nomes no trilho de navegação
Los castníidos (Castniidae) son una pequeña familia de lepidópteros del suborde Glossata con menos de 200 especies. La mayoría son neotropicales con delles n'Australia y unes poques nel sudeste d'Asia. [1]
Son caparines de tamañu medianu a bien grande, polo xeneral con dibuxu crípticu (colores de camuflaje) nes ales anteriores y colores brillosos nes ales posteriores. Les antenes tienen un engrosamiento final. Les especies neotropicales son comúnmente conocida como caparina-poliya xigante. Les canesbes aliméntense, de cutiu, nos raigaños de les epífitas o en monocotiledoneas.[2]
.Los castníidos (Castniidae) son una pequeña familia de lepidópteros del suborde Glossata con menos de 200 especies. La mayoría son neotropicales con delles n'Australia y unes poques nel sudeste d'Asia.
Son caparines de tamañu medianu a bien grande, polo xeneral con dibuxu crípticu (colores de camuflaje) nes ales anteriores y colores brillosos nes ales posteriores. Les antenes tienen un engrosamiento final. Les especies neotropicales son comúnmente conocida como caparina-poliya xigante. Les canesbes aliméntense, de cutiu, nos raigaños de les epífitas o en monocotiledoneas.
Els càstnids (Castniidae) conformen una petita família de lepidòpters heteròcers glossats amb unes 200 espècies arreu del món. La majoria es troba a la ecozona Neotropical, amb alguns representants a Austràlia i al sud-est asiàtic. A Europa i a la península Ibèrica només hi viu un representant, Paysandisia archon, introduïda recentment.
Són de grandària entre mitjana i gran. Les ales anteriors solen tenir coloracions críptiques, mentre que a les posteriors llueixen tonalitats brillants. Tenen antenes en forma de maça i volen durant el dia, cosa que a vegades fa que es confonguin amb papallones. De fet, en anteriors classificacions aquesta família estava inclosa dins dels hespèrids. Les erugues s'alimenten de parts internes de vegetals, sovint en arrels en epífites o en monocotiledònees.
Els càstnids (Castniidae) conformen una petita família de lepidòpters heteròcers glossats amb unes 200 espècies arreu del món. La majoria es troba a la ecozona Neotropical, amb alguns representants a Austràlia i al sud-est asiàtic. A Europa i a la península Ibèrica només hi viu un representant, Paysandisia archon, introduïda recentment.
Són de grandària entre mitjana i gran. Les ales anteriors solen tenir coloracions críptiques, mentre que a les posteriors llueixen tonalitats brillants. Tenen antenes en forma de maça i volen durant el dia, cosa que a vegades fa que es confonguin amb papallones. De fet, en anteriors classificacions aquesta família estava inclosa dins dels hespèrids. Les erugues s'alimenten de parts internes de vegetals, sovint en arrels en epífites o en monocotiledònees.
Die Castniidae sind eine Familie der Schmetterlinge (Lepidoptera). Sie kommen mit 200 Arten vor allem in der Neotropis (Süd- und Teile von Mittelamerika), Australien und Südostasien vor. Eine Art, Paysandisia archon, wurde nach Europa eingeschleppt.[1]
Die Falter dieser Familie erreichen eine Flügelspannweite von 20 bis 110 Millimetern. Sie sind wahrscheinlich am engsten mit den Glasflüglern (Sesiidae) und Holzbohrern (Cossidae) verwandt. Sie haben Ähnlichkeit mit letzteren, es gibt aber auch Arten, die Eulenfalter, Edelfalter, Schwärmer und Würfelfalter imitieren. Die Vorderflügel der Falter sind meistens in Grau-, Braun- oder Schwarztönen gemustert, bei manchen Arten sind Teile aber bunt oder durchsichtig. Die Hinterflügel sind bei den meisten Arten bunt oder mit bunten Binden gefärbt. Ihre Fühler sind keulenförmig. Manche Arten zeigen einen Sexualdimorphismus, aber in der Regel sind beide Geschlechter gleich gefärbt. Die Weibchen haben meist breitere bunte Binden auf den Hinterflügeln.[2]
Sie fliegen meist nur kurz (ca. 1 Stunde), meistens am Tag, manche Arten aber auch in der Dämmerung, bei Sonnenaufgang oder Untergang. Sie können sehr schnell fliegen und Fressfeinde verwirren, indem sie zu verschwinden scheinen, wenn sie sich niedersetzen, da dann ihre bunten Flügel unter den gut getarnten Vorderflügeln versteckt sind. Über ihr Fressverhalten ist nur wenig bekannt, doch verschiedene Arten wurden beim Nektarsaugen an Orchideen gesehen.[2]
Die Eier sind hell oder rötlich gefärbt und besitzen meist fünf Längsrippen. Die Larven haben einen dunkelbraunen oder kaffeebraunen Kopf und fressen zunächst junge Blätter und Triebe, die älteren bohren in den Wurzeln und im Stamm einkeimblättriger Pflanzen, besonders von Bromelien und Palmen. Sie verpuppen sich in einem Kokon im Fraßgang der Raupen, an den Blattstielen oder am Stamm. Die Puppen sind hell- oder rotbraun und besitzen wie die Cossidae Dornenleisten am Rücken der Abdominalsegmente, mit deren Hilfe sie sich aus dem Kokon herausarbeiten, bevor der Falter schlüpft.[2]
Die Castniidae sind eine Familie der Schmetterlinge (Lepidoptera). Sie kommen mit 200 Arten vor allem in der Neotropis (Süd- und Teile von Mittelamerika), Australien und Südostasien vor. Eine Art, Paysandisia archon, wurde nach Europa eingeschleppt.
