L'Allium flavum, és una planta bulbosa del gènere Allium que pertany a l'ordre de les Aspargals. És nativa d'Euràsia, des de la regió del Mediterrani fins a l'Iran.
L'Allium flavum és una planta perenne que pot arribar fins als 50 cm d'alçada. Forma bulbs en forma d'ou. La tija és cilíndrica i presenta les fulles liniars i carnoses. Les flors són de color groc daurat disposades en umbel·la
Es troba en llocs sorrencs o rocosos de les muntanyes del sud d'Europa i Àsia occidental.[1]
L'Allium flavum va ser descrita per Carl von Linné i publicat a Species Plantarum: 299 (1753).[2][3]
Allium: nom genèric molt antic. Les plantes d'aquest gènere ja eren conegudes pels frecs i romans. Sembla que el terme té un origen celta i significa "cremar", en referència a la forta olor de la planta.[4]
flavum: del llatío que significa "de color groc".[5]
L'Allium flavum, és una planta bulbosa del gènere Allium que pertany a l'ordre de les Aspargals. És nativa d'Euràsia, des de la regió del Mediterrani fins a l'Iran.
Ilustració científicaČesnek žlutý (Allium flavum L.) je druh jednoděložné rostliny z čeledi amarylkovité.
Jedná se o vytrvalou cca 20–60 cm vysokou rostlinu s podzemní cibulí, cibule je vejčitá, tmavohnědá, asi 1-1,5 cm v průměru, obalné šupiny jsou blanité[1],[2]. Lodyha asi v dolní třetině až polovině zahalena pochvami listů, celá rostlina je výrazně sivě ojíněná. Listy jsou přisedlé, čepele jsou čárkovité, polooblé a duté, slabě žlábkovité, až 20 cm dlouhé a asi 2 mm v průměru. Květy jsou uspořádány do květenství, jedná se o lichookolík stažený šroubel), který je dost řídký s nestejně dlouhými stopkami květů, pacibulky chybí. Květenství je podepřeno dvoudílným toulcem, který je vytrvalý s nestejně dlouhými díly, delší než květenství. Okvětní lístky jsou cca 5 mm dlouhé a 2 mm široké, žluté. Tyčinky jsou o něco delší než okvětí, nitky jsou bez zoubků, prašníky jsou žluté až fialové. Plodem je tobolka[1],[2].
Jedná se o evropský druh, je rozšířen hlavně v jižní až jihovýchodní evropě s přesahem do jižní části střední Evropy, na východ po evropskou část Ruska a Kavkaz[3].
V ČR je původní jen na jižní Moravě, kde roste na výslunných stepních stráních a na skalních stepích, jako typická součást panonské květeny. Někdy je pěstován i na skalkách jako okrasná rostlina a občas může být vysazen, např. Šárka v Praze[2].
Česnek žlutý (Allium flavum L.) je druh jednoděložné rostliny z čeledi amarylkovité.
Gul løg (Allium flavum) er en løgvækst med en opret vækst og gule blomster i halvskærme. Planten er tørketålende og hårdfør.
Gul løg er en flerårig, urteagtig plante (løgplante) med en opret vækst. Både stængel og blade er dækket af et blåligt vokslag. Stænglen er opstigende til opret, og den bærer nogle få, hule og ganske smalle, linjeformede blade, der er næsten lige så lange som stænglen. Begge bladsider er lyst grågrønne, og oversiden er svagt furet. Blomstringen foregår i juni-august, hvor man først finder alle knopperne indesluttet bag to dækblade. Senere foldes de til side og giver plads til en halvskærm med blomster. De enkelte blomster er 3-tallige og regelmæssige med 6 gule blosterblade. Frugten er en trekantet kapsel med mange frø.
Rodsystemet består af løgbunden, hvorfra de grove trævlerødder udspringer.
Højden er ca. 40 cm, mens bredden kun er ca. 10 cm.
