nomes no trilho de navegação
Deugotyledon ac un o deulu'r 'pincs' fel y'u gelwir ar lafar gwlad yw Gludlys arfor sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Caryophyllaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Silene uniflora a'r enw Saesneg yw Sea campion.[1] Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Gludlys Arfor, Codrwth y Môr, Gwlydd y Geifr, Gwniadur y Wrach.
Caiff ei dyfu'n aml mewn gerddi oherwydd lliw'r planhigyn hwn. Mae'r dail wedi'i gosod gyferbyn a'i gilydd.
Deugotyledon ac un o deulu'r 'pincs' fel y'u gelwir ar lafar gwlad yw Gludlys arfor sy'n enw gwrywaidd. Mae'n perthyn i'r teulu Caryophyllaceae. Yr enw gwyddonol (Lladin) yw Silene uniflora a'r enw Saesneg yw Sea campion. Ceir enwau Cymraeg eraill ar y planhigyn hwn gan gynnwys Gludlys Arfor, Codrwth y Môr, Gwlydd y Geifr, Gwniadur y Wrach.
Caiff ei dyfu'n aml mewn gerddi oherwydd lliw'r planhigyn hwn. Mae'r dail wedi'i gosod gyferbyn a'i gilydd.
Strandlimurt (Silene uniflora), ofte skrevet strand-limurt, er en 10-25 cm høj urt, der i Danmark vokser langs kysterne.
Strandlimurt er en flerårig, urteagtig plante med en nedliggende eller opstigende vækstform. Stænglerne er glatte og blågrønne med rundt tværsnit. Bladene er modsat stillede, ustilkede og hele med fint tandet rand. Over- og underside er ensartet blågrønne. Blomstringen foregår i juni-august, hvor man finder blomsterne 1-5 sammen i endestillede kvaste. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med oppustede, netårede bægre og hvide kronblade, der har tydelig bikrone. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodsystemet består af en vandret, krybende jordstængel med fine trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,40 m (20 x 40 cm/år).
Strandlimurt har sin naturlige udbredelse i Makaronesien, det sydvestlige Europa, Østeuropa og Norden, herunder også i Danmark, hvor den dog er temmelig sjælden eller helt manglende. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med kalkrig, veldrænet og næringsrig jord.
I Danmark findes den især langs kysterne af Skagerrak, Kattegat og Limfjorden.
På verdensarvområdet, Skt. Kilda-øerne, vest for Skotland findes intakte, urørte biotoper. Her vokser arten i den yderste zone på klipperne sammen med bl.a. engelskgræs, Grimmia maritima (en art af mos), kystradeløv og strandvejbred[1]
Strandlimurt (Silene uniflora), ofte skrevet strand-limurt, er en 10-25 cm høj urt, der i Danmark vokser langs kysterne.
Das Klippen-Leimkraut (Silene uniflora), auch Einblütiges Leimkraut genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Leimkräuter (Silene) in der Familie der Nelkengewächse (Caryophyllaceae).
Das Klippen-Leimkraut ist eine ausdauernde, krautige Pflanze, die Wuchshöhen von 10 bis 20 (40) Zentimetern erreicht. Die Pflanze ist lockerrasig und graugrün. Die gegenständig am Stängel angeordneten Laubblätter sind etwas fleischig und breit-lanzettlich.
Die Blüten sind bei einem Durchmesser von bis zu 2,5 Zentimetern radiärsymmetrisch und fünfzählig. Der Kelch ist stark aufgeblasen, zwanzignervig, kahl und deutlich dunkler netzadrig. Die fünf Kronblätter sind zweispaltig und weiß gefärbt; bei einigen Sorten kommen rosafarbene Kronblätter und gefüllte Blüten vor.
Die Blütezeit reicht von Juni bis August.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 24.
