Berberis-slægten (Berberis) er en planteslægt, der er udbredt med ca. 650 arter i Europa, Afrika, Nordamerika, Sydamerika og Asien. Det er stedsegrønne eller løvfældende, tornede buske og træer med spredte, helrandede eller tandede blade. Blomsterne er gule eller orange, og de sidder gerne i klaser eller aks og er ofte duftende. Frugten er et bær. Af slægtens arter er kun Almindelig Berberis oprindelig i Danmark. Den er imidlertid udryddet, da den er mellemvært for kornets sortrust. De øvrige, nævnte arter er almindeligt dyrkede i Danmark.
Beskrevne arter