetres (0.47–0.98 in) with green blades which are elliptic and almost ovate. The leaves have 12–17 lateral veins and 6-8 teeth per cm. The white blossoms, which can be spectacular in mature specimens, develop from pink buds in spring. The fruit, which are pomes, ripen in autumn. They are edible and can be eaten raw or cooked. The fruit has a sweet flavor. The bark can be made into a herbal medicine for expectant mothers. It is a deciduous tree hardy in zones 4 to 8.[4] It is cultivated as an ornamental shrub.[5][6][7]
The cultivar 'R.J. Hilton', with richer spring and autumn leaf color than the species, has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.[8][9]
.jpg)
Amelanchier laevis, the smooth shadbush, smooth serviceberry or Allegheny serviceberry, is a North American species of tree in the rose family Rosaceae, growing up to 9 metres (30 ft) tall. It is native to eastern Canada and the eastern United States, from Newfoundland west to Ontario, Minnesota, and Iowa, south as far as Georgia and Alabama.
El guillomo nevado (Amelanchier laevis) es una especie de árbol perteneciente a la familia de las rosáceas.
Es un árbol pequeño que alcanza un tamaño de hasta 9 m de altura. El fruto, que son pomos, son comestibles y se pueden comer crudos o cocidos. La fruta tiene un sabor dulce.
Es originario de América del Norte donde se encuentra en los bordes de los bosques, cordilleras rocosas, llanuras de arena y setos o en cualquier otro medio suficientemente expuesto a la luz.
La corteza se puede convertir en un medicamento a base de hierbas para las mujeres embarazadas. Se trata de un árbol de hoja caduca. Se cultiva como arbusto ornamental.
Amelanchier laevis fue descrita por Karl McKay Wiegand y publicado en Rhodora 14(163): 154–158, pl. 96, f. 7A–G. 1912.[2]
Amelanchier: nombre genérico que procede de un viejo nombre común francés.[3]
laevis: epíteto latino que significa "suave".[4]
El guillomo nevado (Amelanchier laevis) es una especie de árbol perteneciente a la familia de las rosáceas.
Sile toompihlakas (Amelanchier laevis) on toompihlaka perekonda kuuluv taimeliik.
See liik kasvab oma kodumaal kuni 12 m kõrguseks puuks või puukujuliseks põõsaks.[1][2] Lehed on ilma karvadeta, kujult elliptilised, munajad või piklikmunajad, serv on saagjas ning tipp teritunud. Valged õied asetsevad rippuvates paljuõielistes kobarates, õitseb mais.[2][1] Viljad on purpurset kuni musta tooni, söödavad, magusad ja lihakad.[2] Suureviljaline ja saagikas liik.[3] Sügisel muudab sileda toompihlaka dekoratiivseks oranž kuni punane lehevärvus.[2]
On levinud Põhja-Ameerika idaosas. Leviala sarnaneb tähk-toompihlaka omaga.[2] Kuigi liik on Eestis talvekindel, on see siin vähe levinud.[3]
Sile toompihlakas (Amelanchier laevis) on toompihlaka perekonda kuuluv taimeliik.
Sirotuomipihlaja (Amelanchier laevis eli Amelanchier grandiflora) on tuomipihlajien (Amelanchier) sukuun kuuluva laji, joka on alun perin kotoisin Pohjois-Amerikasta.[2]
Sirotuomipihlaja kasvaa 3–4 m korkeaksi pensaaksi, joka voi olla vanhemmiten pienen puun tapainen. Lehdet ovat puhjetessaan tummanpunaruskeita. Se kukkii touko-kesäkuussa valkoisin kukin. Hedelmä on sinimusta marja. Laji muistuttaa rusotuomipihlajaa.[3]
Sirotuomipihlajaa käytetään koristekasvina sen kauniin kasvutapansa ja punaoranssisen syysvärityksen vuoksi. Suomessa se menestyy maan eteläosissa vyöhykkeillä I-II (III).[3]
Sirotuomipihlaja (Amelanchier laevis eli Amelanchier grandiflora) on tuomipihlajien (Amelanchier) sukuun kuuluva laji, joka on alun perin kotoisin Pohjois-Amerikasta.
