nomes no trilho de navegação
Ribes sanguineum és una espècie de planta de la família de les grossulariàcies, originària de la costa occidental d'Amèrica del Nord des de la Colúmbia Britànica fins a Califòrnia.
És un arbust de fulla caduca que creix fins als 4 m d'alçada. L'escorça és de color marró fosc amb prominents lenticel·les marrons pàl·lides. Les fulles mesuren 2-7 cm de longitud i ample, són palmades lobulades amb 5 lòbuls, i quan són joves a la primavera tenen una forta olor resinosa. Les flors es produeixen a la primavera primerenca al mateix temps que emergeixen les fulles. Les inflorescències es produeixen en raïms de 3-7 cm de llarg que contenen de 5 a 30 flors; cada flor té 5-10 mm de diàmetre, amb 5 pètals de color vermell o rosa. El fruit és una baia ovalada de color porpra fosc d'1 cm de llarg, comestible, però amb un sabor insípid.
Ribes sanguineum i les seves varietats i cultivars són un arbust de jardí molt popular, que es conrea per les flors acolorides i perfumades a la primavera i per suport de l'hàbitat dels ocells. Va ser introduït al cultiu al segle XIX pel botànic David Douglas.
Ribes sanguineum va ser descrita per Frederick Traugott Pursh i publicada a Flora Americae Septentrionalis; or,. .. 1: 164. 1814[1813].[1]
Ribes sanguineum és una espècie de planta de la família de les grossulariàcies, originària de la costa occidental d'Amèrica del Nord des de la Colúmbia Britànica fins a Califòrnia.
És un arbust de fulla caduca que creix fins als 4 m d'alçada. L'escorça és de color marró fosc amb prominents lenticel·les marrons pàl·lides. Les fulles mesuren 2-7 cm de longitud i ample, són palmades lobulades amb 5 lòbuls, i quan són joves a la primavera tenen una forta olor resinosa. Les flors es produeixen a la primavera primerenca al mateix temps que emergeixen les fulles. Les inflorescències es produeixen en raïms de 3-7 cm de llarg que contenen de 5 a 30 flors; cada flor té 5-10 mm de diàmetre, amb 5 pètals de color vermell o rosa. El fruit és una baia ovalada de color porpra fosc d'1 cm de llarg, comestible, però amb un sabor insípid.
Ribes sanguineum i les seves varietats i cultivars són un arbust de jardí molt popular, que es conrea per les flors acolorides i perfumades a la primavera i per suport de l'hàbitat dels ocells. Va ser introduït al cultiu al segle XIX pel botànic David Douglas.
Planhigyn blodeuol collddail ag arni ffrwyth bwytadwy yw Llwyn cwrens blodeuog sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Grossulariaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Ribes sanguineum a'r enw Saesneg yw Flowering currant.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Rhyfon Blodeuog.
Mae'n perthyn yn agor i'r cwraints duon, cwraints cochion ac Eirin Mair. Mae hefyd yn perthyn i'r genws Ribus, sef tarddiad y gair masnachol Robena.
Planhigyn blodeuol collddail ag arni ffrwyth bwytadwy yw Llwyn cwrens blodeuog sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Grossulariaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Ribes sanguineum a'r enw Saesneg yw Flowering currant. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Rhyfon Blodeuog.
Mae'n perthyn yn agor i'r cwraints duon, cwraints cochion ac Eirin Mair. Mae hefyd yn perthyn i'r genws Ribus, sef tarddiad y gair masnachol Robena.
Meruzalka krvavá (Ribes sanguineum) je druh meruzalky přirozeně rostoucí na západním pobřeží Severní Ameriky od oblasti Britské Kolumbie na jih po území střední Kalifornie. Patří mezi opadavé keře z čeledi meruzalkovité (Grossulariaceae).
Meruzalka krvavá roste běžně jako opadavý listnatý keř dorůstající 2 (výjimečně 4) metry výšky. Kůra je tmavě hnědošedá se světlejšími hnědými lenticelami. Listy jsou 2-7 cm dlouhé a široké, krátce řapíkaté, okrouhlé až ledvinité, lalokovité s pěti lalůčky, tupě zoubkované, naspodu plstnaté. Na jaře mají silnou pryskyřičnou vůni.
