nomes no trilho de navegação
Campanula glomerata ye una planta de la familia de les campanulacees.
Planta viviega d'hasta 60 cm, cortamente pubescente, con tarmos angulosos, xeneralmente simples. Fueyes oval-llanceolaes con dientes obtusos. Les de la base son peciolaes y acorazonaes. Les del tarmu, sentaes, semiabrazadoras y más estreches. Flores de color azul vivu, sentdas en recímanos terminales o siyuaos nes axiles de les fueyes cimeres, arrodiaes d'un arreyo de bráctees. Mota con lóbulos llanceolaos, ensin apéndices ente los sos sépalos. Corola acampanada y pubescente. 3 estigmas y 3 cuévanos nel frutu. Floria mientres cuasi tol branu.[1]
Zones caliares y probes, en marxes de caminos, montes y praderíes.
Gran parte d'Europa, sacante l'estremu norte y gran parte de les islles.[2]
Campanula glomerata describióse por Carolus Linnaeus y espublizóse en Species Plantarum 1: 166–167. 1753.[3]
.
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. Campanula glomerata ye una planta de la familia de les campanulacees.
Yumaqvari zəngçiçəyi (lat. Campanula glomerata)[1] - zəngçiçəyi cinsinə aid bitki növü.[2]
Planhigyn blodeuol sydd i'w ganfod yn hemisffer y Gogledd yw Clychlys clystyrog sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Campanulaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Campanula glomerata a'r enw Saesneg yw Clustered bellflower.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Clychlys Clwstwr, Clychlys Sypddail, Clychlys Sypiog.
Mae'r dail yn syml a bob yn ail; ceir blodau deuryw ar ffurf siap clychau hirion o liw glas. Ceir euron hefyd yn eu tymor.
Planhigyn blodeuol sydd i'w ganfod yn hemisffer y Gogledd yw Clychlys clystyrog sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Campanulaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Campanula glomerata a'r enw Saesneg yw Clustered bellflower. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Clychlys Clwstwr, Clychlys Sypddail, Clychlys Sypiog.
Mae'r dail yn syml a bob yn ail; ceir blodau deuryw ar ffurf siap clychau hirion o liw glas. Ceir euron hefyd yn eu tymor.
Zvonek klubkatý (Campanula glomerata) je jedním ze vzrůstných, odolných a dlouze modrofialově kvetoucích bylin, druh rodu zvonek který v zahradách i ve volné přírodě České republiky vyrůstá.
Druh je rozšířen hlavně ve střední a západní Evropě, ve zbytku kontinentu vyrůstá řidčeji. Roste také v mírném pásu Asie a to od Turecka přes Střední Asii, Čínu, Mongolsko, ruskou Sibiř a Dálný východ až po Koreu a Japonsko. Druhotně se dostal do východních oblastí Severní Ameriky.
Je to rostlina původem z lesostepí, roste nejčastěji na lesních okrajích, prosluněných křovinatých i kamenitých stráních, nebo okrajích cest. Občas se nachází na subalpínských loukách až v nadmořské výšce 2600 m. Nesnáší zamokřená místa, vyhledává spíše vysychavé, kypré, hluboké, neutrální až slabě zásadité půdy.
V Česku zvonek klubkatý roste od nížin až do cca 800 m n. m., v teplejších oblastech je hojnější. V současné době je považován za rostlinu která na některých místech znatelně ustupuje.[2][3]
Vytrvalá trsnatá rostlina porostlá jen měkkými plstnatými chlupy nebo zřídka kdy lysá, s 30 až 60 cm vysokou lodyhou rostoucí z tlustého šikmého a později dřevnatého oddenku. Přímá, obvykle nevětvená, jen slabě hranatá lodyha bývá nafialovělá nebo načervenalá. Přízemní a spodní lodyžní listy s dlouhými řapíky (až 2 cm) jsou podlouhle vejčité nebo podlouhle elipsovité, u báze jsou plytce srdčité či zaokrouhlené a na vrcholu mají ostrý neb tupý hrot. Střední a horní listy jsou krátce řapíkaté až přisedlé, někdy i poloobjímavé, elipsovité, podlouhlé až kopinaté, horní přecházejí v listeny. Všechny listy jsou tuhé, po obvodu jemně zoubkované, ploché nebo žlábkovitě promáčknuté, rovné nebo srpovitě zahnuté, z obou stran chlupaté, pýřité nebo ojediněle holé. Mohou být dlouhé až 10 cm a široké 3 cm.
Oboupohlavné, pětičetné, modrofialové (od světlého po tmavý odstín) nebo jen ojediněle bílé květy vyrůstající na vrcholu lodyhy vytvářejí mnohočetné kulovité květenství strboul. Někdy ještě další květy rostou po jednom až čtyřech v klubíčkách v úžlabí vejčitých nebo kopinatých listenů v hořejší části lodyhy. Kolmo odstávající, protáhlé, trojúhelníkovité, špičaté a někdy na koncích nazpět ohnuté kališní lístky jsou jen třetinové nebo čtvrtinové korunních lístků dlouhých 1,5 až 2,5 cm. Koruna bývá nálevkovitá nebo zvonkovitá, do třetiny nebo poloviny je dělená na podlouhle vejčité nebo kopinaté lístky které jsou na koncích tupé nebo špičaté. V květu je pět tyčinek a čnělka s trojramennou bliznou kratší nebo nejvýše tak dlouhá jako koruna. Rostliny obvykle kvetou od června do září.