Sirotuomipihlaja kasvaa 3–4 m korkeaksi pensaaksi, joka voi olla vanhemmiten pienen puun tapainen. Lehdet ovat puhjetessaan tummanpunaruskeita. Se kukkii touko-kesäkuussa valkoisin kukin. Hedelmä on sinimusta marja. Laji muistuttaa rusotuomipihlajaa.
Sirotuomipihlajaa käytetään koristekasvina sen kauniin kasvutapansa ja punaoranssisen syysvärityksen vuoksi. Suomessa se menestyy maan eteläosissa vyöhykkeillä I-II (III).
Amelanchier laevis est une espèce végétale de la famille des Rosaceae, originaire d’Amérique du Nord.
Cet amélanchier est un arbre qui peut atteindre 10 m de hauteur et 20 cm de diamètre[1]. Son écorce grise est lisse lorsqu'elle est jeune mais devient rugueuse avec l'âge.
Les feuilles, caduques, simples, ont une disposition alterne. Teintée de rouge cuivré lorsqu'elles sont jeunes, elles deviennent vertes plus tard. De forme ovale, longues de 3 à 8 cm, elles portent généralement 10 paires de nervures secondaires s'interrompant juste avant la bordure dentée[1]. Cette bordure comprend environ 25 dents par côté ; les dents deviennent rares vers le pétiole[1].
Les bourgeons mesurent de 8 à 12 mm de long[1]. Ils sont recouverts par 5 écailles et les bourgeons axillaires sont très accolés contre le rameau qui les porte, comme chez les autres amélanchiers.
La floraison a lieu au printemps, tôt dans la saison, juste avant ou pendant l'apparition des feuilles. Les fleurs blanches, bien visibles, apparaissent en grappes denses à l'extrémité de jeunes rameaux. Comme chez toutes les Rosaceae, elles possèdent 5 pétales qui, chez cette espèce, mesurent de 10 à 17 mm[1]. La pollinisation est assurée par les insectes (entomogamie).
Les fruits, comestibles, des piridions qui ressemblent à des baies rouges ou violacées de 6 à 10 mm de diamètre environ. Ils sont mûrs vers la fin juillet ou le début août. Ils contiennent de 5 à 10 graines[1].
Cet arbre originaire d'Amérique du Nord apprécie les lisières de forêts, les crêtes rocheuses, les plaines sablonneuses, les haies et bordure de clôture, ou toute autre milieu suffisamment exposé à la lumière.
Cette espèce a été scientifiquement décrite pour la première fois en 1912 par le botaniste américain Karl McKay Wiegand, dans la revue Rhodora[2]. Deux auteurs ont proposé d'intégrer ce taxon dans l'espèce Amelanchier arborea : en 1964, dans le Journal of the Elisha Mitchell Scientific Society, Harry E. Ahles a proposé de renommer le taxon Amelanchier arborea var. laevis[3], puis en 1975, S.M. McKay a proposé Amelanchier arborea subsp. laevis dans le Bulletin de la Société Botanique de France[4]; mais en 2012, aucune de ces deux propositions n'a été retenue.
Fruits de Amelanchier laevis
Fleurs de Amelanchier laevis
Amelanchier laevis est une espèce végétale de la famille des Rosaceae, originaire d’Amérique du Nord.
Nahi muchownik (němsce Kahle Felsenbirne, Amelanchier laevis) je družina ze swójby róžowych rostlinow (Rosaceae).
Nahi muchownik je čumpaty, zrunany kerk abo štom, kotryž docpěwa wysokosć wot 3 hač do 5 m.
Hałuzy přewisuja.
Łopjena su za čas zazelenju čerwjenojte, jejkojte hač eliptiske, sćeńka rězane, na delnim boku nahe a docpěwaja dołhosć wot 4 hač do 6 cm. Jich nazymske barbjenje je žołte hač čerwjene. Za čas kćěwje su zwjetša dospołnje wuwite.
Kćěje w meji. Běłe kćenja docpěwaja přeměr wot hač do 4 cm a steja po pjećoch hač po dźewjećoch we wisacych kićach.
Jahodojte jabłukowe płody docpěwaja tołstosć wot něhdźe 1 cm a su jědźne. Jich keluch je wočinjeny. Na spočatku su čerwjenje, ale pozdźišo módročornje zwobručowane.
Pochadźa z wuchodneje sewjerneje Ameriki.
Rostlina so w parkach a zahrodach wusadźi.
Wutraje jenož lochke zasćinjenje. Preferuje humusowe, derje přesakliwe pódy.