Castniidae, or castniid moths, is a small family of moths with fewer than 200 species: The majority are Neotropical with some in Australia and a few in south-east Asia. These are medium-sized to very large moths, usually with drab, cryptically-marked forewings and brightly coloured hindwings. They have clubbed antennae and are day flying, and are often mistaken for butterflies. Indeed, some previous classification systems placed this family within the butterflies or skippers. The Neotropical species are commonly known as giant butterfly-moths, the Australian and Asian species as sun moths. The larvae are internal feeders, often on roots of epiphytes or on monocotyledons.[1]
Subfamily Castniinae
Subfamily Tascininae
Subfamily incertae sedis
Castniidae, or castniid moths, is a small family of moths with fewer than 200 species: The majority are Neotropical with some in Australia and a few in south-east Asia. These are medium-sized to very large moths, usually with drab, cryptically-marked forewings and brightly coloured hindwings. They have clubbed antennae and are day flying, and are often mistaken for butterflies. Indeed, some previous classification systems placed this family within the butterflies or skippers. The Neotropical species are commonly known as giant butterfly-moths, the Australian and Asian species as sun moths. The larvae are internal feeders, often on roots of epiphytes or on monocotyledons.
Castniidae es una pequeña familia de lepidópteros del suborden Glossata con menos de 200 especies. La mayoría son neotropicales con algunas en Australia y unas pocas en el sudeste de Asia.
Son mariposas de tamaño mediano a muy grande, por lo general con dibujo críptico (colores de camuflaje) en las alas anteriores y colores brillantes en las alas posteriores. Las antenas tienen un engrosamiento final. Las especies neotropicales son comúnmente conocida como mariposa-polilla gigante. Las larvas se alimentan dentro de raíces, a menudo de las de epífitas o monocotiledoneas.[1]
Castniidae es una pequeña familia de lepidópteros del suborden Glossata con menos de 200 especies. La mayoría son neotropicales con algunas en Australia y unas pocas en el sudeste de Asia.
Son mariposas de tamaño mediano a muy grande, por lo general con dibujo críptico (colores de camuflaje) en las alas anteriores y colores brillantes en las alas posteriores. Las antenas tienen un engrosamiento final. Las especies neotropicales son comúnmente conocida como mariposa-polilla gigante. Las larvas se alimentan dentro de raíces, a menudo de las de epífitas o monocotiledoneas.
Castniidae on vajaa 200 lajia käsittävä perhosten heimo. Lajien levinneisyys painottuu vahvasti trooppiseen Amerikkaan, mutta niitä tavataan myös Australiassa ja muutamaa lajia Kaakkois-Aasiassa. Lounais-Eurooppaan on vieraslajina levinnyt eteläamerikkalainen Paysandisia archon[1].