Plody jsou vejčité nebo kuželovité tobolky asi 4 mm dlouhé. Obsahující podlouhlá, mírné smáčkla, 1 až 1,5 mm velká semena která ve zralosti z tobolky vypadávají třemi otvory ve dnu. Na stanovišti se zvonek klubkatý rozšiřuje rozrůstáním oddenků nebo na delší vzdálenosti zanáší semena vítr.[2][3][4][5]
Jedná se o rostlinu s variabilními listy, lodyhami i ochlupením. Je rozeznáváno až 15 poddruhů, v Česku rostou dva:
Zvonek klubkatý pomoučený se od nominátního poddruhu odlišuje obzvláště jemnými, šedě plstnatými chlupy díky jimž listy vypadají na spodní straně jako pomoučené. V ČR se jeho stavy rapidně snižují a je proto "Červeným seznamem cévnatých rostlin České republiky z roku 2012" považován za silně ohrožený (C2b).[1][3][4][6]
Rostlina se pro své trvanlivé květenství pěstuje i v zahradách kde plní funkci nenáročné trvalky, byly vyšlechtěny variety s obzvláště bohatou násadou květů. Kvetoucí lodyhu lze použít i jako řezanou do vázy kde dlouho vydrží kvést.
Rostliny je možno rozmnožovat na jaře nebo na podzim dělením trsů, případně podzimním povrchovým výsevem semen která klíčí až tři měsíce.[4][5]
Obrázky, zvuky či videa k tématu zvonek klubkatý ve Wikimedia Commons
Zvonek klubkatý (Campanula glomerata) je jedním ze vzrůstných, odolných a dlouze modrofialově kvetoucích bylin, druh rodu zvonek který v zahradách i ve volné přírodě České republiky vyrůstá.
Nøgle-Klokke (Campanula glomerata) eller Nøgleblomstret Klokke er en 25-30 cm høj urt, der i Danmark bl.a. vokser på kalkrige skrænter.
Nøgle-Klokke er en flerårig urt med en opret vækst. Stænglerne er rødlige, firkantede i tværsnit og let hårede. De bærer spredte blade, der er siddende og smalt ægformede til lancetformede med groft takket rand. Oversiden er græsgrøn og ru af nedsænkede bladribber, mens undersiden er gråhvid på grund af et tæt hårlag.
Blomstringen sker i juni-september, hvor man finder endestillede (og nogle få akselstillede) stande med nogle få blomster i hver. De enkelte blomster er regelmæssige og klokkeformede, sammenvoksede forneden og med en krave af udadbøjede spidser. Kronbladene er blåviolette. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodnettet består af en kort jordstængel og trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 0,20 m (40 x 20 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Arten er udbredt i Mellemøsten, Centralasien, Sibirien, Østasien og Europa, hvor den tilhører plantesamfundet Cirsio-Brachypodion, som findes på magre, tørre overdrev, skovbryn og vejskråninger. I Danmark er den meget sjælden og strengt knyttet til tør, kalkholdig bund. Den findes især på Øerne og ved Limfjorden.
I Vester Thorup Plantage nær Bulbjerg vokser den sammen med bl.a. Hjertegræs, Alm. Kællingetand, Alm. Pimpinelle, Alm. Torskemund, Bjerg-Rørhvene, Blodrød Storkenæb, Blåmunke, Dunet Vejbred, Gul Snerre, Hulkravet Kodriver, Rød Svingel, Stor Knopurt og Vellugtende Gulaks[1]
Nøgle-Klokke (Campanula glomerata) eller Nøgleblomstret Klokke er en 25-30 cm høj urt, der i Danmark bl.a. vokser på kalkrige skrænter.
Die Knäuel-Glockenblume (Campanula glomerata), auch Büschel-Glockenblume, ist eine Art aus der Gattung der Glockenblumen (Campanula) in der Familie der Glockenblumengewächse (Campanulaceae).
Die Knäuel-Glockenblume ist eine ausdauernde krautige Pflanze, die Wuchshöhen von 30 bis 60 Zentimeter erreicht. Der Stängel ist kantig, steif und rötlich überhaucht, die Grundblätter sind gestreckt herzförmig, die sitzenden Stängelblätter breit lanzettlich und rau. Die Blätter sind kahl, ihr Rand gesägt oder gekerbt.
Die Blüten stehen in einem dichten, bis zu 20 Blüten tragenden Knäuel am Ende des Stängels und in den oberen Blattachseln und sind etwa 2 bis 3 cm groß. Die Blütenfarbe ist dunkelviolett, selten finden sich weiße Formen. Die Kronblätter sind am Rand lang gewimpert, es gibt drei Narben. Die Frucht ist eine aufrecht stehende Kapsel, auf ihrer Unterseite trägt sie Kapselporen.
Die Blütezeit reicht von Juni bis September.
Die Chromosomenzahl der Art ist 2n = 30 oder 34.[1]
Die Knäuel-Glockenblume kommt von Europa bis zur Mongolei, zum Kaukasus und bis in den Iran vor. Sie besiedelt Trocken- und Halbtrockenrasen sowie Staudensäume in halbsonniger Lage.[2] Sie ist in Mitteleuropa eine Festuco-Brometea-Art. Die Unterart Mehlige Knäuel-Glockenblume ist eine Charakterart der Ordnung Origanetalia.[1] Sie wächst gern auf sommerwarmen, mäßig frischen, nährstoffreichen, vorzugsweise kalkhaltigen lockeren Lehmböden und wurzelt dort bis zu 50 cm tief.[1]
In den Allgäuer Alpen steigt sie in Vorarlberg am Tristenkopf nahe der Winterstaude bis zu 1700 m Meereshöhe auf.[3]
Man unterscheidet etwa 15 Unterarten[4]:
Für die Knäuel-Glockenblume bestehen bzw. bestanden, zum Teil auch nur regional, auch die weiteren deutschsprachigen Trivialnamen: Büschelglocken (Schlesien), Fingerhutsblume (Eifel, Nürnberg), Glöcklein (Schweiz) und Zäpfleinkraut (Schweiz).[6]
Die Knäuel-Glockenblume (Campanula glomerata), auch Büschel-Glockenblume, ist eine Art aus der Gattung der Glockenblumen (Campanula) in der Familie der Glockenblumengewächse (Campanulaceae).
