Arten Hesiocaeca methanicola (metanis-orm) er en havbørsteorm, der lever på havbunden, hvor der aflejres metanhydrater (metanis). Den koloniserer metanisen og lever tilsyneladende af at indsamle bakterier, som kan metabolisere metanhydratet.
I 1997 opdagede Charles Fisher, professor i biologi ved Pennsylvania State University, den bemærkelsesværdige skabning metanis-ormen, som levede ved høje af metanis ved en dybde på omkring 800 meter ved havbunden i den Mexicanske Golf.[1] Fisher rapporterede at eksperimenter med levende individer viste, at en voksen metanis-orm kunne overleve i et iltfrit miljø i op til 96 timer. Fishers eksperimenter viste også, at larverne blev spredt af havstrømme og døde efter 20 dage, hvis de ikke fandt et sted med noget spiseligt.
Arten Hesiocaeca methanicola (metanis-orm) er en havbørsteorm, der lever på havbunden, hvor der aflejres metanhydrater (metanis). Den koloniserer metanisen og lever tilsyneladende af at indsamle bakterier, som kan metabolisere metanhydratet.
I 1997 opdagede Charles Fisher, professor i biologi ved Pennsylvania State University, den bemærkelsesværdige skabning metanis-ormen, som levede ved høje af metanis ved en dybde på omkring 800 meter ved havbunden i den Mexicanske Golf. Fisher rapporterede at eksperimenter med levende individer viste, at en voksen metanis-orm kunne overleve i et iltfrit miljø i op til 96 timer. Fishers eksperimenter viste også, at larverne blev spredt af havstrømme og døde efter 20 dage, hvis de ikke fandt et sted med noget spiseligt.