Květy raší brzy na jaře (duben) ve stejné době jako listy. Jsou v hroznech s 3-7 cm dlouhými květy (5-30). Každý květ je 5-10 mm velký, s pěti červenými nebo růžovými lístky. Plody jsou tmavě fialové oválné bobule, 1 cm dlouhé, silně světle ojíněné, takže vypadají světle modré. Jsou sice jedlé, ale mdlé chuti.
Jedná se o velmi oblíbený zahradní keř, pěstovaný pro své nápadné zářivě barevné a vonící květy, které raší na počátku jara. Četné kultivary byly vyšlechtěny pro barvu květu, od bílé až po tmavě červenou. Byla zavedena do pěstování Davidem Douglasem.
Meruzalka krvavá se snadno vegetativně rozmnožuje dřevitými řízky.
Meruzalku řežeme po odkvětu, aby se podpořil růst nových letorostů, na kterých se tvoří květní pupeny.[1]
Nejraději má plné slunce a živnou, propustnou půdu, ale je celkově nenáročná. Meruzalka je mrazuvzdorná do -29 °C.[1]
Meruzalka je hostitelem rzi, a kvůli tomu je zákaz ji pěstovat v některých státech USA. Dalšími možnými parazity jsou různé druhy housenek, mšice rybízová, antraknóza rybízu, napadá ji také plíseň šedá nebo septorióza.
Jsou známy kultivary
List meruzalky Ribes sanguineum (spodní část listu)
Nakvétající meruzalka (R. sanguineum var. glutinosum)
Hrozny (5-30 květů, 3-7 cm dlouhé)
Ribes sanguineum var. sanguineum
Semena meruzalky Ribes sanguineum
Pěstované keře meruzalky Ribes sanguineum
V tomto článku byl použit překlad textu z článku Ribes sanguineum na anglické Wikipedii.
Obrázky, zvuky či videa k tématu meruzalka krvavá ve Wikimedia Commons
Galerie meruzalka krvavá ve Wikimedia CommonsMeruzalka krvavá (Ribes sanguineum) je druh meruzalky přirozeně rostoucí na západním pobřeží Severní Ameriky od oblasti Britské Kolumbie na jih po území střední Kalifornie. Patří mezi opadavé keře z čeledi meruzalkovité (Grossulariaceae).
Blodribs (Ribes sanguineum) er en løvfældende busk med en kraftig og opret, men senere overhængende og rodslående vækstform. Grenene er grove og har kun få sidegrene. Blodribs er populær i haverne for sin tidlige blomstring. Planten kan være smittespreder for flere alvorlige sygdomme, som rammer ribs og solbær.
Barken er først grøn og glat, senere bliver den sort og blank med lyse barkporer. Gammel bark er ru og sprækker op. Knopperne er spredte, udspærrede, spidse, glatte og røde. Bladene er runde med 3-5 grove lapper og rundtakket rand. Oversiden er mat og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.
Blomsterne kommer frem før løvspring, hvad der gør planten meget værdsat – trods blomsternes stærke duft. Blomsterne sidder samlet i klaser fra hvert bladhjørne. De kommer frem før løvspring. De enkelte blomster er små og røde. Bærrene er lyseblå på grund af et vokslag. De smager næsten som solbær, men er ikke meget saftige, og bliver stort set kun ædt af fugle. Dette forklarer den udbredte selvsåning, man ofte finder af busken.
Roden er groft forgrenet og ligger højt i jorden.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 3 x 2 m (20 x 15 cm/år).
Blodribs stammer fra de stedsegrønne regnskove ved USA's og Canadas vestkyst. Den er tilpasset konstant fugtig jord med højt humusindhold, men lavt pH. Den foretrækker let skygge, men trives også i fuld sol. Ved Dungeness River på Olympichalvøen vest for Seattle, Washington, USA, vokser stedsegrønne regnskove. Her findes arten sammen med bl.a. almindelig linnæa, almindelig perlekurv, almindelig vinterportulak, broget skumspiræa, busket bjergte, canadisk gyldenris, druehyld, duskkonval, grøn douglasgran, hvid snebær, kæmpeløn, kæmpethuja, kæmpeædelgran, laksebær, lille hjerteblomst, nutkabrombær, næbhassel, oregonel, oregonstikkelsbær, pilekornel, rød druemunke, Trillium ovatum (en art af treblad), vestamerikansk balsampoppel, vestamerikansk hemlock, vestamerikansk mahonie og vestamerikansk taks[1]
Blodribs (Ribes sanguineum) er en løvfældende busk med en kraftig og opret, men senere overhængende og rodslående vækstform. Grenene er grove og har kun få sidegrene. Blodribs er populær i haverne for sin tidlige blomstring. Planten kan være smittespreder for flere alvorlige sygdomme, som rammer ribs og solbær.