Zebróny zwónk (Campanula glomerata L.) - to je roscëna z rodzëznë zwónkowatëch (Campanulaceae Juss.). Na Kaszëbach rosce dosc mało zebrónëch zwónków.
Campanula glomerata, known by the common names clustered bellflower or Dane's blood, is a species of flowering plant in the genus Campanula, belonging to the family Campanulaceae. It is the county flower of Rutland, England.[1]
The etymology of this plant is quite intuitive: the genus Latin name (“campanula”), meaning small bell, refers to the bell-shape of the flower, while the specific name (glomerata) refers to the tight grouping of the flowers at the top of the stem.
Campanula glomerata is a perennial herbaceous plant growing to a height of 20–60 centimetres (7.9–23.6 in), with a maximum of 90 centimetres (35 in). The stem is simple, erect and shortly pubescent, basal leaves are petiolated, oval-lanceolate and lightly heart-shaped (cordate), while cauline leaves are lanceolate, sessile and amplexicaul. The inflorescence is formed by 15-20 sessile, actinomorphic and hermaphrodite single flowers of about 2 to 3 cm. They are in terminal racemes or in the axils of upper leaves, surrounded by an involucre of bracts. The corolla is campanulate and pubescent with five dark violet-blue or purplish-blue petals. Flowering period is from June to September.
The species is native to the North Temperate Zone of Eurasia, from Britain to Japan. In Europe it is present almost everywhere except the extreme north.[2] In North America the plant is naturalized.
This plant can be found in forests or dry grasslands, in scrub and open woodland, in grassy but not too wet places, in the edges of woods and along the margins of roads and trails. It prefers calcareous soils, at an altitude up to 1,500 m (4,921 ft) above sea level.
According to WCSP,[3] 15 subspecies are recognized:
The plant is widely cultivated in gardens, with flowers in a range of colours including white, pink, blue and purple. Numerous cultivars have been developed for garden use, including 'Joan Elliott' (with large violet flowers) and the white-flowered 'Schneekrone'. The vigorous cultivar 'Superba', growing to 60 cm (24 in), with rich blue flowers, has gained the Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit.[4] The pale purple cluster-flowered 'Caroline' has also won the award.[5]
Funchal: Botanical garden
Cauline leaf with a flower in the axil
Basal leaf
Pollination Campanula glomerata, known by the common names clustered bellflower or Dane's blood, is a species of flowering plant in the genus Campanula, belonging to the family Campanulaceae. It is the county flower of Rutland, England.
Campanula glomerata es una planta de la familia de las campanuláceas.
Planta vivaz de hasta 60 cm, cortamente pubescente, con tallos angulosos, generalmente simples. Hojas oval-lanceoladas con dientes obtusos. Las de la base son pecioladas y acorazonadas. Las del tallo, sentadas, semiabrazadoras y más estrechas. Flores de color azul vivo, sentdas en racimos terminales o siyuados en las axilas de las hojas superiores, rodeadas de un involucro de brácteas. Cáliz con lóbulos lanceolados, sin apéndices entre sus sépalos. Corola acampanada y pubescente. 3 estigmas y 3 cavidades en el fruto. Florece durante casi todo el verano.[1]
Zonas calcáreas y pobres, en márgenes de caminos, bosques y praderas.
Gran parte de Europa, excepto el extremo norte y gran parte de las islas.[2]
Campanula glomerata fue descrita por Carolus Linnaeus y publicado en Species Plantarum 1: 166–167. 1753.[3]
Campanula glomerata es una planta de la familia de las campanuláceas.
Kerakellukas (Campanula glomerata) on kellukaliste sugukonda kuuluv taimeliik.
Eestis on kerakellukas sage ja ta kasvab puisniitudel, niitudel, teeservades, kraavikallastel[1].
Kerakellukas (Campanula glomerata) on kellukaliste sugukonda kuuluv taimeliik.
Eestis on kerakellukas sage ja ta kasvab puisniitudel, niitudel, teeservades, kraavikallastel.
Peurankello (Campanula glomerata) on monivuotinen, yleinen, 20–70 cm korkeaksi kasvava kellokasvi. Se viihtyy niityillä ja pientareilla. Sen noin 3 cm pitkät, sinipunaiset kukat ovat ryhmittyneet kasvin latvaan mykerömäisesti. Usein myös peurankellon varressa on pieniä, muutaman kukan ryhmiä. Kasvin varsi on sinipunainen, jäykkä ja haaraton. Lehdet ovat paksuja ja sahalaitaisia.
Peurankellon voi helpoiten sekoittaa harvinaisempaan hirvenkelloon (Campanula cervicaria).
Peurankellosta on erotettu useita eri alalejaja[1] sekä jalostettu koristekasveina käytettäviä lajikkeita[2].