Der gültige wissenschaftliche Name ist Silene uniflora Roth aus dem Jahr 1794. Jüngere Synonyme sind Silene maritima With. 1796 und Cucubalus littoralis Pers. (1805). Noch älter ist der Name Cucubalus alpinus Lam. 1786. Dieser kann jedoch nicht zu Silene alpina (Lam.) E.Thomas 1837 kombiniert werden, denn der Name Silene alpina wurde schon 1776 von Pallas für eine andere Art verwendet. Weitere Synonyme für Silene uniflora Roth sind: Behen alpinus (Lam.) Gușul., Behenantha uniflora (Roth) Ikonn., Oberna alpina (Lam.) Ikonn., Oberna uniflora (Roth) Ikonn.
Das Klippen-Leimkraut kommt an den Küsten Westeuropas von den Azoren und Spanien bis nach Murmansk und in Nordafrika auf Strandfelsen vor. Auch die nördliche Ostseeküste ist besiedelt. Am dichtesten ist die Verbreitung aber in Island, wo die Art auf der ganzen Insel vorkommt.
In Europa werden folgende Unterarten unterschieden:
Das Klippen-Leimkraut wird verbreitet als Zierpflanze in Rabatten genutzt.
Das Klippen-Leimkraut (Silene uniflora), auch Einblütiges Leimkraut genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung der Leimkräuter (Silene) in der Familie der Nelkengewächse (Caryophyllaceae).
Silene uniflora is a species of flowering plant in the family Caryophyllaceae known by the common name sea campion.[1][2][3]
Silene uniflora is a herbaceous perennial plant, similar in appearance to the bladder campion (Silene vulgaris) but with flowers generally solitary. It is generally prostrate, mat-forming. The leaves are linear, grey-green glabrous and glaucous in opposite and decussate pairs, the flowers white with five deeply notched petals, the 5 sepals fused and inflated to form a bladder.[1]: 472 [2]: 32
Silene uniflora is a maritime species, almost confined to Iceland, the Atlantic and Baltic Sea coasts of western Europe up to the Kola Peninsula in European Russia, and the archipelagos of Madeira and the Azores.[4][5] In Britain it also occurs rarely in the mountains.[1][2] It has been introduced to Argentina and New Zealand.[5]
The sea campion has five known subspecies, these are:[5]
Silene uniflora is a species of flowering plant in the family Caryophyllaceae known by the common name sea campion.
Merikohokki (Silene uniflora, syn. Oberna uniflora, S. vulgaris ssp. maritima, S. maritima) on Euroopassa tavattava ruohovartinen, valkokukkainen kohokkikasvi.
Monivuotinen merikohokki kasvaa 10–30 cm korkeaksi ja muodostaa mattomaisia kasvustoja. Kasvi on monivartinen, tyvestä puutunut, rento tai koheneva. Lehdet ovat suikeita, lyhyitä, paksuhkoja ja väriltään sinivihreitä. Kukinto on 2–5-kukkainen viuhko tai kukat ovat yksittäin. Kukinnon ylimmät tukilehdet vaihtelevat väriltään vihreistä punertaviin. Valkoiset kukat ovat pystyhköjä. Kukan verhiö ja teriö ovat viisilehtisiä. Verhiö on hyvin pullea, ulkoverhiötön ja verkkosuoninen. Teriö on täysin säteittäinen. Terälehdet ovat lanttokärkisiä, valkoisia ja lisäteriöllisiä, ja niiden liuskat ovat 4–7,5 mm leveitä. Suomessa merikohokki kukkii kesä-elokuussa. Hedelmä on kota. Kodan hampaat ovat taakäänteisiä.[1][2]
Pohjoismaissa merikohokki jaetaan kahteen alalajiin: somermerikohokkiin (ssp. uniflora) ja alvarimerikohokkiin (ssp. petraea).[2] Alvarikohokki ei muodosta mattomaisia kasvustoja ja sen terälehdet ovat nimialalajia kapeampia.[3]
Suomessa tavattavista muista kohokkilajeista merikohokki muistutta nurmikohokkia (S. vulgaris), jonka kanssa se voi myös risteytyä.[4][5] Merikohokkia on aikaisemmin pidetty nurmikohokin alalajina (S. vulgaris ssp. maritima).[6]
Merikohokkia tavataan koko Islannissa sekä rannikkoalueilla Azoreilla, Madeiralla, Pohjois-Portugalissa ja -Espanjassa, Ranskassa, Britteinsaarilla, Norjassa, Tanskassa, Ruotsissa, Suomessa sekä Venäjällä Kuolan niemimaalla. Pohjoismaissa alalaji somermerikohokki on vallitseva. Alvarimerikohokkia tavataan ainoastaan Gotlannissa ja Öölannissa. Laji on endeeminen eteläisellä Itämerellä.[3]
Suomessa merikohokkia tavataan Pohjanlahden rannikkoalueella ja läntisen Suomenlahden rannikolla. Suomessa se on alkuperäislaji.[4][7]
Merikohokki on tyypillinen merenrantojen laji lukuun ottamatta Islantia, jossa sitä kasvaa myös sisämaassa.[3] Lajin tyypilisiä kasupaikkoja ovat soraiset, kiviset ja hiekkaiset merenrannat sekä merenrantakallioiden raot.[4] Alvarimerikohokki kasvaa alvareilla ja kivisillä rannoilla.[3]
Merikohokki (Silene uniflora, syn. Oberna uniflora, S. vulgaris ssp. maritima, S. maritima) on Euroopassa tavattava ruohovartinen, valkokukkainen kohokkikasvi.