Jeli eksistuje w druhej rěči hižo bóle wuwity nastawk ze samsnej temu, potom přełožuj a dodawaj z njeho.
Jeli nastawk ma wjace hač jedyn njedostatk, wužiwaj prošu předłohu {{Předźěłuj}}. Nimo toho so awtomatisce kategorija Kategorija:Zarodk wo botanice doda.
Nahi muchownik (němsce Kahle Felsenbirne, Amelanchier laevis) je družina ze swójby róžowych rostlinow (Rosaceae).
Amelanchier laevis Wiegand è un arbusto spontaneo appartenente alla famiglia delle Rosaceae[1], proveniente dal Nord America.
Fiorisce tra aprile e giugno[2], i fiori sono bianchi, i pomi commestibili. È deciduo.
Viene coltivato come pianta ornamentale.
Amelanchier laevis Wiegand è un arbusto spontaneo appartenente alla famiglia delle Rosaceae, proveniente dal Nord America.
Het Drents krentenboompje (Amelanchier laevis, synoniem: Amelanchier grandiflora) is een plant uit de rozenfamilie (Rosaceae). De plant wordt veel als sierheester aangeplant en komt samen met het Amerikaans krentenboompje (Amelanchier lamarckii) verwilderd in Nederland en België voor op zandige gronden. De bladeren van deze soort hebben echter geen speciale herfstkleur.
Het Drents krentenboompje bloeit van april tot mei met 4-12 cm lange bloemtrossen. De witte bloemen zijn veel groter dan die van het Canadees krentenboompje (Amelanchier canadensis). De kroonblaadjes zijn 1-2,5 cm lang. De roodachtige vruchten zijn eetbaar.
Het Drents krentenboompje (Amelanchier laevis, synoniem: Amelanchier grandiflora) is een plant uit de rozenfamilie (Rosaceae). De plant wordt veel als sierheester aangeplant en komt samen met het Amerikaans krentenboompje (Amelanchier lamarckii) verwilderd in Nederland en België voor op zandige gronden. De bladeren van deze soort hebben echter geen speciale herfstkleur.
Het Drents krentenboompje bloeit van april tot mei met 4-12 cm lange bloemtrossen. De witte bloemen zijn veel groter dan die van het Canadees krentenboompje (Amelanchier canadensis). De kroonblaadjes zijn 1-2,5 cm lang. De roodachtige vruchten zijn eetbaar.
Glattblåhegg eller glattsøtmispel (Amelanchier laevis) er et lite, løvfellende tre eller stor busk i rosefamilien som vokser i østlige Nord-Amerika.
Den blir mellom 2 og 25 m høy og kan ha fra 1 til 20 stammer. Barken er glatt og grå med mørke striper på unge trær, mens eldre trær har grunne furer i barken. Kvistene er rødbrune og glatte, men unge skudd kan være dekket av ullhår. Bladene sitter spredt; de er ovale, fintannede, 48–75 mm lange og 29–42 mm brede. Bladene er alltid glatte, selv når de er unge. Dette skiller glattblåhegg fra de andre artene i blåheggslekta og gjenspeiler seg i både det norske og det vitenskapelige navnet.
Blomstene sitter 7–11 sammen i en 43–65 mm lang klase. De har fem hvite, linjeformete kronblad som er 13–17 mm lange. Det er 19–21 pollenbærere og som regel 5 grifler. Blomstringen skjer i april–juni. Frukten er en kjernefrukt, som er 8–15 mm i diameter; den er først grønn, så mørkerød og til slutt svart purpurfarget. Den er moden i juni–juli.
Glattblåhegg er ganske lyskrevende og vokser i åpen skog, skogkanter, kratt, åkerkanter og langs veger. Den er utbredt fra Newfoundland, Labrador og Saint-Pierre og Miquelon vestover til Ontario, Minnesota og Iowa og sørover til Georgia og Alabama. Glattblåhegg blir av og til plantet i hager. Den kan dyrkes i Sør-Norge til herdighetssone 4.
Systematikken til blåheggslekta er vanskelig ettersom de morfologiske karakterene er variable, og hybrider er vanlige. Amelanchier laevis og tresøtmispel (Amelanchier arborea) ble fram til 1941 ofte regnet til Amelanchier canadensis, men det ble da fastslått at de er gyldige arter. De to artene er nært beslektet, og noen botanikere har regnet A. laevis som en underart av A. arborea. De kan skilles på at glattsøtmispel under blomstringen har rødaktige, glatte blad, mens tresøtmispel har grønne eller hvitgrønne, ullhårete blad.