Die Blut-Johannisbeere (Ribes sanguineum) ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Johannisbeeren (Ribes) in der Familie der Stachelbeergewächse (Grossulariaceae). Dieser Strauch ist in Nordamerika beheimatet.
Die Blut-Johannisbeere wächst als laubabwerfender, locker beasteter Strauch und erreicht Wuchshöhen von 1 bis 4 m. Die Rinde ist graubraun bis rotbraun. Die Laubblätter sind fünflappig und mit 2 bis 7 cm etwa genauso breit wie lang. Der frische Blattaustrieb im Frühling duftet harzig.
Die Blüten erscheinen gleichzeitig mit den Blättern im April bis Mai. Die Blüten stehen zu 5 bis 30 in 3–7 cm langen traubigen Blütenständen zusammen. Die zwittrigen Blüten sind 5 bis 10 mm groß. Der Blütenbecher ist behaart. Die fünf Kelchblätter sind kräftig rot bis rosafarben oder weiß-rosa. Die kleinen aufrechten Kronblätter sind gelblich bis rötlich oder rosa. Die Blüten werden in Kalifornien gern von Kolibris, in Europa von Schmetterlingen und Hummeln besucht.
Im Juli reifen die dann dunkel-purpurfarben, blau „bereiften“, etwa 1 cm großen Beeren (weshalb die Art auch Blaue Johannisbeere genannt wird). Sie sind essbar und besitzen wenig Aroma.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 16.[1]
Die Blut-Johannisbeere stammt aus dem Westen Nordamerikas und kommt dort von British Columbia bis nach Nordkalifornien vor. Sie kommt in Kalifornien in Höhenlagen bis 2200 m vor.
In der Art Ribes sanguineum werden folgende Varietäten (teilweise auch als Unterarten angesehen) unterschieden:
Diese Systematik ist umstritten. Es wird auch die Ansicht vertreten, dass Ribes glutinosum Benth. eine eigenständige Art ist. Sie zeichnet sich durch Drüsenhaare aus, die bei Berührung einen starken aromatischen Geruch verbreiten, und die Blattunterseite ist grün und nicht weißfilzig wie bei Ribes sanguineum.
Wegen der leuchtend roten Blüte wird die Blut-Johannisbeere seit 1826 häufig als Zierstrauch in Gärten gepflanzt.
Es sind viele Sorten gezüchtet worden; die Blütenfarben decken das Spektrum von weiß bis dunkelrot ab. Hier einige Sorten:
Die Blut-Johannisbeere (Ribes sanguineum) ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Johannisbeeren (Ribes) in der Familie der Stachelbeergewächse (Grossulariaceae). Dieser Strauch ist in Nordamerika beheimatet.
Kšejcerwjeny janowy krick (Ribes sanguineum) jo kerk ze swójźby hendryškowych rostlinow (Grossulariaceae).
Kšejcerwjeny janowy krick rosćo ako 1 až 4 metry wusoki list chytajucy, měko roznogaty, w lěśe zeleny kerk. Njenjaso śernje.
Škóra jo šerobruna až cerwjenobruna. Młode pšuśiki su załzojśe kósmate.
Měnjate łopjena maju owalnu wobcerbu, su tśilapate až pěślapate, na bazy wutšobojte, na górnem boku pitśku zmaršćone, na dolnem boku gusto šerofilcojte a něźi rowno tak šyroke kaž dłujke (, 5-10 cm). Fryšne łopjenowe zazelenjenje w nalěśu wónja žywicowje.
Dwójorodnikojske, nadpadne kwiśonki su mócnje rožojte a se pokaza w samskim casu z łopjenami w aprylu až do maja. Wóni stoje pó 5 až 30 w 3−7 cm dłujkich, rownych abo pśewisujucych kulojtych granach. Jadnotliwe kwiśonki su 5 až 10 mm wjelike a maju pěś mócnje cerwjene až pinkojte kronowe łopjeńka. Kwiśonkowe wogonki su załzojte.
Płody su śamnopurpurne, módrje pśimrozowane jagody, kótarež w junija až do juliju zdrjaju. Jagody su něźi 1 cm wjelike; wóni su jědne, maju pak małko aromy.
Rosćo w bogatych na krě górskich listowych lěsach a na wótkłonach.