Gul løg er naturligt udbredt i Nordafrika, Lilleasien, Kaukasus og det sydøstlige Europa samt Frankrig. Arten er desuden spredt fra dyrkning andre steder[1]. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med en gruset og kalkrig jordbund med et højt humusindhold. Naturreservatet Fânaţul de la Glodeni bliver vedligeholdt som en høeng. Det er ca. 6 ha stort, og det ligger på den østvendte skråning af Glodenibakken, ca. 2 km fra jernbanestationen Rateş-Cuza, Vaslui amt, Rumænien. Her vokser arten sammen med bl.a. aksærenpris, almindelig fjergræs, svalerod, asiatisk singrøn, bakkejordbær, bjergkobjælde, bjerglæbeløs, bleg kongelys, bugtet kløver, cypresvortemælk, dunet vejbred, duskhyacint, dværgkirsebær, dværgmandel, Echium russicum (en art af slangehoved), engguldstjerne, engsalvie, farvegåseurt, farvevisse, Festuca valesiaca, foderesparsette, grenet edderkopurt, gul hør, gul reseda, gul skabiose, gul snerre, havemalurt, håret flitteraks, hårtotfjergræs, knoldfladbælg, knoldet mjødurt, lav iris, liden skjaller, lille voksurt, lægejernurt, nikkende kobjælde, opret kobjælde, pilealant, prikbladet perikon, rank potentil, russisk mandstro, skovkløver, skovløg, småblomstret salvie, sommeranemone, stor knopurt, storblomstret brunelle, sølvpotentil, tysk poppelrose, våradonis, ædelkortlæbe og østrigsk gyvel[2]
Gul løg (Allium flavum) er en løgvækst med en opret vækst og gule blomster i halvskærme. Planten er tørketålende og hårdfør.
Der Gelbe Lauch oder Gelb-Lauch (Allium flavum) ist eine Pflanzenart in der Gattung Lauch (Allium). Sie ist von Südeuropa bis Vorderasien auf trockenen Hügeln verbreitet, im deutschsprachigen Raum ist sie nur in Österreich heimisch.
Der Gelbe Lauch ist eine ausdauernde, krautige Pflanze, die Wuchshöhen zwischen 20 (selten ab 10) und 60 Zentimetern erreicht. Der Stängel ist aufrecht oder bogig aufsteigend.
Die zuerst halbstielrunden, später hohlen und schmal-linealischen Laubblätter sind bis zu 2 Millimeter breit. Sie sind glatt, blau bereift, oberseits schwach rinnig und kürzer bis ebenso lang wie der Stängel.[1] Die Laubblätter riechen nach Knoblauch, schmecken allerdings nicht scharf.[2]
Die derbe Hülle ist schwach krautig und zweiklappig, wobei die eine Klappe meist deutlich länger ist als die andere; sie ist schmal linealisch bis fast borstenartig und meist um ein Vielfaches länger als der Blütenstand. Viele Blüten stehen in einem scheindoldigen Blütenstand locker zusammen. Brutzwiebeln an den Blütenstände fehlen.[1]
Die Blütezeit reicht von Juni bis August. Die fast fadenförmigen Blütenstiele sind bis zu dreimal so lang sind wie die Blüten. Die Blüten sind dreizählig. Die gelben Perigonblätter sind stumpf, länglich, 4 bis 5 Millimeter lang und mehr oder weniger glänzend. Die Staubblätter sind stets und bis um das Doppelte länger als die Perigonblätter. Sie sind am Ansatz miteinander sowie mit dem Perigon verwachsen. Der Griffel ist verlängert.[1]
Die Kapselfrucht eiförmig und stark dreiseitig.[1]
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 16, seltener 32.[3]
Bei Allium flavum handelt sich um einen Geophyten.
Allium flavum dient der Lauch-Seidenbiene (Colletes graeffei) exklusiv als Nahrungsgrundlage.[4]
Der Gelbe Lauch ist in Eurasien beheimatet und hat hier eine meridionale bis submeridionale Verbreitung.[5]
In Mitteleuropa ist der Gelbe Lauch selten bis zerstreut von der Ebene bis in die Voralpen bis in Höhenlagen von 1000 Metern zu finden. Sie besiedelt trockene Hügel an sonnigen Stellen, insbesondere auf Kalk und Trachyt als Untergrund. In Deutschland und der Schweiz ist sie nicht heimisch. Im Frankenwald und am Kaiserstuhl kommt er als unbeständiger Neophyt vor[5]. Er ist eine Charakterart der Ordnung Festucetalia valesiacae.[3] In Österreich ist er in Niederösterreich, Wien und Burgenland zu finden, wobei er hier in Trockenrasen und trockenen Wiesen des pannonischen Raums zerstreut bis selten vorkommt.[2] Darüber hinaus kommt er von Spanien über das östliche Tschechien und Ungarn bis nach Südrussland, in den Kaukasus und Vorderasien vor.[1]
Die Erstveröffentlichung von Allium flavum erfolgte durch Carl von Linné. Ein wichtiges Synonym für Allium flavum L. ist Cepa flava (L.) Moench. Allium flavum gehört zur Sektion Codonoprasum der Untergattung Allium in der Gattung Allium.[6] Als Varietät beschrieben wurde die Zwergform Allium flavum var. webbii (Clementi) Nyman, sie wird heute nicht mehr anerkannt.[1]
Man kann folgende Unterarten und Varietäten unterscheiden[7]:
Der Gelbe Lauch oder Gelb-Lauch (Allium flavum) ist eine Pflanzenart in der Gattung Lauch (Allium). Sie ist von Südeuropa bis Vorderasien auf trockenen Hügeln verbreitet, im deutschsprachigen Raum ist sie nur in Österreich heimisch.