La Silène à une fleur (Silene uniflora) est une espèce de plantes présente dans les zones littorales de l'ouest de la France[2].
Cette plante est protégée dans le Nord-Pas-de-Calais[3].
Selon Tropicos (14 juillet 2013)[4] (Attention liste brute contenant possiblement des synonymes) :
La Silène à une fleur (Silene uniflora) est une espèce de plantes présente dans les zones littorales de l'ouest de la France.
Holurt (fræðiheiti: Silene uniflora) er háplanta af hjartagrasaætt sem ber fimmdeild blóm með hvítum krónublöðum sem hafa bleikfjólubláan belg. Það vex á melum eða söndum og oftast vaxa margir stönglar upp af sömu rót. Í hverju blómi eru 10 fræflar og ein fræva með 5 til 6 stílum. Stönglarnir eru 10 til 25 sm á lengd og gjarnan jarðlægir.
Önnur nöfn á holurt eru meðal annars flugnablóm, flugnabú, laxerarfi (vegna laxerandi áhrifa jurtarinnar), fálkapungur, geldingagras, blöðrujurt, galtarpungur, melapungur og prestapungur. Algengur misskilningur er að holurtin sé flugnaæta en flugur vilja stundum álpast niður í belginn.
Holurt (fræðiheiti: Silene uniflora) er háplanta af hjartagrasaætt sem ber fimmdeild blóm með hvítum krónublöðum sem hafa bleikfjólubláan belg. Það vex á melum eða söndum og oftast vaxa margir stönglar upp af sömu rót. Í hverju blómi eru 10 fræflar og ein fræva með 5 til 6 stílum. Stönglarnir eru 10 til 25 sm á lengd og gjarnan jarðlægir.
Önnur nöfn á holurt eru meðal annars flugnablóm, flugnabú, laxerarfi (vegna laxerandi áhrifa jurtarinnar), fálkapungur, geldingagras, blöðrujurt, galtarpungur, melapungur og prestapungur. Algengur misskilningur er að holurtin sé flugnaæta en flugur vilja stundum álpast niður í belginn.
Strandsmelle (Silene uniflora) er ein fleirårig urt i nellikfamilien. Utbreiingsområdet ligg innanfor Europa.
Strandsmella vert kring 10-20 cm høg, har snau kålgrøn liggjande stengel med opprette fåblomstra greiner, og smale kjøttfulle blad. Utbøygde bergtenner. Ho har store kronblad med to små sideflikar og 6 bogne kapseltenner. Planta blømer kring juni på havstrender, der arten er vanleg. Ho kan også finnast på berg langt frå sjøen, i Noreg opp til 1260 moh.
Strandsmelle (Silene uniflora) er ein fleirårig urt i nellikfamilien. Utbreiingsområdet ligg innanfor Europa.