Kšejcerwjeny janowy krick póchada ze pódwjacora Pódpołnocneje Ameriki a wustupujo tam wót Britiskeje Kolumbiskeje až do Pódpołnocneje Kaliforniskeje.
W družynje bu slědujucej warietetnosći (pó źělach teke ako póddružynje wobglědowanej) rozeznawanej:
Chromozomowa licba jo 2n=16.
Dla jaskrawje cerwjenego kwiśonkow bu kšejcerwjeny janowy krick wót lěta 1826 cesto ako pyšny kerk w zagroźe sajźona.
Wjele sortow jo su kubłane. Móžne barwy kwiśonkow su: běła až śamnocerwjena. Tu někotare sorty:
Kšejcerwjeny janowy krick (Ribes sanguineum) jo kerk ze swójźby hendryškowych rostlinow (Grossulariaceae).
Ribes sanguineum, the son-afore-the-faither, is a North American speshies o flouerin plant in the faimily Grossulariaceae.
Ribes sanguineum, the son-afore-the-faither, is a North American speshies o flouerin plant in the faimily Grossulariaceae.
Ribes sanguineum, the flowering currant, redflower currant, red-flowering currant, or red currant[3] is a North American species of flowering plant in the family Grossulariaceae, native to the western United States and Canada.
It is a deciduous shrub growing to 3 metres (10 feet) tall and broad.[4] It is naturally multi-stemmed with an upright-arching to rounded habit, although it can be grown in tree form.[5]
The bark is dark brownish-grey with prominent paler brown lenticels.
The leaves are of alternate arrangement, simple, 2–7 centimetres (1–3 inches) long and broad, palmately lobed with five lobes. When young in spring, they have a strong resinous scent.[5]
The flowers are produced in early spring at the same time as the leaves emerge, on dangling racemes 3–7 cm (1–3 in) long of 5–30 flowers; each flower is 5–10 millimetres (1⁄4–3⁄8 in) in diameter, with five red or pink petals.
The fruit is a dark purple oval berry about 1 cm (3⁄8 in) long, edible but with an insipid taste.[6]
Habit
.jpg)
Flowers
Fruits
Spring buds on R. sanguineum var. glutinosum
The Latin specific epithet sanguineum means 'blood-red'.[10]
It is native to the western United States, Canada and Mexico. In western British Columbia,[11] Washington, and Oregon, it is distributed widely in the moist regions west of the Cascades.[12] In California it is restricted to areas near the coast, and can be found as far south as Santa Barbara County.[13] In Mexico, it is only found on the Pacific island of Guadalupe, where it may be extirpated.[14] Although its conservation status is secure across the rest of its range, in Idaho it is critically imperiled and is found only rarely in Bonner, Kootenai, Benewah, and Adams counties.[15][16]
It is widely cultivated and naturalized throughout temperate Europe and Australasia.[17]
The early spring nectar of red-flowering currant is used by hummingbirds as well as butterflies, which along with moths browse the leaves in their larval stage. Deer and elk occasionally browse the leaves, and the berries are consumed by birds and small mammals. Its branches provide nesting habitat for birds.[18]
The species is a host to white pine blister rust, which led to eradication efforts in the early to mid 20th century. [3] From the 1920s the genus Ribes was federally restricted within the United States until the ban was lifted in 1966 due to increased resistance among both Ribes and Western white pine populations.[19]
Red-flowering currant is shade tolerant but prefers sunny sites. It tolerates drought well, but prefers cool and moist conditions.[4][19]
Red-flowering currant has been an invasive species in New Zealand since it was naturalized in 1904,[20] where it forms dense stands in shrublands and along waterways which crowd out native vegetation.[21]
It is considered a 'significant environmental weed' in Tasmania, though only a minor problem as it is not widespread.[22]
R. sanguineum was introduced into cultivation in Britain in the fall of 1826 by Scottish botanist David Douglas, via seeds he had sent back during his explorations for the Royal Horticultural Society in the Pacific Northwest. It and its varieties and cultivars became immediately popular among English gardeners.[23] The noted botanist and RHS member John Lindley remarked:
...of such importance do we consider [red-flowering currant] to the embellishment of our gardens, that if the expense incurred by the Horticultural Society in Mr. Douglas' voyage had been attended with no other result than the introduction of this species, there would have been no ground for dissatisfaction.
