nomes no trilho de navegação
Maackia amurensis, ye una especie d'árbol perteneciente a la familia de les fabacees que puede algamar los 15 metros d'altor. Los epítetu y nomes comunes son del ríu Amur, rexón onde s'anició l'árbol; que se distribúi pol nordés de China, Corea y Rusia.[1]
Anque suel algamar los 15 m d'altor nel so orixe, solo llega a unos 4,6 m d'altor nel mediu oeste americanu, Amur maackia tolera'l secañu severu, el fríu y los suelos pesaos. Más interesante que les flores de branu son los biltos que se desenvuelven en primavera qu'apaecen plateaos y son tan llamativu como les flores.
Les isoflavones daidzeína, retusin, genisteína y formononetina y los pterocarpanos maackiain y medicarpin pueden atopase en cultivos celulares de M. amurensis.[2]
Maackia amurensis describióse por Franz Josef Ruprecht y espublizóse en Bulletin de la Classe Physico-Mathématique de l'Académie Impériale des Sciences de Saint-Pétersbourg 15: 128, 143. 1856.[3]
Maackia: nome xenéricu que ye llamáu asina por Maack Karlovich ( Richard Maack ), un esplorador de Siberia del sieglu XIX qu'afayó l'árbol na rexón del ríu Amur na frontera china siberiana.
amurensis: epítetu xeográficu qu'alude al so localización na cuenca del Ríu Amur.
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. Maackia amurensis, ye una especie d'árbol perteneciente a la familia de les fabacees que puede algamar los 15 metros d'altor. Los epítetu y nomes comunes son del ríu Amur, rexón onde s'anició l'árbol; que se distribúi pol nordés de China, Corea y Rusia.
Amurmaackia (Maackia amurensis), også skrevet Amur-Maackia, er et lille træ med en kort stamme og en svagt forgrenet krone. Den har sit navn fra Amur-regionen i det østlige Rusland, hvor den har hjemme.
Barken er først grålig og tæt behåret, senere bliver den lysegrå, men uden hår. Gamle grene og stammer kan efterhånden få en gråbrun og skorpet bark. Knopperne sidder spredtstillet, og de er ægformede, olivengrønne og hårløse. Bladene er uligefinnede med ægformede, helrandede småblade. De er så tæt dækket af hår i løvspringet, at de er sølvgrå på det tidspunkt. Senere bliver de græsgrønne og næsten hårløse på begge sider.
Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, oprette stande. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige (i form og bygning som de enkelte kløverblomster) med hvide eller bleggrønne kronblade. Frugterne er lange, tynde bælge med nogle få frø.[1]
Rodsystemet består af en kraftig pælerod og nogle få hovedrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 12 x 10 m (25 x 20 cm/år).
Amurmaackia har sin naturlige udbredelse i det russiske fjernøsten (Amur-regionen), Nordkina, Korea, Japan og Taiwan. Her findes den i skovstepper og tørre, åbne blandingsskove i fuld sol eller let skygge på en leret og svagt basisk jordbund.
I de russiske områder på Shufanskoye højsletten (ca. 600–700 m højde) og på Lao-ye-ling-kædens forbjerge i det nordøstlige Kina findes blandede løvskove og steppeskove. Her vokser arten sammen med bl.a. amurkorktræ, amurvin, Corylus mandshurica (en art af hassel), Fraxinus mandshurica (en art af Ask), fuglekirsebær, guldgedeblad, hjertebladet avnbøg, japansk elm, japansk taks, kalopanax, kamæleonbusk, kinesisk schisandra, koreafyr, manchurisk valnød, monoløn, Quercus mongolica (en art af eg), Ribes maximoviczianum (en art fra Ribs-slægten), ribbet birk, rundbladet celaster, rådhusvin, Sorbus amurensis (en art af røn), stikkelbærkiwi samt Tilia amurensis og Tilia mandshurica (arter af lind)[2]
Amurmaackia (Maackia amurensis), også skrevet Amur-Maackia, er et lille træ med en kort stamme og en svagt forgrenet krone. Den har sit navn fra Amur-regionen i det østlige Rusland, hvor den har hjemme.