Peurankello (Campanula glomerata) on monivuotinen, yleinen, 20–70 cm korkeaksi kasvava kellokasvi. Se viihtyy niityillä ja pientareilla. Sen noin 3 cm pitkät, sinipunaiset kukat ovat ryhmittyneet kasvin latvaan mykerömäisesti. Usein myös peurankellon varressa on pieniä, muutaman kukan ryhmiä. Kasvin varsi on sinipunainen, jäykkä ja haaraton. Lehdet ovat paksuja ja sahalaitaisia.
Peurankellon voi helpoiten sekoittaa harvinaisempaan hirvenkelloon (Campanula cervicaria).
Peurankellosta on erotettu useita eri alalejaja sekä jalostettu koristekasveina käytettäviä lajikkeita.
Campanula glomerata
La Campanule agglomérée, ou Campanule à fleurs agglomérées ou encore Ganteline (Campanula glomerata) est une plante herbacée vivace de la famille des Campanulacées.
Cette espèce est caractérisée par ses fleurs groupées en un glomérule terminal. D'autres glomérules plus petits sont situés à l'aisselle des feuilles supérieures[1].
La campanule agglomérée est présente dans les régions humides boisées, de l'ouest de la France (excepté la Bretagne ou très peu), dans les Pyrénées, de l'est du Massif central, les Alpes, le Jura, et les Vosges.
En France, cette espèce est protégée en région Basse-Normandie (Article 1).
Détail des fleurs
Funchal : jardin botanique
Campanula glomerata
La Campanule agglomérée, ou Campanule à fleurs agglomérées ou encore Ganteline (Campanula glomerata) est une plante herbacée vivace de la famille des Campanulacées.
Kłubkate zwónčki (Campanula glomerata) su rostlina ze swójby zwónčkatych (Campanulaceae).
Kłubkate zwónčki su trajne zelo, kotrež docpěwaja wysokosć wot 30 hač do 60 (80) cm. Rostlina je mjechko kosmata.
Łopjena su owalne hač lancetojte a tupje zubate. Delnje łopjena su stołpikate, maja wutrobojty abo skulojćeny spódk a hornje łopjena su sedźace.
Wone kćěja wot apryla (wot junija) hač do septembra. Likojte hač wusko zwónčkojte kćenja su hermafroditiske (z muskimi a žónskimi organami), docpěwaja dołhosć wot 1,5 hač do 2,5 cm. Kćenja su módrofijałkojte, rědko běłe a steja w hłójčkojtych promjenjach. Často so dalše kćenja w hornich łopjenowych rozporach jewja. Keluškowe kónčki su wusko-lancetojte a wótre. Kćenjowe stołpiki docpěwaja dołhosć wot 2,5 hač do 4 cm.
Někotre sorty maja pjelnjene a běłe kćenja.
Wone rostu na suchich syčołukach, suchich trawnikach a lěsowych kromach. Preferuje w prawym měrje bazowe pódy.
Kłubkate zwónčki su w nimale cyłej Europje a w měrnych conach Azije rozšěrjene. Rozšěrjenje saha na juhu hač do srjedźneje Italskeje a na sewjerje hač do južneje Šwedskeje.
Kćenja a łopjenka hodźa so jěsć. Łopjenka wužiwaja so w solotejach.
« Kłubkate zwónčki » w druhich wikimediskich projektach :
Kłubkate zwónčki (Campanula glomerata) su rostlina ze swójby zwónčkatych (Campanulaceae).
La campanula agglomerata (nome scientifico Campanula glomerata L., 1753) è una pianta erbacea perenne, dai fiori blu a forma di campana, appartenente alla famiglia delle Campanulaceae.[1][2]
Il nome generico (campanula) deriva dalla forma a campana del fiore; in particolare il vocabolo deriva dal latino e significa: piccola campana.
Dalle documentazioni risulta che il primo ad usare il nome botanico di “Campanula” sia stato il naturalista belga Rembert Dodoens, vissuto fra il 1517 e il 1585. Tale nome comunque era in uso già da tempo, anche se modificato, in molte lingue europee. Infatti nel francese arcaico queste piante venivano chiamate “Campanelles” (oggi si dicono “Campanules” o “Clochettes”), mentre in tedesco vengono dette “Glockenblumen” e in inglese “Bell-flower” o “Blue-bell”. In italiano vengono chiamare “Campanelle”. Tutte forme queste che derivano ovviamente dalla lingua latina.[3] L'epiteto specifico (“glomerata”) fa riferimento al raggruppamento serrato dei fiori stessi, e deriva dalla parola latina "glomeratus -a -um".[4]
Il binomio scientifico della pianta di questa voce è stato proposto da Carl von Linné (1707 – 1778) biologo e scrittore svedese, considerato il padre della moderna classificazione scientifica degli organismi viventi, nella pubblicazione Species Plantarum - 1: 166. 1753[5] del 1753.[6]
(La seguente descrizione si riferisce alla specie in generale - Campanula glomerata subsp. glomerata, per le varietà vedere più avanti.) Queste piante possono arrivare fino a 4 - 7 dm di altezza (massimo 1,3 m). La forma biologica è emicriptofita scaposa (H scap), ossia in generale sono piante erbacee, a ciclo biologico perenne, con gemme svernanti al livello del suolo e protette dalla lettiera o dalla neve e sono dotate di un asse fiorale eretto e spesso privo di foglie. La Campanula glomerata è una pianta perenne ma decidua; inoltre, se stropicciata o spezzata, presenta un succo lattiginoso, infatti le campanule contengono lattice lattescente e accumulano inulina.[7][8][9][10]
Le radici sono secondarie da rizoma.