-John Lindley, quoted in The Collector by Jack Nisbet [23]
It remains a popular garden shrub, valued for its brightly colored and scented flowers in early spring, and birds and habitat support. Numerous cultivars have been selected with flowers ranging from white to dark red. The following cultivars have gained the Royal Horticultural Society’s Award of Garden Merit:[24]
Both indigenous and non-indigenous people use the berries for food, eating them fresh or dried or making them into jams, pies, juice, or syrup.[18] The flowers can be used to infuse beverages, especially spirits.
.jpg)
.jpg)
_4.jpg)
{{cite web}}: CS1 maint: url-status (link) Ribes sanguineum, the flowering currant, redflower currant, red-flowering currant, or red currant is a North American species of flowering plant in the family Grossulariaceae, native to the western United States and Canada.
Ribes sanguineum es una especie de arbusto perteneciente a la familia Grossulariaceae. Es originaria de la costa occidental de Norteamérica desde Columbia Británica hasta California.
Es un arbusto de hoja caduca que crece hasta los 4 m de altura. La corteza es de color pardo oscuro con prominentes lenticelas marrones pálidas. Las hojas miden 2-7 cm de largo y ancho, son palmadas lobuladas con cinco lóbulos, cuando son joven en la primavera, tienen una fuerte olor resinoso. Las flores se producen en primavera temprana al mismo tiempo que emergen las hojas, las inflorescencias en racimos de 3-7 cm de largo contienen de 5-30 flores; cada flor es 5-10 mm de diámetro, con cinco pétalos de color rojo o rosa. El fruto es una baya ovalada de color púrpura oscuro de 1 cm de largo, comestible, pero con un sabor insípido.
Ribes sanguineum y sus variedades y cultivares son un arbusto de jardín muy popular, que se cultiva por las flores coloridas y perfumadas en primavera y por apoyo del hábitat de los pájaros. Fue introducido en el cultivo en el siglo XIX por el botánico David Douglas.
Ribes sanguineum fue descrita por Frederick Traugott Pursh y publicado en Flora Americae Septentrionalis; or, . . . 1: 164. 1814[1813].[1]
Ríbes: nombre genérico que según parece proce del árabe rabas; en persa rawas y rawash = nombre en oriente de un ruibarbo (Rheum ribes L., poligonáceas). Se afirma que ribes figura por primera vez en occidente en la traducción que Simón Januensis hizo, en la segunda mitad del siglo XIII, del libro de Ibn Sarab o Serapión –Liber Serapionis aggregatus in medicinis simplicibus...– y que este nombre fue adoptado por las oficinas de farmacia. En todo caso, se aplicó a plantas diferentes, cuales son los groselleros (Ribes sp. pl.), quizá por sus frutos ácidos y por sus propiedades medicinales semejantes.[2]
sanguineum: epíteto latíno que significa "de color sangre"[3]
Ribes sanguineum es una especie de arbusto perteneciente a la familia Grossulariaceae. Es originaria de la costa occidental de Norteamérica desde Columbia Británica hasta California.
Ribes sanguineum
Le Groseillier à fleurs, le Cassis-fleur ou le Groseillier sanguin (Ribes sanguineum) est une espèce d'arbrisseaux du genre Ribes de la famille des Grossulariaceae.
Originaire de l'ouest des États-Unis.
Le Groseillier à fleurs est cultivé aussi en Europe à des fins ornementales en isolé ou en haie fleurie.
C'est une plante nectarifère utile pour alimenter les abeilles en début de saison.
Le groseillier à fleurs est un arbuste au port arrondi à feuilles caduques pouvant mesurer 2 à 2,5 m de haut et de large.
L'écorce est gris brunâtre avec des lenticelles brun pâle proéminentes.
Les feuilles palmées à cinq lobes font 7 cm de long et 2 cm de large; lorsqu'elles sont jeunes au printemps, elles ont un fort parfum résineux.
Les fleurs sont produites au début du printemps en même temps que les feuilles apparaissent, sur des grappes ballantes de 3-7 cm de long avec 5-30 fleurs; chaque fleur mesure 5-10 mm de diamètre, avec cinq pétales roses, rouges ou blancs.
Le fruit est une baie ovale violet foncé d'environ 8 mm de long, comestibles, mais sèche et au goût fade.
Ribes sanguineum
Le Groseillier à fleurs, le Cassis-fleur ou le Groseillier sanguin (Ribes sanguineum) est une espèce d'arbrisseaux du genre Ribes de la famille des Grossulariaceae.