Das Asiatische Gelbholz (Maackia amurensis) ist eine Pflanzenart aus der Gattung Maackia innerhalb der Familie der Hülsenfrüchtler (Fabaceae). Die Art stammt aus Ostasien und wird wegen ihrer dekorativen Blütenstände als Zierpflanze eingesetzt.
Das Asiatische Gelbholz ist ein sparsam verzweigter, sommergrüner Baum, der Wuchshöhen von 10 bis 15 Metern und einen Brusthöhendurchmesser von 60 Zentimetern erreicht. Die Borke ist grünbraun und schuppig. Die violett-braune, mit Korkporen bedeckte Rinde junger Zweige ist behaart, während ältere Zweige kahle Rinde aufweisen. Die Knospen sind kahl.[1][2]
Die wechselständigen, 15 bis 23 Zentimeter langen Laubblätter sind in Blattstiel und -spreite gegliedert. Die Blattspreite ist unpaarig gefiedert mit sieben bis elf Fiederblättchen. Die kahlen, ganzrandigen und kurz gestielten, papierigen, schwach behaarten Blättchen sind bei einer Länge von 3,5 bis 7, selten bis zu 9,7 Zentimetern sowie einer Breite von 2 bis 3,5, selten bis zu 5 Zentimetern elliptisch bis eiförmig oder verkehrt-eiförmig mit gerundeter Basis und rundspitzigem oberem Ende. Die kurzen Blättchenstiele sind 3 bis 6 Millimeter lang. Die Nebenblätter fehlen.[1][2]
Die Blütezeit reicht von Juli bis August. Die 10 bis 20 Zentimeter langen, aufrechten traubigen Blütenstände sind in rispenartigen Gesamtblütenständen zusammengefasst. Die Hauptachse der Blütenstände ist dicht braun behaart. Die Blütenstiele sind meist 4 bis 6 (3,2 bis 10) Millimeter lang.[1][2]
Die zwittrigen Schmetterlingsblüten sind bei einer Länge von 8 bis 12 Millimetern zygomorph und fünfzählig mit doppelter Blütenhülle. Der Kelch ist glockenförmig, 2 bis 4 Millimeter groß, kurz gezähnt und dicht gelbbraun behaart. Die Krone ist weiß und 7 bis 11 Millimeter groß. Das einzige Fruchtblatt ist gerade und dicht gelbbraun behaart. Die 10 Staubblätter sind nur an der Basis verwachsen.
Die 3 bis 7 Zentimeter langen und 1 bis 1,2 Zentimeter breiten, flachen Hülsenfrüchte mit beständigem Kelch enthalten ein bis vier Samen.[1][2]
Die gelbbraunen bis braunen Samen sind bei einer Länge von 6 bis 8 Millimetern länglich bis ellipsoid. Die Früchte reifen von September bis Oktober.[1][2]
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 18.[3]
Die Art ist über Russland (vorrangig Amurgebiet), China, Taiwan und die Koreanische Halbinsel bis zu den japanischen Inseln verbreitet.[1][2]
Das Asiatische Gelbholz wächst als Steppengehölz und in Trockenwäldern auf Hügeln in Höhenlagen von 300 bis 900 Metern.[2] Es bevorzugt mäßig trockene bis frische, nährstoffreiche, schwach saure bis alkalische, sandig lehmige bis lehmige Böden. Das Asiatische Gelbholz gedeiht an sonnigen Standorten und ist wärmeliebend aber meist frosthart.[1]
Die Art Maackia amurensis gehört zur Gattung Maackia. Die wissenschaftliche Erstbeschreibung von Maackia amurensis erfolgte durch Franz Josef Ruprecht und Karl Johann Maximowicz. Ein Synonym von Maackia amurensis Rupr. & Maxim. ist Cladrastis amurensis (Rupr.) Benth. ex Maxim.
Es werden zwei Varietäten unterschieden:[4]
Das Asiatische Gelbholz wird aufgrund seiner dekorativen Blütenstände als Ziergehölz verwendet.[1]
Das mittelschwere Holz, Gelbholz, ist hart und beständig.
Das Asiatische Gelbholz (Maackia amurensis) ist eine Pflanzenart aus der Gattung Maackia innerhalb der Familie der Hülsenfrüchtler (Fabaceae). Die Art stammt aus Ostasien und wird wegen ihrer dekorativen Blütenstände als Zierpflanze eingesetzt.