La lamina delle foglie è semplice e leggermente crenulata o dentata, mentre la superficie può essere lievemente rugosa e coperta di peli molli.
I fiori sono riuniti in capolini terminali (densi glomeruli - caratteristica evidente di questa specie) in numero di 5–20. Alcuni fiori (non molti – fascetti più o meno densi) possono essere presenti anche nei nodi intermedi (ascella delle foglie) della parte alta del fusto. L'infiorescenza alla base è sorretta da un ciuffo foglioso di brattee.
I fiori, sessili, sono tetra-ciclici, ossia sono presenti 4 verticilli: calice – corolla – androceo – gineceo (in questo caso il perianzio è ben distinto tra calice e corolla) e pentameri (ogni verticillo ha 5 elementi). I fiori sono gamopetali, ermafroditi e attinomorfi. Dimensione dei fiori: 15 – 30 mm.
I frutti sono delle capsule subglobose o ovoide-coniche, poricide 3-loculare, ossia deiscenti mediante pori laterali aprentesi inferiormente ai denti calicini; i semi sono molto minuti a forma oblunga. Dimensione delle capsule: circa 4,5 mm. Lunghezza dei semi: 1 - 1,5 mm.
Dal punto di vista fitosociologico la specie di questa voce appartiene alla seguente comunità vegetale:[12]
La famiglia di appartenenza della Campanula glomerata (Campanulaceae) è relativamente numerosa con 89 generi per oltre 2000 specie (sul territorio italiano si contano una dozzina di generi per un totale di circa 100 specie); comprende erbacee ma anche arbusti, distribuiti in tutto il mondo, ma soprattutto nelle zone temperate. Il genere di questa voce appartiene alla sottofamiglia Campanuloideae (una delle cinque sottofamiglie nella quale è stata suddivisa la famiglia Campanulaceae) comprendente circa 50 generi (Campanula è uno di questi). Il genere Campanula a sua volta comprende 449 specie (circa 50 nella flora italiana) a distribuzione soprattutto circumboreale.[11][13][14]
Il Sistema Cronquist assegna al genere Campanula la famiglia delle Campanulaceae e l'ordine delle Campanulales mentre la moderna classificazione APG IV la colloca nell'ordine delle Asterales (stessa famiglia). Sempre in base alla classificazione APG IV sono cambiati anche i livelli superiori (vedi tabella iniziale a destra).
Il numero cromosomico di C. glomerata è: 2n = 30, 34 e 90.[10][15]
Questa specie è polimorfa: è considerata tra le più variabili del genere. La variabilità si manifesta sia nella forma che nel tipo dell'infiorescenza che nella presenza dei peli o nella presenza o meno di fascetti laterali (vedere paragrafo “Infiorescenza”). Ad esempio esiste una varietà a fiore pieno e colore più intenso; oppure un'altra varietà a foglie cauline molto ravvicinate; oppure esiste una varietà quasi priva di caule, per cui i fiori sembrano emergere da una cespo radicale privo di fusto.
Sandro Pignatti nella "Flora d'Italia" descrive alcune varietà (elencate più sotto) di questa specie presenti sul territorio italiano. Non tutte le checklist[16] considerano validi questi nominativi (e sono quindi considerati sinonimi) in quanto queste diversità potrebbero imputarsi a diverse esigenze ecologiche derivate dalle varie aree di appartenenza e quindi in definitiva rientrare nella variabilità individuale o di popolazione.
Acune checklist descrivono altre sottospecie:[2]
L'entità di questa voce ha avuto nel tempo diverse nomenclature. L'elenco seguente indica alcuni tra i sinonimi più frequenti:[2]
Nell'elenco seguente sono indicati alcuni ibridi interspecifici:
Per scopi alimentari sono usati i fiori e le foglie.
È una specie molto utilizzata in giardinaggio per ornare balconi e terrazze, ma anche pendii erbosi sempre ben soleggiati. L'impianto va fatto in Autunno o a fine Inverno e si moltiplica per divisione (oppure per seme in agosto – Settembre).
La campanula glomerata in altre lingue è chiamata nei seguenti modi:
La campanula agglomerata (nome scientifico Campanula glomerata L., 1753) è una pianta erbacea perenne, dai fiori blu a forma di campana, appartenente alla famiglia delle Campanulaceae.
Tankiažiedis katilėlis (lot. Campanula glomerata, angl. Clustered bellflower, vok. Knäuel-Glockenblume) – katilėlinių (Campanulaceae) šeimos daugiametis augalas.
Stiebas 30-60 cm aukščio, bukabriaunis, apaugęs plaukeliais. Šakniastiebis trumpas ir storas. Lapai abipus plaukuoti, lancetiški, bekočiai, pamatais apkabina stiebą. Žiedai sukrauti kekėse. Vainikėlis violetinis. Žydi liepos – rugpjūčio mėn.
Auga pievose, pamiškėse, krūmuose, mišriuose miškuose. Mėgsta kalkingas dirvas.
Liaudies medicinoje vartojamas galvos ir gerklės skausmams raminti.
Het kluwenklokje (Campanula glomerata) is een vaste plant uit de klokjesfamilie (Campanulaceae). Het kluwenklokje staat op de Nederlandse Rode Lijst van planten als zeer zeldzaam en sterk afgenomen. Deze plant is in Nederland wettelijk beschermd door de Wet Natuurbescherming. Het is een grijsviltig behaarde plant die 30 tot 60 centimeter hoog wordt. De soort wordt als tuinplant gekweekt, maar groeit ook in het wild. In het wild is de soort te vinden op grazige plekken in bermen en bij rivierdijken. Als tuinplant is het kluwenklokje meestal in alle onderdelen groter dan de wilde vorm[1].