Krejčerwjeny januškowc (Ribes sanguineum) je kerk ze swójby kosmačkowych rostlinow (Grossulariaceae).
Krejčerwjeny januškowc rosće jako 1 hač 4 metry wysoki lisćo mjetucy, zlochka hałuzaty, w lěće zeleny kerčk. Njenjese ćernje.
Skora je šěrobruna hač čerwjenobruna. Młode wurostki su žałzojće kosmate.
Měnjate łopjena maja owalny wobrys, su třilapate hač pjećlapate , na bazy wutrobojte, na hornim boku tróšku zmoršćene, na delnim boku husto šěropjelsćojte a něhdźe runje tak šěroke kaž dołhe (, 5-10 cm). Čerstwe łopjenowe zazelenjenje w nalěću wonja žiwicowje.
Dwusplažne, napadne kćenja su sylnje róžojte a so pokaza w samsnym času z łopjenami w aprylu hač meji. Wone steja po 5 hač 30 w 3−7 cm dołhich, zrunanych abo přewisowacych kulojtych kićach. Jednotliwe kćenja su 5 hač 10 mm wulke a maja pjeć sylnje čerwjene hač pinkojte krónowe łopješka. Kćenjowe stołpiki su žałzojte.
Płody su ćěmnopurpurne, módrje šědźiwiznojte jahody, kotrež w junija hač juliju zrawja. Jahody su něhdźe 1 cm wulke; wone su jědźne, maja pak małko aromy.
Rosće w bohatych na kerčiny hórstwowych lisćowych lěsach a na zwisach.
Krejčerwjeny januškowc pochadźa ze zapada Sewjerneje Ameriki a wustupuje tam wot Britiskeje Kolumbiskeje hač do Sewjerneje Kaliforniskeje.
W družinje bu slědowacej warjetetnosći (zdźěla tež jako poddružinje wobhladowanej) rozeznawanej:
Chromozomowa ličba je 2n=16.
Dla jaskrawje čerwjeneho kćena bu krejčerwjeny januškowc wot lěta 1826 často jako pyšny kerk w zahrodźe sadźena.
Wjele sortow je su plahowane. Móžne barby kćenjow su: běła hač ćmowočerwjena. Tu někotre sorty:
« Krejčerwjeny januškowc » w druhich wikimediskich projektach :
Krejčerwjeny januškowc (Ribes sanguineum) je kerk ze swójby kosmačkowych rostlinow (Grossulariaceae).
Blóðrifs (fræðiheiti: Ribes sanguineum) er rifsrunni með rauðum hangandi blómklösum.
Ribes sanguineum (Pursh, 1814), comunemente noto come ribes ornamentale[2], è una pianta appartenente alla famiglia delle Grossulariaceae, originaria di Stati Uniti e Canada occidentali[3].
La specie è originaria degli Stati Uniti occidentali e del Canada, si trova anche nella British Columbia, Washington, Idaho, Oregon e California.[4][5]
La pianta ha il fusto arbustivo, le foglie sono verdi e profumate, i fiori sono di colore rosa, rosso sangue o giallo canarino, mentre i frutti sono verdi che a maturazione si colorano di blu o nero.[1]
Attualmente viene accettata una sola varietà:
.jpg)
Ribes sanguineum (Pursh, 1814), comunemente noto come ribes ornamentale, è una pianta appartenente alla famiglia delle Grossulariaceae, originaria di Stati Uniti e Canada occidentali.
De rode ribes (Ribes sanguineum) is een plant uit de ribesfamilie (Grossulariaceae). De plant komt van nature voor aan de Amerikaanse westkust. De bloemen verspreiden een kenmerkende geur.
De rode ribes (Ribes sanguineum) is een plant uit de ribesfamilie (Grossulariaceae). De plant komt van nature voor aan de Amerikaanse westkust. De bloemen verspreiden een kenmerkende geur.
Blodrips (Ribes sanguineum) er ein lauvfellande busk i ripsfamilien som kjem frå Nord-Amerika. Han har bær som kan etast, men blir hovudsakleg dyrka som prydbusk på grunn av dei iaugefallande, klaseforma blomane sine som typisk er rosa.
Blodripsbusken kan bli 1-3 meter høg. Han har krokete greiner med raudbrun bork. Blada sit motsett på greinene og er 26-6 cm breie. Dei har som regel fem flikar og er grøne på oversida og lysare og meir hårete på undersida. Også nye skot er hårete.
