Blåhals (Luscinia svecica) er en mindre spurvefugl, der yngler i store dele af Eurasien samt det nordvestlige Alaska. Hannen er kraftigt blå på bryst og strube med varierende sorte, rødbrune og hvide tegninger alt efter underart. Den er en nær slægtning til nattergalen.
Arten forekommer som to underarter i Danmark, nordlig blåhals (subsp. svecica) og sydlig blåhals (subsp. cyanecula). Den nordlige blåhals er normalt en fåtallig trækgæst i moseterræn fra de skandinaviske fjeldbirkeskove, mens sydlig blåhals er en fåtallig ynglefugl i marsklandet i Sydvestjylland. Nordlig blåhals har en rødbrun strubeplet, mens sydlig blåhals har en hvidlig strubeplet.
Blåhals ynglede første gang i Danmark i 1992 efter cirka hundrede års fravær og har siden bredt sig i Sydvestjylland med anslået 265 ynglepar i 2011.[1]
Blåhals (Luscinia svecica) er en mindre spurvefugl, der yngler i store dele af Eurasien samt det nordvestlige Alaska. Hannen er kraftigt blå på bryst og strube med varierende sorte, rødbrune og hvide tegninger alt efter underart. Den er en nær slægtning til nattergalen.