De onderste bladeren zijn eirond tot langwerpig en gesteeld. De bovenste bladeren zijn stengelomvattend of zittend en zijn eirond of lancetvormig.
Het kluwenklokje heeft zittende bloemen, waarvan de bloemkroon blauwpaars is. Gekweekt komt de soort ook voor met dubbele bloemen. De kelkslippen zijn lancetvormig en spits.
De bloeitijd is van juni tot oktober.
Zoals bij de hele klokjesfamilie draagt deze soort doosvruchten. Ze springen open en hebben gaatjes aan de voet.
Het kluwenklokje is waardplant voor de boksbaardvlinder (Amphipyra tragopoginis), de zwartvlekdwergspanner (Eupithecia centaureata) en de klokjesdwergspanner (Eupithecia denotata).
Mediabestanden die bij dit onderwerp horen, zijn te vinden op de pagina Kluwenklokje (Campanula glomerata) op Wikimedia Commons. Het kluwenklokje (Campanula glomerata) is een vaste plant uit de klokjesfamilie (Campanulaceae). Het kluwenklokje staat op de Nederlandse Rode Lijst van planten als zeer zeldzaam en sterk afgenomen. Deze plant is in Nederland wettelijk beschermd door de Wet Natuurbescherming. Het is een grijsviltig behaarde plant die 30 tot 60 centimeter hoog wordt. De soort wordt als tuinplant gekweekt, maar groeit ook in het wild. In het wild is de soort te vinden op grazige plekken in bermen en bij rivierdijken. Als tuinplant is het kluwenklokje meestal in alle onderdelen groter dan de wilde vorm.
Toppklokke (Campanula glomerata) er ei fleirårig blomsterplante som høyrer til i klokkeslekta i klokkefamilien.
Toppklokke er ein staude med opprett vekst. Stenglene er raudlege, firkanta i tverrsnitt og lett håra. Blada er sittande oppetter stengelen. Dei sit spreidd og er smalt eggforma til lansettforma med grovt takka rand. Oversid er grasgrøn og ru av nedsenka bladribber, medan undersida er gråkvit på grunn av eit tett hårlag.
Blomstringa finn stad i juni-september der ein finn endestilte blomstandar eller blomsterklasar og nokre få akselstilte blomsterstandar i bladhjørna oppetter stilken med nokre få blomstrar i kvar. Dei einskilde blomstrane er 20-25 mm lange og er regelmessige og klokkeforma, samanvaksne nedantil og med ein krage av utoverbøygde spissar. Kronblada er blåfiolette. Begerflikane er spisse. Frukta er kapslar med mange frø. Rotnettet består av ein kort jordstengel og trevla røter. Planta er fleirårig, særs hardfør og blir mellom 15-100 cm høg. Blomstringa finn stad i juni-september.
Toppklokke høyrer til dei klassiske bondehageplantene og den var mykje populær som prydplante i gamle dagar. Toppklokke kan bli særs gammal som hageplante og den klarar seg lenge på same stad utan stell. Den trivst på frisk, veldrenert jord eller i bakkar og skrentar, eng, skogbryn og i veggrøfter.
Toppklokke veks naturleg i Norden, i store delar av det sørlege Finland og i det austlege Sverige frå om lag Sundsvall til Linköping. Det er òg spreidde førekomstar sør og vest i Sverige. I Danmark veks den berre i større bestandar på Sjælland og Lolland.
Arten kom til Noreg på 1860-talet, då den vart distribuert frå Botanisk hage i København. Den er kjent i 15 av Agder sine 30 kommunar og finst heilt opp til Bjåen i Bykle på 920 moh. Arten kjem opphavleg frå Europa og Asia.
Campanula glomerata har mange kultivarar med ulike farger slik som 'Superba', 'Bellefleur', and 'Acaulis'. Den følgande ukomplette lista syner nokre av variantane med synonym.
Ein variant av arten er ulltoppklokke (Campanula glomerata ssp. farinosa). Den kan skiljast frå toppklokke ved at ulltoppklokke har tettare bladvekst, er meir kompakt, og berre har ein blomsterklase øvst på stengelen. Toppklokke har ofte einskilde klokkeblomstrar nedover stilken i bladhjørna.
Wikimedia Commons har multimedia som gjeld: Toppklokke Toppklokke (Campanula glomerata) er ei fleirårig blomsterplante som høyrer til i klokkeslekta i klokkefamilien.
Toppklokke (latin: Campanula glomerata ssp glomerata eller superba) er en klassisk hageplante som tilhører klokkefamilien.
Toppklokkene har lilla eller mørk blåfarge. Planten er flerårig, svært hardfør og blir mellom 15-100 cm høy. Blomstringen skjer i juli-august. Toppklokke hører til de klassiske bondehageplantene og den var meget populær som prydplante i gamle dager. Toppklokke kan bli svært gammel som hageplante og den klarer seg lenge på samme sted uten stell. Den trives på frisk, veldrenert jord eller i bakker og skrenter, eng, skogsbryn og i veigrøfter.
Toppklokke har 20-25 mm lange klokker i klase, og begerflikene er spisse. Den har blomsterklaser både øverst i stilken og underveis i bladhjørnene. Bladene er eggrunde og spisse, og fint rundtannete.
En variant av arten er ulltoppklokke (Campanula glomerata ssp farinosa). Den skilles fra toppklokke ved at ulltoppklokke har tettere bladvekst, er mer kompakt, og bare har en blomsterklase øverst på stengelen. Toppklokke har ofte enkelte klokkeblomster nedover stilken i bladhjørnene.