Blodrips blomstrar typisk i april-mai. Blomane sit i klasar med 10-20 eller fleire blomar i kvar. Dei er som regel rosa, men fargen kan variera frå raudt til kvitt i ulike typar. Frukta er blåsvarte runde bær med ei lengd på 7-9 mm, og kjem i juni-juli. Bæra kan etast, men er ikkje rekna som svært tiltalande. Dei blei brukt til mat av fleire nordvestamerikanske urfolk.
Planten stammar frå vestlege kystområde av Nord-Amerika, dagens British Columbia, Washington, Oregon, Idaho og California i USA og Canada. Han er hardfør til USDA-sonene 6-8.
Blodrips blei teken i bruk som dyrka plante av den britiske botanikaren David Douglas på 1800-talet. Det finst fleire variantar med ulike fargar på blomane.
Blodrips (Ribes sanguineum) er ein lauvfellande busk i ripsfamilien som kjem frå Nord-Amerika. Han har bær som kan etast, men blir hovudsakleg dyrka som prydbusk på grunn av dei iaugefallande, klaseforma blomane sine som typisk er rosa.
Blodripsbusken kan bli 1-3 meter høg. Han har krokete greiner med raudbrun bork. Blada sit motsett på greinene og er 26-6 cm breie. Dei har som regel fem flikar og er grøne på oversida og lysare og meir hårete på undersida. Også nye skot er hårete.
Blodrips blomstrar typisk i april-mai. Blomane sit i klasar med 10-20 eller fleire blomar i kvar. Dei er som regel rosa, men fargen kan variera frå raudt til kvitt i ulike typar. Frukta er blåsvarte runde bær med ei lengd på 7-9 mm, og kjem i juni-juli. Bæra kan etast, men er ikkje rekna som svært tiltalande. Dei blei brukt til mat av fleire nordvestamerikanske urfolk.
Planten stammar frå vestlege kystområde av Nord-Amerika, dagens British Columbia, Washington, Oregon, Idaho og California i USA og Canada. Han er hardfør til USDA-sonene 6-8.
Blodrips blei teken i bruk som dyrka plante av den britiske botanikaren David Douglas på 1800-talet. Det finst fleire variantar med ulike fargar på blomane.
Blodrips (Ribes sanguineum) er en løvfellende busk i ripsslekta. Den hører hjemme i vestlige Nord-Amerika, men er en populær hageplante og finnes forvillet i Norge og andre europeiske land.
Den blir 1–4 m høy og har ikke torner. Bladene er femflikede, og innskjæringene går en fjerdedel av avstanden inn til midten. Blomstene sitter 5–40 sammen i 5–15 cm lange klaser, som kan være hengende eller opprette. Blomsterfargen kan være hvit, rosa eller rød. Bærene er blåsvarte og 3–9 mm i diameter; de er spiselige, men smaker ikke særlig godt. Det er to varieteter av arten:
Blodrips brukes mye som hagebusk på grunn av de røde blomstene som kommer tidlig på våren. I Norge kan den dyrkes til herdighetssone 3 eller 4, avhengig av kultivar. Fugler eter bærene og sprer frøene ut i naturen, men det ser ikke ut til at reproduserende bestander har etablert seg i Norge.
Blomster
Nærbilde av blomster med dronning av trehumle
Bladverk
Bær
Blodrips (Ribes sanguineum) er en løvfellende busk i ripsslekta. Den hører hjemme i vestlige Nord-Amerika, men er en populær hageplante og finnes forvillet i Norge og andre europeiske land.
Den blir 1–4 m høy og har ikke torner. Bladene er femflikede, og innskjæringene går en fjerdedel av avstanden inn til midten. Blomstene sitter 5–40 sammen i 5–15 cm lange klaser, som kan være hengende eller opprette. Blomsterfargen kan være hvit, rosa eller rød. Bærene er blåsvarte og 3–9 mm i diameter; de er spiselige, men smaker ikke særlig godt. Det er to varieteter av arten:
var. sanguineum. Vokser i åpen skog, steinete skråninger, vegkanter og fjell, 1300–2400 moh. Utbredt i Britisk Columbia, California, Idaho, Oregon og Washington. Hageplantene stammer fra denne varieteten. var. glutinosum. Vokser i tørre eller fuktige canyoner og fuktige sanddyner, 0–2300 moh. Utbredt i kystfjellene i Oregon og California sørover til Santa Barbara County.Blodrips brukes mye som hagebusk på grunn av de røde blomstene som kommer tidlig på våren. I Norge kan den dyrkes til herdighetssone 3 eller 4, avhengig av kultivar. Fugler eter bærene og sprer frøene ut i naturen, men det ser ikke ut til at reproduserende bestander har etablert seg i Norge.