Žołty kobołk (Allium flavum) jo rostlina z pódswójźby kobołkowych rostlinow (Allioideae) znutśika amarylisowych rostlinow (Amaryllidaceae).
Žołty kobołk (Allium flavum) jo rostlina z pódswójźby kobołkowych rostlinow (Allioideae) znutśika amarylisowych rostlinow (Amaryllidaceae).
Allium flavum, the small yellow onion[4] or yellow-flowered garlic,[5] is a species of flowering plant in the genus Allium. A bulbous herbaceous perennial, it is native to the lands surrounding the Mediterranean, Black, and Caspian Seas, from France + Morocco to Iran + Kazakhstan.[6][7]
Allium flavum produces one bulb, and a scape up to 40 cm tall. The Umbel contains bright yellow, bell shaped flowers with a pleasing scent.[8][9][10][11][12] The Latin species epithet flavum means "yellow", referring to its flower colour.[13] It flowers between June and July and is hardy to USDA zones 4 to 8.[4]
In cultivation in the UK, Allium flavum has gained the Royal Horticultural Society’s Award of Garden Merit.[5]
Numerous names have been proposed but only the following are accepted by the World Checklist[3]
Allium flavum, the small yellow onion or yellow-flowered garlic, is a species of flowering plant in the genus Allium. A bulbous herbaceous perennial, it is native to the lands surrounding the Mediterranean, Black, and Caspian Seas, from France + Morocco to Iran + Kazakhstan.
Allium flavum, es una especie de planta bulbosa del género Allium, perteneciente a la familia de las amarilidáceas, del orden de las Asparagales. Es originaria de Eurasia desde la región del Mediterráneo hasta Irán.
Allium flavum es una planta perenne que alcanza un tamaño de 20-50 cm de altura, con bulbo glabro, ovoide. Tallo cilíndrico, con las hojas lineares, carnosas, de filo romo, con espata muy larga y recta, brillante. Las flores de color amarillo dorado en umbelas multiflora, perianto en forma de campana.
Se encuentra en lugares arenosos o rocosos de las montañas del sur de Europa y Asia occidental.[1]
Allium flavum fue descrita por Carlos Linneo y publicado en Species Plantarum: 299 (1753).[2][3]
Allium: nombre genérico muy antiguo. Las plantas de este género eran conocidos tanto por los romanos como por los griegos. Sin embargo, parece que el término tiene un origen celta y significa "quemar", en referencia al fuerte olor acre de la planta.[4] Uno de los primeros en utilizar este nombre para fines botánicos fue el naturalista francés Joseph Pitton de Tournefort (1656-1708).
flavum: epíteto latino que significa "de color amarillo".[5]
Allium flavum, es una especie de planta bulbosa del género Allium, perteneciente a la familia de las amarilidáceas, del orden de las Asparagales. Es originaria de Eurasia desde la región del Mediterráneo hasta Irán.
IlustraciónAllium flavum
L'ail jaune (Allium flavum L.) est une plante monocotylédone appartenant au genre Allium et à la famille des Amaryllidacées. Assez rare, il pousse dans les garrigues méditerranéennes et en moyenne montagne. On le reconnaît facilement à ses belles inflorescences jaunes et aux deux valves de sa spathe, très longues et terminées en pointe. Nom complet de la plante : Allium flavum subsp. flavum.
Plante vivace par son bulbe, d'origine méditerranéenne, rencontrée notamment en Provence, dans les Préalpes et le Massif central, naturalisée en forêt de Fontainebleau. Rare en France (espèce protégée dans diverses régions) l'ail jaune est également présent en Espagne, en Italie, en Europe centrale et orientale jusqu'au Caucase. Nette préférence pour les sols calcaires. La plante pousse jusqu'à 1000 mètres d'altitude, rarement plus haut, dans les prés secs, sur les terrains sablonneux ou rocailleux. Floraison de juin à août.
Plante herbacée bulbeuse à tige érigée (20 à 60 cm). Feuilles peu nombreuses, assez charnues, en partie engainantes, étroites et longues, ne dépassant cependant pas la tige.
Fleurs hermaphrodites groupées en ombelle assez lâche, d'abord dressées puis nettement retombantes. Chaque fleur est portée par un assez long pédicelle. Périanthe en forme de clochette à six tépales ovales de couleur jaune parfois terminés par une petite pointe. Étamines et style dépassant le périanthe (style beaucoup plus long que les étamines). La spathe (bractée enveloppant l'inflorescence) s'ouvre en deux lanières brunâtres très longues et étroites, rigides, terminées en pointe. Pollinisation par les insectes.