Den vokser i Norden i store deler av det sørlige Finland, samt i østlige Sverige fra omtrent Sundsvall til Linköping. Det er også spredte forekomster sør og vest i Sverige. I Danmark vokser den bare i større bestander på Sjælland og Lolland.
Arten kom til Norge på 1860-tallet, da den ble distribuert fra Botanisk hage i København. Den er kjent i 15 av Agders 30 kommuner og finnes helt opp til Bjåen i Bykle på 920 moh. Arten kommer opprinnelig fra Europa og Asia.
Toppklokke (latin: Campanula glomerata ssp glomerata eller superba) er en klassisk hageplante som tilhører klokkefamilien.
Toppklokkene har lilla eller mørk blåfarge. Planten er flerårig, svært hardfør og blir mellom 15-100 cm høy. Blomstringen skjer i juli-august. Toppklokke hører til de klassiske bondehageplantene og den var meget populær som prydplante i gamle dager. Toppklokke kan bli svært gammel som hageplante og den klarer seg lenge på samme sted uten stell. Den trives på frisk, veldrenert jord eller i bakker og skrenter, eng, skogsbryn og i veigrøfter.
Toppklokke har 20-25 mm lange klokker i klase, og begerflikene er spisse. Den har blomsterklaser både øverst i stilken og underveis i bladhjørnene. Bladene er eggrunde og spisse, og fint rundtannete.
En variant av arten er ulltoppklokke (Campanula glomerata ssp farinosa). Den skilles fra toppklokke ved at ulltoppklokke har tettere bladvekst, er mer kompakt, og bare har en blomsterklase øverst på stengelen. Toppklokke har ofte enkelte klokkeblomster nedover stilken i bladhjørnene.
Dzwonek skupiony[2] (Campanula glomerata L.) – gatunek byliny z rodziny dzwonkowatych (Campanulaceae Juss.). Znany też jako dzwonek główkowaty[3].Występuje w Azji (od Iranu po Japonię, na północ do Syberii) i w Europie. W Ameryce Północnej zadomowiony[4]. W Polsce dość pospolity na całym niżu i w górach.
Bylina, kwitnie od czerwca do września. Porasta suche łąki, zarośla, rowy. W klasyfikacji zbiorowisk roślinnych gatunek charakterystyczny dla Cl. Festuco-Brometea[5].
Wyróżnia się podgatunki[4]
Dzwonek skupiony (Campanula glomerata L.) – gatunek byliny z rodziny dzwonkowatych (Campanulaceae Juss.). Znany też jako dzwonek główkowaty.Występuje w Azji (od Iranu po Japonię, na północ do Syberii) i w Europie. W Ameryce Północnej zadomowiony. W Polsce dość pospolity na całym niżu i w górach.
Toppklocka, ängstoppklocka eller byaskvaller (Campanula glomerata) är en art i familjen klockväxter.
Det är en växt som sprider sig snabbt och blir cirka 25 cm hög, med blålila klockor i klump längst upp i toppen av stjälken. Namnet byaskvaller kommer av den snabba spridningen av växten.
Toppklockan har lila eller mörkt blå blommor. Plantan är flerårig, ganska härdig och blir 15–100 cm hög. Blomningen sker i juli-augusti. Toppklockan hör till de klassiska bond-trädgårdsväxterna och den var mycket populär som prydnadsväxt förr i tiden. Toppklockan kan bli ganska gammal som trädgårdsväxt och den klarar sig länge på samma plats utan skötsel. Den trivs på frisk,[förtydliga] väldränerad jord eller i backar och sluttningar, ängar, skogsbryn och vägkanter.
Toppklockan har 20–25 mm långa klockor i klase, och kronbladen i klockan är spetsiga. Den har blomklasar både överst på stjälken och längre ned i hörnen vid bladfästena. Bladen är äggrunda och spetsiga, och fint rundtandade.
En variant av arten är ulltoppklocka (C. g. farinosa). Den skiljer sig från toppklockan genom att den har tätare blad, är mer kompakt, och bara har en blomklase överst på stängeln. Toppklocka har ofta enstaka klockblommor längre ned längs stjälken i hörnen vid bladfästena.
Wikimedia Commons har media som rör Toppklocka.
Toppklocka, ängstoppklocka eller byaskvaller (Campanula glomerata) är en art i familjen klockväxter.
Det är en växt som sprider sig snabbt och blir cirka 25 cm hög, med blålila klockor i klump längst upp i toppen av stjälken. Namnet byaskvaller kommer av den snabba spridningen av växten.
Toppklockan har lila eller mörkt blå blommor. Plantan är flerårig, ganska härdig och blir 15–100 cm hög. Blomningen sker i juli-augusti. Toppklockan hör till de klassiska bond-trädgårdsväxterna och den var mycket populär som prydnadsväxt förr i tiden. Toppklockan kan bli ganska gammal som trädgårdsväxt och den klarar sig länge på samma plats utan skötsel. Den trivs på frisk,[förtydliga] väldränerad jord eller i backar och sluttningar, ängar, skogsbryn och vägkanter.
Toppklockan har 20–25 mm långa klockor i klase, och kronbladen i klockan är spetsiga. Den har blomklasar både överst på stjälken och längre ned i hörnen vid bladfästena. Bladen är äggrunda och spetsiga, och fint rundtandade.