Акатнік амурскі, маакія амурская (па-лацінску: Maackia amurensis) — лістападнае дрэва сямейства бабовых.
Вышыня да 15-20 м. Крона густая. Лісьце складанае, няпарнаперыстае. Парасткі і лісьце з шаўковым апушэньнем, што надае дрэву серабрысты колер. Кветкі белыя або крэмавыя, духмяныя, у густых гронках. Плады — плоскія цёмна-бурыя струкі.
Радзіма — Кітай, Далёкі Ўсход Расеі. На Беларусі інтрадукаваны як дэкаратыўная расьліна. Вырошчваецца ў парках, садах. Цьвіце ў ліпені.
Дрэва прыдатнае для ўмацаваньня яроў і адхонаў, драўніна ўстойлівая да гніеньня.
Акатнік амурскі, маакія амурская (па-лацінску: Maackia amurensis) — лістападнае дрэва сямейства бабовых.
Maackia amurensis, commonly known as the Amur maackia, is a species of tree in the family Fabaceae that can grow 15 metres (49 ft) tall. The species epithet and common names are from the Amur River region, where the tree originated; it occurs in northeastern China, Korea, and Russia.[1]
Only reaching about 15 feet (4.6 m) tall in the American midwest, Amur maackia tolerates severe dryness, cold and heavy soils. More interesting than the summer flowers are the unfolding buds in spring which appear silvery and showy like flowers with frost on them.
Named for Karlovich Maack (Richard Maack), a 19th-century Siberian explorer who discovered the tree in the Amur River region on the border between Siberia and China.
The isoflavones daidzein, retusin, genistein and formononetin and the pterocarpans maackiain and medicarpin can be found in M. amurensis cell cultures.[2]
The quinolizidine alkaloids tetrahydroleontidine and 11-epileontidane have been isolated from the species (their only natural source so far).[3]
_(8592456132).jpg)
Botanical plate from the journal Addisonia showing anatomical detail of ssp. buergeri
Information board (showing range of species) in Moscow’s Biryulevsky arboretum
Young Spring shoots
Closeup of young leaves, showing silvery pubescence
Mature pinnate leaf and bumblebee-pollinated inflorescence
Close-up of bumblebee pollinating flowers
Mature shoots bearing upright inflorescences
Upright inflorescence, street tree, Bozeman, Montana, USA
Flowers in extreme closeup
Ripe seed pods
Diamond-patterned bark of mature tree trunk
Maackia amurensis, commonly known as the Amur maackia, is a species of tree in the family Fabaceae that can grow 15 metres (49 ft) tall. The species epithet and common names are from the Amur River region, where the tree originated; it occurs in northeastern China, Korea, and Russia.
Only reaching about 15 feet (4.6 m) tall in the American midwest, Amur maackia tolerates severe dryness, cold and heavy soils. More interesting than the summer flowers are the unfolding buds in spring which appear silvery and showy like flowers with frost on them.
Named for Karlovich Maack (Richard Maack), a 19th-century Siberian explorer who discovered the tree in the Amur River region on the border between Siberia and China.
Maackia amurensis, es una especie de árbol perteneciente a la familia de las fabáceas que puede alcanzar los 15 metros de altura. Los epíteto y nombres comunes son del río Amur, región donde se originó el árbol; que se distribuye por el noreste de China, Corea y Rusia.[1]
Aunque suele alcanzar los 15 m de altura en su origen, solo llega a unos 4,6 m de altura en el medio oeste americano, Amur maackia tolera la sequedad severa, el frío y los suelos pesados. Más interesante que las flores de verano son los brotes que se desarrollan en primavera que aparecen plateados y son tan llamativo como las flores.
Las isoflavonas daidzeína, retusin, genisteína y formononetina y los pterocarpanos maackiain y medicarpin se pueden encontrar en cultivos celulares de M. amurensis.[2]
Maackia amurensis fue descrita por Franz Josef Ruprecht y publicado en Bulletin de la Classe Physico-Mathématique de l'Académie Impériale des Sciences de Saint-Pétersbourg 15: 128, 143. 1856.[3]
Maackia: nombre genérico que es llamado así por Maack Karlovich ( Richard Maack ), un explorador de Siberia del siglo XIX que descubrió el árbol en la región del río Amur en la frontera china siberiana.
amurensis: epíteto geográfico que alude a su localización en la cuenca del Río Amur.