Hasło w Wikisłowniku Porzeczka krwista[2], porzeczka krwistoczerwona[3] (Ribes sanguineum Pursch) – gatunek rośliny należący do rodziny agrestowatych (Grossulariaceae). Pochodzi z Ameryki Północnej, od 1826 jest uprawiana w Europie. W Polsce tylko sadzona jako roślina ozdobna.
Porzeczka krwista, porzeczka krwistoczerwona (Ribes sanguineum Pursch) – gatunek rośliny należący do rodziny agrestowatych (Grossulariaceae). Pochodzi z Ameryki Północnej, od 1826 jest uprawiana w Europie. W Polsce tylko sadzona jako roślina ozdobna.
Rosenrips (Ribes sanguineum) är en art inom vinbärsläktet och familjen ripsväxter.
Rosenrips är en 2-3 m hög prydnadsbuske. Den blommar rikligt med röda blommor i hängande klasar i april-maj. Arten härstammar från Kalifornien och Mexiko och är i Sverige härdig upp till södra Norrlands kustland. [1]
Wikimedia Commons har media som rör Rosenrips.
Rosenrips (Ribes sanguineum) är en art inom vinbärsläktet och familjen ripsväxter.
Походять з західного узбережжя Північної Америки. Поширені (від центральної Британської Колумбії до центральної Каліфорнії).
Являє собою кущ, що може досягати 4 м заввишки. Кора темна, коричнево-сіра з добре помітними темнішими сочевичками коричневого кольору. Листки 2-7 см завдовжки, широкі, пальчасто розділені на 5 лопатей. Навесні молоді листки мають смолянистий запах. Цвітіння відбувається рано навесні одночасно з появою листя. Квіти (по 5-30) зібрані в китиці 3-7 см завдовжки, кожна квітка сягає 5-10 мм в діаметрі, має 5 червоних або рожевих пелюсток. Плід — темночервона овальна ягода 1 см завдовжки, їстівна, але без смаку.
Рослину використовують як декоративну.
Ribes sanguineum là một loài thực vật có hoa trong họ Grossulariaceae. Loài này được Pursh miêu tả khoa học đầu tiên năm 1813.[1]
Bài viết chủ đề bộ Tai hùm này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Ribes sanguineum là một loài thực vật có hoa trong họ Grossulariaceae. Loài này được Pursh miêu tả khoa học đầu tiên năm 1813.
Сморо́дина крова́во-кра́сная (лат. Ríbes sanguinéum) — кустарник, вид рода Смородина семейства Крыжовниковые.
Естественный ареал лежит на западном побережье Северной Америки, простираясь от Британской Колумбии до Калифорнии. Как декоративное растение культивируется по всему свету.
Высота кустарника достигает 4 м. Побеги прямые, плотные красновато-коричневого оттенка.
Листья длиной от 2 до 8 см, 3—5-лопастные, тёмно-зелёного цвета. Нижняя сторона листовой пластики бело-войлочная. Молодые листья издают сильный аромат.
Цветки трубчатые диаметром 5—10 мм, от насыщенного красного до розового цветов, образуют поникающие соцветия в виде кистей, состоящих из нескольких (обычно двух) десятков цветков. Цветение происходит в мае.
Плоды — овальные ягоды длиной 1 см, сине-чёрного цвета покрытые сизым налётом, созревают в августе. Ягоды съедобные, но пресные.
_02.JPG)
В культуре возделывается большое количество декоративных сортов различающихся разнообразной окраской цветков (от тёмно-красных до белых) и листьев (известны формы с жёлтым цветом листьев). Растение пригодно для выращивания в европейской части России на плодородных и влажных почвах, на хорошо освещенных участках. Культивируется в садах как отдельно расположенное красивоцветущие растение, или для формирования высоких живых изгородей.
Популярные сорта: 'King Edward VII'.
Сморо́дина крова́во-кра́сная (лат. Ríbes sanguinéum) — кустарник, вид рода Смородина семейства Крыжовниковые.
.jpg)
.jpg)
_-_geograph.org.uk_-_1278405.jpg)
.jpg)