En variant av arten är ulltoppklocka (C. g. farinosa). Den skiljer sig från toppklockan genom att den har tätare blad, är mer kompakt, och bara har en blomklase överst på stängeln. Toppklocka har ofta enstaka klockblommor längre ned längs stjälken i hörnen vid bladfästena.
Дзвоники скупчені,[1] дзвоники купчасті,[1] дзвоники головчасті[2] (Campanula glomerata) — багаторічна рослина, анемохор, автохор, ентомофіл. Представник роду Дзвоники (Campanula), родини Дзвоникові (Campanulaceae).
Дзвоники скупчені поширені у всій Європі (окрім крайніх районів півночі та півдня), Кавказ, Іран, в Альпах до 1700 м, місцями — до 2000 м, у Словацьких Татрах — до 1700 м. В Українських Карпатах вид поширений у всіх гірських районах.
Зростають у лісовому (середньолісові луки, галявини) та субальпійському, інколи у нижній частині альпійського поясах, рослина полюбляє субстрат із підвищеним вмістом карбонатів.
Європейсько-передньоазійський монтанно-субальпійський вид.
Трав'яниста рослина 15-70 см заввишки, має глибоке коріння (до 0,5 м), надземна частина більш-менш густо короткоопущенна, інколи стебло зовсім голе, часто фіолетове. Листки нерівнозубчасто-пилчасті, нижні — із заокругленою або серцеподібною основою пластинок і довгими черешками, видовженояйцеподібні, знизу короткоопущені або тільки жорсткі, верхні стеблові — видовженоланцетні, сидячі, з широкою стеблообгортною основою, на верхівці загострені. Віночок 15-35 мм завдовжки, фіолетовий, зрідка білий, інколи зовні опушений. Цвіте в липні-серпні.
Надземну частину рослини в період цвітіння використовують в народній медицині як заспокійливий засіб у разі збудження, мігрені, укусів скажених тварин, для полоскання горла й ротовою порожнини під час запальних процесів.
Вид має декоративні властивості, тривалий час цвіте і тому використовують в квітникарстві. Рекомендований до вирощування в альпінаріях, відомо багато садових різновидів і форм.
У надземній частині рослини містяться флавоноїди, кофеїнова й кумарова кислоти, а в листках — до 1290мг% аскорбінової кислоти.
Зростають на території всіх масивів Карпатського біосферного заповідника і в Карпатському національному природньому парку.
Найбільшого антропогенного впливу зазнає через витоптування під час переганяння овечих отар.
Дзвоники скупчені, дзвоники купчасті, дзвоники головчасті (Campanula glomerata) — багаторічна рослина, анемохор, автохор, ентомофіл. Представник роду Дзвоники (Campanula), родини Дзвоникові (Campanulaceae).
Campanula glomerata là loài thực vật có hoa trong họ Hoa chuông. Loài này được L. mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.[1]
Campanula glomerata là loài thực vật có hoa trong họ Hoa chuông. Loài này được L. mô tả khoa học đầu tiên năm 1753.
Стебель одиночный высотой 20-40, иногда до 60 см. Как правило, покрыт серебристыми волосками, редко — голый. Светло-лиловые цветы 1.5-3 см в длину собраны в соцветие в верхней части стебля. Иногда (редко) цветы белого цвета.
Многолетнее, цветёт с июня по сентябрь. Растет на сухих лугах, в зарослях, рвах.
Растение обладает противовоспалительным, обезболивающим и успокаивающим действием. В народной медицине настой травы применяют при лихорадочном состоянии, головной боли; наружно настой травы используют для полосканий при воспалительных процессах полости рта, горла и охриплости голоса, отвар травы — при купании детей, страдающих припадками. В прошлом его употребляли при укусах бешеных животных[2].
Стебель одиночный высотой 20-40, иногда до 60 см. Как правило, покрыт серебристыми волосками, редко — голый. Светло-лиловые цветы 1.5-3 см в длину собраны в соцветие в верхней части стебля. Иногда (редко) цветы белого цвета.
参见正文
北疆风铃草（Campanula glomerata L.）为桔梗科风铃草属多年生草本植物。
茎直立，高0.2-1.3米。基生叶具长柄，卵状披针形至卵形，6-15×2-7厘米，基部心形，顶端急尖；茎生叶下部的具长柄，上部的无柄，椭圆形、长卵形至卵状披针形, 4-10×0.7-4厘米，基部截形、圆形或楔形，顶端急尖或渐尖；全部叶边缘有尖锯齿。花数朵集成头状花序，无总梗，亦无花梗，在茎顶集成复头状花序，有时在茎中上部叶腋间也有单生的头状花序；总苞片卵圆状三角形，每朵花下还有一枚大小不等的苞片，在头状花序中间的花先开，其苞片也最小。花萼裂片钻形至线状三角形，7-13×2-3毫米；花冠紫色、蓝紫色或蓝色（稀白色），管状钟形，长1.5-2.5厘米，分裂至中部。蒴果近球形至倒卵状圆锥形，长约4.5毫米。种子长矩圆状，扁，长1-1.5毫米。花期7-9月，果期9-10月。2n=30,34,90。
生于海拔2600米以下的草地、亚高山草甸、灌丛、山坡草地。产黑龙江、吉林、辽宁、内蒙古、新疆。日本九州、朝鲜半岛、蒙古、俄罗斯、哈萨克斯坦、西亚、欧洲也有分布。广泛栽培供观赏，在北美归化。
接受亚种15个, 中国有3个。
聚花风铃草(C. glomerata subsp. speciosa)和名为ヤツシロソウ（八代草），韩名为자주꽃방망이（紫花棒）。