Maackia amurensis, es una especie de árbol perteneciente a la familia de las fabáceas que puede alcanzar los 15 metros de altura. Los epíteto y nombres comunes son del río Amur, región donde se originó el árbol; que se distribuye por el noreste de China, Corea y Rusia.
Le Maackie de l’Amour (Maackia amurensis syn. Cladrastis amurensis) est une espèce d'arbre originaire de l'est de l'Asie, de la famille des Fabacées, sous-famille des Faboideae.
Découvert par Richard Maack sur les rives du fleuve Amour, c’est le botaniste Maximowicz qui le cultive en 1864 dans le Jardin Botanique de Saint-Pétersbourg. C'est de là qu'il fut introduit vers l'Europe Occidentale.
L'espèce aime les sols bien drainés et les endroits ensoleillés mais craint toutefois les sols trop secs.
C’est un petit arbre à feuillage caduc, à port arrondi légèrement aplati sur le dessus, poussant à une hauteur variant entre 6 et 12 m, avec un tronc bas et droit, dont l’écorce de couleur brun ambré se détache par petites plaques en vieillissant.
Les jeunes pousses grisâtres forment assez vite un entrelacs de branches épineuses.
Les fruits sont des gousses allongées de 3 à 6 cm de longueur qui arrivent à maturité en automne.
Les feuilles de forme elliptique de 10 à 25 cm de longueur, sont composées, et alternes. Elles ont de 7 à 11 folioles elliptiques de 4 à 7 cm de long. Elles sont de couleur gris vert avec des nuances de vert jaunâtre sur le dessus.
Les fleurs papilonacées de couleur blanche légèrement verdâtre sont parfumées. Elles ont de 10 à 15 mm de longueur et s’ouvrent au milieu de l’été en racèmes denses et érigés.
Sa rusticité mais aussi la beauté et le parfum de ses fleurs en font un arbre pouvant être planté en sujet isolé dans les parcs. Il peut être aussi utilisé comme arbre d’alignement le long des routes.
Le Maackie de l’Amour (Maackia amurensis syn. Cladrastis amurensis) est une espèce d'arbre originaire de l'est de l'Asie, de la famille des Fabacées, sous-famille des Faboideae.
Amurtre (Maackia amurensis) er et løvfellende tre i erteblomstfamilien.
Det blir opptil 15 m høyt med en stammediameter på 60 cm. Barken er gråbrun, skaller av og har korkporer. Knoppene er synlige, noe som skiller Maackia fra den nærstående slekta Cladrastis. Bladene er 15–23 cm lange og ulikefinnede med 7–9 småblad som sitter motsatt langs hovedstilken. Unge blad er grågrønne og tett hårete, og seinere blir bladene mørkegrønne og glatte. Det er ingen spesiell høstfarge.
Blomsterstanden er en opprett, 5–9 cm lang klase med hvite, duftende blomster. Blomstringstida er i juni–juli. Frukten er en mørkebrun, flat, 3–7 cm lang og 1–1,2 cm bred belg med 1–4 frø. Den blir moden i september–oktober.
Arten har navn etter Amur, som i øst er grenseelva mellom Russland og Kina. Den er utbredt i Kina (Hebei, Heilongjiang, Jilin, Liaoning, Shandong og Indre Mongolia), Korea og Russlands fjerne østen.
Amurtre blir av og til dyrket i hager. Den vokser på all slags jord og tåler kalde vintre. I Norge kan den dyrkes til herdighetssone 5.
Bark
Synlige knopper
Bladverk om våren
Blad og blomster
Blomster
Amurtre (Maackia amurensis) er et løvfellende tre i erteblomstfamilien.