Le fruit est une capsule à trois loges, chaque loge contenant deux graines. Dissémination barochore (dispersion des graines par gravité auprès de la plante mère).
Allium flavum
L'ail jaune (Allium flavum L.) est une plante monocotylédone appartenant au genre Allium et à la famille des Amaryllidacées. Assez rare, il pousse dans les garrigues méditerranéennes et en moyenne montagne. On le reconnaît facilement à ses belles inflorescences jaunes et aux deux valves de sa spathe, très longues et terminées en pointe. Nom complet de la plante : Allium flavum subsp. flavum.
Žołty kobołk (Allium flavum) je rostlina z podswójby kobołkowych rostlinow (Allioideae) znutřka amarylisowych rostlinow (Amaryllidaceae).
Žołty kobołk (Allium flavum) je rostlina z podswójby kobołkowych rostlinow (Allioideae) znutřka amarylisowych rostlinow (Amaryllidaceae).
Allium flavum adalah spesies tumbuhan yang tergolong ke dalam famili Amaryllidaceae. Spesies ini juga merupakan bagian dari ordo Asparagales. Spesies Allium flavum sendiri merupakan bagian dari genus bawang Allium.[1] Nama ilmiah dari spesies ini pertama kali diterbitkan oleh L..
Allium flavum adalah spesies tumbuhan yang tergolong ke dalam famili Amaryllidaceae. Spesies ini juga merupakan bagian dari ordo Asparagales. Spesies Allium flavum sendiri merupakan bagian dari genus bawang Allium. Nama ilmiah dari spesies ini pertama kali diterbitkan oleh L..
Allium flavum L. – gatunek byliny należący do rodziny czosnkowatych (Allioideae Herbert). Występuje naturalnie na obszarze od basenu Morza Śródziemnego aż po Iran[3]. Kwitnie wczesnym latem[4].
W obrębie gatunku rozróżniane są 2 podgatunki[2]:
oraz 2 odmiany[2]:
Allium flavum L. – gatunek byliny należący do rodziny czosnkowatych (Allioideae Herbert). Występuje naturalnie na obszarze od basenu Morza Śródziemnego aż po Iran. Kwitnie wczesnym latem.
Sarı soğan (Allium flavum), Alliaceae familyasından bir soğan türü. Güney ve Orta Avrupa ile Kafkasya'nın güneyde bulunur. Alçak rakımların güneye bakan yamaçlarında kayalar üzerinde yetişir.
20–60 cm yükseklikte, dik gövdeli çok yıllık soğanlı bir bitkidir. Yapraklar 3 cm uzunluğunda gri yeşil renkli mızrak biçiminde; temmuz ve eylül aylarında açan çiçekler sarı renkli çan biçimindedir. Meyve oval bir kapsüldür.
Sarı soğan (Allium flavum), Alliaceae familyasından bir soğan türü. Güney ve Orta Avrupa ile Kafkasya'nın güneyde bulunur. Alçak rakımların güneye bakan yamaçlarında kayalar üzerinde yetişir.
20–60 cm yükseklikte, dik gövdeli çok yıllık soğanlı bir bitkidir. Yapraklar 3 cm uzunluğunda gri yeşil renkli mızrak biçiminde; temmuz ve eylül aylarında açan çiçekler sarı renkli çan biçimindedir. Meyve oval bir kapsüldür.
Багаторічна рослина, яка виробляє одну цибулину. Стебло до 60 см завдовжки, випростане або висхідне-похиле. Вузько-лінійні, гладкі, блакитнуваті листки шириною до 2 міліметрів, пахнуть як часник. Зонтик містить яскраво-жовті, дзвоноподібні квіти з приємним запахом. Листочки оцвітини тьмяні, довгасті, довжиною від 4 до 5 міліметрів і більш-менш блискучі. Тичинки до вдвічі довші, ніж листочки оцвітини.
Поширений у південній частині Європи (Франція, Австрія, Чехія, Словаччина, Угорщина, Молдова, Україна, Росія, Албанія, колишня Югославія, Болгарія, Греція, Італія [у т.ч. Сицилія], Румунія), західній частині Північної Африки (Марокко, Алжир) та Азії (Туреччина, Грузія, Азербайджан, Іран)[2][3][4].
Allium flavum là một loài thực vật có hoa trong họ Amaryllidaceae.[3][4][5][6][7] Loài này được Carl von Linné mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.[8]
Allium flavum là một loài thực vật có hoa trong họ Amaryllidaceae. Loài này được Carl von Linné mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.