Strandsmella vert kring 10-20 cm høg, har snau kålgrøn liggjande stengel med opprette fåblomstra greiner, og smale kjøttfulle blad. Utbøygde bergtenner. Ho har store kronblad med to små sideflikar og 6 bogne kapseltenner. Planta blømer kring juni på havstrender, der arten er vanleg. Ho kan også finnast på berg langt frå sjøen, i Noreg opp til 1260 moh.
Strandsmelle (Silene uniflora) er en flerårig plante (staude) av smelleslekta (Silene) i nellikfamilien (Caryophyllaceae). Planten er lett kjennelig på det oppblåste begeret, og den skilles fra sin nære slektning engsmelle på voksested og at strandsmelle som regel bare har en blomst per blomsterstengel.
Bladene er spisse og lansettformede, og står motsatt av hverandre. Det er kun en blomst på hver stengel (viktig skille fra engsmelle S. vulgaris som har flere). Blomstene lukker seg ikke nattestid som flere andre hvitblomstrende smeller gjør. Blomstene har fem frie kronblader og sammenvoskt beger med markerte, lilla-brune nervetråder. Blomsterbegeret kan "smelles" slik som en papirpose eller tangblære.
Engsmelle vokser på strandberg og grusstrender langs hele kysten og finnes også noen steder på grasmark og grus i innlandet[1] og den er trolig opprinnelig i Norge[1]. Strandsmelle regnes av noen som en underart av engsmelle (S. vulgaris)[1] og da som S. vulgaris ssp. maritima. Finnes opp til 1360 moh.[1]
Strandsmelle (Silene uniflora) er en flerårig plante (staude) av smelleslekta (Silene) i nellikfamilien (Caryophyllaceae). Planten er lett kjennelig på det oppblåste begeret, og den skilles fra sin nære slektning engsmelle på voksested og at strandsmelle som regel bare har en blomst per blomsterstengel.
Bladene er spisse og lansettformede, og står motsatt av hverandre. Det er kun en blomst på hver stengel (viktig skille fra engsmelle S. vulgaris som har flere). Blomstene lukker seg ikke nattestid som flere andre hvitblomstrende smeller gjør. Blomstene har fem frie kronblader og sammenvoskt beger med markerte, lilla-brune nervetråder. Blomsterbegeret kan "smelles" slik som en papirpose eller tangblære.
Engsmelle vokser på strandberg og grusstrender langs hele kysten og finnes også noen steder på grasmark og grus i innlandet og den er trolig opprinnelig i Norge. Strandsmelle regnes av noen som en underart av engsmelle (S. vulgaris) og da som S. vulgaris ssp. maritima. Finnes opp til 1360 moh.
Silene uniflora Roth, 1794, conhecida nas ilhas da Macaronésia pelo nome comum de bermim, é uma espécie botânica pertencente à família Caryophyllaceae. A planta está presente nas regiões costeiras da Europa Ocidental, Islândia, noroeste da África e nas ilhas da Macaronésia.
Planta perene, glabra, até 25–30 cm de altura, com caules prostrados muito ramificados, formando tufos.
Folhas estreitas, lanceoladas, sésseis, oposto-cruzadas, glabras, com coloração distintamente verde-azulada.
Flores brancas, muito vistosas, pétalas brancas profundamente bífidas, com cálice de 12–18 mm formando uma espécie de cápsula, geralmente raiada de púrpura. Flores solitárias ou agrupadas em cachos de 2 ou 4 flores.
Apresenta as seguintes subespécies:
A distribuição natural da subespécie Silene uniflora Roth ssp. uniflora está restrita aos habitats costeiros, fortemente expostos, surgindo habitualmente abaixo dos 50 m de altitude, em terrenos de depósito ou nas arribas costeiras. Por vezes também em sobras de caminhos e baldios perto do mar. É tolerante à exposição solar e às brisas marítimas[2].
Silene uniflora Roth, 1794, conhecida nas ilhas da Macaronésia pelo nome comum de bermim, é uma espécie botânica pertencente à família Caryophyllaceae. A planta está presente nas regiões costeiras da Europa Ocidental, Islândia, noroeste da África e nas ilhas da Macaronésia.
Strandglim (Silene uniflora) är en flerårig ört tillhörande familjen nejlikväxter.