Det blir opptil 15 m høyt med en stammediameter på 60 cm. Barken er gråbrun, skaller av og har korkporer. Knoppene er synlige, noe som skiller Maackia fra den nærstående slekta Cladrastis. Bladene er 15–23 cm lange og ulikefinnede med 7–9 småblad som sitter motsatt langs hovedstilken. Unge blad er grågrønne og tett hårete, og seinere blir bladene mørkegrønne og glatte. Det er ingen spesiell høstfarge.
Blomsterstanden er en opprett, 5–9 cm lang klase med hvite, duftende blomster. Blomstringstida er i juni–juli. Frukten er en mørkebrun, flat, 3–7 cm lang og 1–1,2 cm bred belg med 1–4 frø. Den blir moden i september–oktober.
Arten har navn etter Amur, som i øst er grenseelva mellom Russland og Kina. Den er utbredt i Kina (Hebei, Heilongjiang, Jilin, Liaoning, Shandong og Indre Mongolia), Korea og Russlands fjerne østen.
Amurtre blir av og til dyrket i hager. Den vokser på all slags jord og tåler kalde vintre. I Norge kan den dyrkes til herdighetssone 5.
Maackia amurensis là loài thực vật thuộc phân họ Đậu.
Bài viết liên quan đến tông đậu Sophoreae này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn.
Maackia amurensis là loài thực vật thuộc phân họ Đậu.
Maackia amurensis Rupr.
Охранный статус
Маакия амурская[2], либо кладрастис амурский[3] (лат. Maackia amurensis) — вид двудольных растений рода Маакия (Maackia) семейства Бобовые (Fabaceae). Вид впервые описан российско-австрийским ботаником Францем Ивановичем Репрехтом[4].
Другое (тривиальное) название — акация Маака; среди местных жителей дерево известно также как «акатник амурский»[3].
Распространён в Китайской Народной Республике (провинции Хэбэй, Хэйлунцзян, Гирин, Ляонин, Внутренняя Монголия, Шаньдун), на Корейском полуострове и в России. В дикой природе встречается в лесах, на склонах холмов на высоте 300—900 м[5].
Листопадное дерево либо кустарник. Побеги прямостоячие, листорасположение очерёдное. Лист сложный, с острой верхушкой и гладким или подогнутым краем; пластинка яйцевидной формы с перистым членением, черешкового прикрепления; молодые листья опушены. Соцветие кистевидное, несёт пятилепестковые цветки белого цвета с некоторыми оттенками размером 1—2 см. Плод — боб, бурого или зелёного цвета[3].
Мезофитное, мезотрофное, теневыносливое растение[3].
Число хромосом — 2n=18[6].
Культивируется. Используется как декоративное, лекарственное и техническое растение[3]. Может выращиваться в парках, на придорожных участках, городских улицах[7].
Древесина слабо подвержена гниению, в связи с чем её используют для изготовления колодезных срубов, мебели, фанеры, деревянных частей инструментов и т. д.[8].
Маакия амурская внесена в Красную книгу Амурской области России[3]. В Красной книге России растение отсутствует, поскольку в Приморском крае этот вид широко распространён и легко самовозобновляется[источник не указан 1212 дней].
Синонимичные названия[4]:
Подвид — Maackia amurensis subsp. buergeri (Maxim.) C.K.Schneid.[4].
Маакия амурская, либо кладрастис амурский (лат. Maackia amurensis) — вид двудольных растений рода Маакия (Maackia) семейства Бобовые (Fabaceae). Вид впервые описан российско-австрийским ботаником Францем Ивановичем Репрехтом.
Другое (тривиальное) название — акация Маака; среди местных жителей дерево известно также как «акатник амурский».
朝鲜槐（学名：Maackia amurensis）为豆科马鞍树属下的一个种。
这是一篇與植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 
M. buergeri
M. floribunda
イヌエンジュ（犬槐、学名：Maackia amurensis）はマメ科の落葉高木。シノニムはM. buergeri、M. floribunda。
北海道～本州中部地方以北の山地や川原などに自生する。花期は7〜8月頃で黄白色で総状花序の花を咲かせる。公園などに植栽されることも多い。
アイヌはこの木を「チクペニ」と呼び、墓標に用いた。
この項目は、植物に関連した書きかけの項目です。この項目を加筆・訂正などしてくださる協力者を求めています（プロジェクト:植物／Portal:植物）。 