Heimon perhoslajit ovat leveäsiipisiä, päiväaktiivisia, keskikokoisia tai suuria perhosia, joiden siipiväli vaihtelee 24–190 mm. Siipien pohjaväri on usein vaihtelevissa määrin ruskeansävynen. Siivissä on useilla lajeilla suomutupsuja. Tuntosarvet ovat oikeiden päiväperhsten tapaan nuijamaiset ja niiden pituus on 0,50–0,75 kertaa etusiiven pituus. Lisäksi naaraan munanasetin on huomattavan pitkä ja kovettunut, mikä mahdollistaa munimisen syvälle kasveihin. Aikuisen perhosen pään chaetosemat puuttuvat, mutta pistesilmät ovat suuret ja ulostyöntyvät. Myös imukärsä on useimmilla lajeilla hyvin kehittynyt, vain harvoin surkastunut. Etu ja takasiipeä yhdistävä frenulum on koiraalla yksinkertainen, mutta muodostuu naaralla 3–16 erillisestä sukasesta.[2]
Toukat elävät ovat kovertajia ja elävät pääasiassa yksisirkkaisten kasvien runkojen tai juurakoiden sisällä.[2]
Castniidae on vajaa 200 lajia käsittävä perhosten heimo. Lajien levinneisyys painottuu vahvasti trooppiseen Amerikkaan, mutta niitä tavataan myös Australiassa ja muutamaa lajia Kaakkois-Aasiassa. Lounais-Eurooppaan on vieraslajina levinnyt eteläamerikkalainen Paysandisia archon.
Heimon perhoslajit ovat leveäsiipisiä, päiväaktiivisia, keskikokoisia tai suuria perhosia, joiden siipiväli vaihtelee 24–190 mm. Siipien pohjaväri on usein vaihtelevissa määrin ruskeansävynen. Siivissä on useilla lajeilla suomutupsuja. Tuntosarvet ovat oikeiden päiväperhsten tapaan nuijamaiset ja niiden pituus on 0,50–0,75 kertaa etusiiven pituus. Lisäksi naaraan munanasetin on huomattavan pitkä ja kovettunut, mikä mahdollistaa munimisen syvälle kasveihin. Aikuisen perhosen pään chaetosemat puuttuvat, mutta pistesilmät ovat suuret ja ulostyöntyvät. Myös imukärsä on useimmilla lajeilla hyvin kehittynyt, vain harvoin surkastunut. Etu ja takasiipeä yhdistävä frenulum on koiraalla yksinkertainen, mutta muodostuu naaralla 3–16 erillisestä sukasesta.
Toukat elävät ovat kovertajia ja elävät pääasiassa yksisirkkaisten kasvien runkojen tai juurakoiden sisällä.
Les Castniidae sont une famille de lépidoptères (papillons). Cette famille comporte environ 200 espèces.
La chenille de Castniidae dont l'espèce est la plus connue, c'est Paysandisia archon, nouveau ravageur des palmiers d'Europe méditerranéenne.
La chenille de la Castnia de la canne (Castnia licus), elle, dévore les tiges de la canne à sucre et elle s'attaque aussi aux bananiers[1].
Les papillons sont dans l'ensemble de grande taille, souvent colorées et sont diurnes.
La famille des Castniidae a été décrite par l'entomologiste français Jean-Baptiste Alphonse Dechauffour de Boisduval en 1828.
Cette famille est composée de deux sous-familles[2] : les Castniinae qui comportent 34 genres, et les Tascininae qui comportent le seul genre Tascina.
Les Castniidae sont une famille de lépidoptères (papillons). Cette famille comporte environ 200 espèces.
La chenille de Castniidae dont l'espèce est la plus connue, c'est Paysandisia archon, nouveau ravageur des palmiers d'Europe méditerranéenne.
La chenille de la Castnia de la canne (Castnia licus), elle, dévore les tiges de la canne à sucre et elle s'attaque aussi aux bananiers.
Les papillons sont dans l'ensemble de grande taille, souvent colorées et sont diurnes.
De Castniidae vormen een familie van vlinders uit de superfamilie Cossoidea. De familie telt minder dan 200 soorten. Het zwaartepunt van de verspreiding van deze familie ligt in het Neotropisch gebied. De onderfamilie Tascininae is beperkt tot het Oriëntaals gebied en de tribus Synemonini vormt de Australaziatische tak van de familie. In Europa komt alleen de palmmot (Paysandisia archon) voor, als exoot.
Een volledige lijst van taxa in deze familie is te vinden op de lijst van Castniidae.
De Castniidae vormen een familie van vlinders uit de superfamilie Cossoidea. De familie telt minder dan 200 soorten. Het zwaartepunt van de verspreiding van deze familie ligt in het Neotropisch gebied. De onderfamilie Tascininae is beperkt tot het Oriëntaals gebied en de tribus Synemonini vormt de Australaziatische tak van de familie. In Europa komt alleen de palmmot (Paysandisia archon) voor, als exoot.
Castniidae er en familie av sommerfugler som hører til gruppen Sesioidea. De finnes hovedsakelig i Sør- og Mellom-Amerika og Australia, noen få arter i Sørøst-Asia. Én søramerikansk art har etablert seg i Sørvest-Europa. Castniidene har store, brede, ofte fargerike vinger, klubbeformede antenner og de flyr om dagen. De ligner derfor sterkt på dagsommerfugler og har tidligere blitt regnet til denne gruppen, men det er neppe noe nært slektskap mellom disse to gruppene.