Strandglim har 1 till 5 vita blommor (i vissa mer sällsynta fall har blommorna en svagt violett ton). Kronbladen är 20 till 30 millimeter långa och foderbladen är 6 till 8 millimeter kortare än kronbladen. Fodret är något uppblåst, färgat vinrödbrunt, nätådrigt och format klot- eller klocklikt. Fodret har alltid 20 huvudnerver. Plantans blad är i regel smala och 18 till 30 millimeter långa. De något köttiga bladen är strödda, har en svagt blågrön ton, och täcks av ett vaxlager. Fruktämnet mognar till en 6–10 millimeter lång kapsel. Det finns ett, 3 till 4,5 millimeter långt, mellanrum mellan foderets fäste och kapseln (detta mellanrum kallas formellt för karpofor). Stjälken kan vara något förvedad nedtill, speciellt på äldre exemplar.
Växer i stort sett alltid i tuvor, som ibland kan bilda en tjock matta. Arten blommar mellan juni och augusti. Varje exemplar blir ungefär 8 till 40 centimeter högt.
Strandgilm är en av Sveriges vanligaste strandväxter. Den växer på steniga, grusiga eller sandiga kustområden, mellan klippor och på havsstrandvallar.
Strandglim är tämligen allmänt förekommande längs stränder i hela Bottniska viken (både på den svenska och den finska sidan), Norges kustområden, samt Sveriges västkust ner till området kring Helsingborg. Arten förekommer mycket sparsamt eller inte alls längs den svenska kuststräckan mellan Norrtälje och Helsingborg, men underarten Alvarglim Silene uniflora ssp. petraea ((Fr. ex Hartm.) Jonsell & Honor Prentice)) växer dock i områden med alvarmark på Öland och Gotland.
Två underarter kan urskiljas i Sverige, huvudunderarten vanlig strandglim (subsp. uniflora) bildar många stjälkar och är vanligen mattbildande. Blommorna har breda kronblad.
Alvarglim (subsp. petraea) inte är mattbildande och har smalare kronblad. Några andra underarter förekommer i kontinentala Europa:
Artepitetet uniflora är en sammanblandning av de latinska orden unus (som betyder "en") och flos (som betyder "blomma"). Detta epitet syftar på att blommorna sitter en och en samt att varje exemplar endast har ett fåtal blommor (arten har vanligtvis mellan en och fem blommor per blomstjälk).
Namnet strandtarald används ibland synonymt med strandglim.
Wikimedia Commons har media som rör Strandglim.
Strandglim (Silene uniflora) är en flerårig ört tillhörande familjen nejlikväxter.
Багаторічна трав'яниста рослина, що досягає висоти зростання від 10 до 20(40) см. Рослина з багатьма стеблами. Стебла від безвольних до висхідних, деревні біля основи, голі. Листки супротивні, безчерешкові; пластини ланцетні, м'ясисті, голі, покриті воском, блакитно-зелені. Квітка: віночок від білого до фіолетового, 2.5–3 см ушир; пелюсток 5, верхівки глибоко 2-роздільні; тичинок 10; приквітки зелено-червоні. Плоди: 6–10 мм завдовжки 5-дольні капсули. Насіння 1–1.3 х 1.2–1.8 мм.
Європа (Росія, Данія, Фінляндія, Ірландія, Норвегія, Швеція, Сполучене Королівство, Франція, Португалія [вкл. Азорські острови, Мадейра], Іспанія). Введений: Австралія — Новий Південний Уельс, Південна Австралія. Також культивується як декоративна рослина.
Населяє піщані, гравійні та кам'янистих узбережжя, скельні приморські ущелини.
.jpg)
.jpg)
Це незавершена стаття про Гвоздичні.Silene uniflora là loài thực vật có hoa thuộc họ Cẩm chướng. Loài này được Roth miêu tả khoa học đầu tiên năm 1794.[1]
Silene uniflora là loài thực vật có hoa thuộc họ Cẩm chướng. Loài này được Roth miêu tả khoa học đầu tiên năm 1794.
_(14595297917).jpg)
_-_geograph.org.uk_-_831970.jpg)