Blomstrende busk
Bladverk
Frukt
Blad og stamme
Glattblåhegg eller glattsøtmispel (Amelanchier laevis) er et lite, løvfellende tre eller stor busk i rosefamilien som vokser i østlige Nord-Amerika.
Den blir mellom 2 og 25 m høy og kan ha fra 1 til 20 stammer. Barken er glatt og grå med mørke striper på unge trær, mens eldre trær har grunne furer i barken. Kvistene er rødbrune og glatte, men unge skudd kan være dekket av ullhår. Bladene sitter spredt; de er ovale, fintannede, 48–75 mm lange og 29–42 mm brede. Bladene er alltid glatte, selv når de er unge. Dette skiller glattblåhegg fra de andre artene i blåheggslekta og gjenspeiler seg i både det norske og det vitenskapelige navnet.
Blomstene sitter 7–11 sammen i en 43–65 mm lang klase. De har fem hvite, linjeformete kronblad som er 13–17 mm lange. Det er 19–21 pollenbærere og som regel 5 grifler. Blomstringen skjer i april–juni. Frukten er en kjernefrukt, som er 8–15 mm i diameter; den er først grønn, så mørkerød og til slutt svart purpurfarget. Den er moden i juni–juli.
Glattblåhegg er ganske lyskrevende og vokser i åpen skog, skogkanter, kratt, åkerkanter og langs veger. Den er utbredt fra Newfoundland, Labrador og Saint-Pierre og Miquelon vestover til Ontario, Minnesota og Iowa og sørover til Georgia og Alabama. Glattblåhegg blir av og til plantet i hager. Den kan dyrkes i Sør-Norge til herdighetssone 4.
Systematikken til blåheggslekta er vanskelig ettersom de morfologiske karakterene er variable, og hybrider er vanlige. Amelanchier laevis og tresøtmispel (Amelanchier arborea) ble fram til 1941 ofte regnet til Amelanchier canadensis, men det ble da fastslått at de er gyldige arter. De to artene er nært beslektet, og noen botanikere har regnet A. laevis som en underart av A. arborea. De kan skilles på at glattsøtmispel under blomstringen har rødaktige, glatte blad, mens tresøtmispel har grønne eller hvitgrønne, ullhårete blad.
Costo artìcol a l'é mach në sbòss. Da finì.
Da finì.
Da finì.
Costo artìcol a l'é mach në sbòss. Da finì.
DistribussionDa finì.
NotissieDa finì.
Kopparhäggmispel (Amelanchier laevis) är en växt i familjen rosväxter.
Arten kommer ursprungligen från Nordamerika, och har sitt naturliga utbredningsområde i östra delarna av USA och Kanada.[1] I Europa finns den främst som odlad och förvildad. I Sverige återfinns den sparsamt i de södra delarna.[2]
Kopparhäggmispel växer som buske eller ett lågt träd, och blir upp till tolv meter hög i Nordamerika och tre meter i Sverige.[3][2]
Bladen hos kopparhäggmispel sitter strödda och är ovala till äggrunda i formen. Bladskaften är kala, vilket skiljer arten från prakthäggmispel (A. lamarackii), som har håriga bladskaft. Till skillnad mot häggmispel (A. spicata) är unga blad helt kala. Blomningen sker i maj–juni med vita blommor vars kronblad är tre gånger så långa som breda, ibland mer. [2][3]
Kopparhäggmispelns frukt är rund, lila till svartblå och omkring 1,3 cm stor. Dess foderblad är nedbörjda och spetsen är kal, till skillnad mot bland annat svensk häggmispel (A. canadensis), som har en hårig spets. Frukten är ätlig och söt, men attraktiv för fåglar, varför de sällan går att plocka.[2][3]
Kopparhäggmispel kan tillsammans med stor häggmispel (A. arborea) forma hybriden storblommig häggmispel (Amelanchier x grandiflora ).[4]
.JPG)
Kopparhäggmispel (Amelanchier laevis) är en växt i familjen rosväxter.
_-_Guelph,_Ontario_02.jpg)
_(8718598891).jpg)
.JPG)