Middelsstore til store (vingespenn 20 – 110 mm) sommerfugler med brede vinger. Ofte er forvingene kamuflasjefarget brune mens bakvingene kan være svært fargerike, men det finnes også arter med fargerike forvinger. Hodet er forholdsvis lite med store fasettøyne. Antennene er rundt halvparten så lange som forvingene, fortykket ytterst slik at de virker klubbeformede. Helt ytterst er det ofte en liten krok. Forvingene er brede og mer eller mindre trekantede. De er ofte brunspraglete men kan ha lyse tverrbånd, flekker eller også mer fargerike tegninger. Bakvingene er brede og avrundede, med ganske korte, tette hårfrynser. De er ofte flekkete i rødt, gult og svart, men kan også ha innslag av blått og metallfarger. Kroppen er slank og korthåret. Larvene er avlange, pølseaktige og beinløse.
De voksne sommerfuglene flyr om dagen, eller i skumringen. Ofte har de bare en ganske kort, daglig aktivitetsperiode. De kalles "sun moths" i Australia. Flukten er meget rask, noen ganger kan de patruljere langs bekker i skogen. I hvilestilling sitter de med forvingene lagt flatt ut til siden, slik at disse dekker de fargerike bakvingene. De larvene som er kjent, borer inne i røtter eller stengler av ulike enfrøbladete planter, blant annet gress og palmer. Arten stor sukkerrørborer (Castnia licus) kan gjøre en del skade på sukkerrør og bananer i Sør- og Mellom-Amerika. Paysandisia archon, som stammer fra Sør-Amerika, har etablert seg i Sørvest-Europa der den kan gjøre en del skade på palmer.
Bildegalleri over australske Synemon-arter: [1]. Synemon-arter fra vestlige Australia, fotogafert i naturen: [2]. Paysandisia archon: [3].
Castniidae er en familie av sommerfugler som hører til gruppen Sesioidea. De finnes hovedsakelig i Sør- og Mellom-Amerika og Australia, noen få arter i Sørøst-Asia. Én søramerikansk art har etablert seg i Sørvest-Europa. Castniidene har store, brede, ofte fargerike vinger, klubbeformede antenner og de flyr om dagen. De ligner derfor sterkt på dagsommerfugler og har tidligere blitt regnet til denne gruppen, men det er neppe noe nært slektskap mellom disse to gruppene.
Castniidae é uma família de insectos da ordem Lepidoptera.
É uma pequena família com menos de 200 espécies. A maioria das espécies é neotropical, com algumas na Austrália e sudeste da Ásia.
São traças de tamanho médio a grande. As asas anteriores são crípticas e as posteriores coloridas.
São ativas durante o dia e por isso muitas vezes confundidas com borboletas.
Castniidae é uma família de insectos da ordem Lepidoptera.
É uma pequena família com menos de 200 espécies. A maioria das espécies é neotropical, com algumas na Austrália e sudeste da Ásia.
São traças de tamanho médio a grande. As asas anteriores são crípticas e as posteriores coloridas.
São ativas durante o dia e por isso muitas vezes confundidas com borboletas.
Castniidae, hay bướm đêm castniid, là một họ nhỉ bướm đêm có ít hơn 200 loài. Phần lớn là miền Tân nhiệt đới và vài loài ở Úc và ít loài hơn ở châu Á. Chúng bao gồm bướm đêm kích thước vừa cho đến rất lớn.
Phương tiện liên quan tới Castniidae tại Wikimedia Commons
Bài viết về Bộ Cánh vẩy này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Castniidae, hay bướm đêm castniid, là một họ nhỉ bướm đêm có ít hơn 200 loài. Phần lớn là miền Tân nhiệt đới và vài loài ở Úc và ít loài hơn ở châu Á. Chúng bao gồm bướm đêm kích thước vừa cho đến rất lớn.
Семейство подразделяют на следующие подсемейства и роды:
Семейство подразделяют на следующие подсемейства и роды:
Castniinae Amauta Athis Castnia Castniomera Ceretes Corybantes Divana Duboisvalia Elina Enicospila Erythrocastnia Eupalamides Feschaeria Frostetola Gazera Haemonides Hista Imara Ircila Lapaeumides Mirocastnia Nasca Neocastnia Paysandisia Prometheus Spilopastes Synemon Synpalamides Tosxampila Xanthocastnia Yagra Ypanema Zegara Tascininae Tascina
