nomes no trilho de navegação
Kadenia ye un xéneru monotípicu de plantes herbales perteneciente a la familia de les apiacees. La so única especie Kadenia dubia, alcuéntrase en Eurasia.
La especie ye una planta herbal delgada d'hasta 70 cm d'altor. Ye dafechu glabra, ensin ramificar (ramificada a pocu). Les fueyes miden de dos a tres veces y 1-2 mm d'anchu. La umbela tien poques o nenguna bráctees. Les flores son de color blancu. El frutu ye casi esféricu en forma de güevu, y de 2 a 2,5 mm de llargu. El frutu parcial tien 5 costielles claramente destacaes.
Crez en llugares húmedos dacuando anubiertos, caliares, ácidos, pero la base rica en básicos. El cnidium ordinariu asocede n'Europa oriental y Asia occidental (Siberia occidental). La llende occidental estender na mariña esti del sur de Suecia a Alemaña y Austria. Ye un Florenelement continental.
Kadenia dubia describióse por (Schkuhr) Lavrova & V.N.Tikhom. y espublizóse en Byull. Moskovsk. Obshch. Isp. Prir., Otd. Biol. 91(2): 93 (1986)[1]
Cnidium venosum (Hoffm.) W.D.J.Koch
.
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. Kadenia ye un xéneru monotípicu de plantes herbales perteneciente a la familia de les apiacees. La so única especie Kadenia dubia, alcuéntrase en Eurasia.
Brændeskærm eller almindelig brændeskærm (Selinum dubium) er en planteart i slægten brændeskærme (Selinum), der er en slægt i skærmplante-familien (Apiaceae).
Brændeskærms videnskabelige navn blev tidligere angivet som Cnidium dubium (Schkuhr). Dette navn kan stadig ses benyttet. Brændeskærm er sjælden i Vesteuropa og forekommer i Danmark kun enkelte steder på øen Amager.
Brændeskærm er en flerårig - dog undertiden toårig - urteagtig plante, der bliver op til 70 centimeter høj. Den er slank, stift opret uden forgreninger, eller med enkelte forgreninger foroven. Stænglen er massiv (det vil sige at den ikke er hul, som hos en del andre skærmplanter), glat og trind, dog evt. lidt kantet foroven. Bladene er to til tre gange fjersnitdelte, 1 til 2 mm. De har glatte bladstilke, med indbukkede og hvide bladspidser.
Blomsterstanden er en dobbeltskærm, med ingen eller kun få storsvøb. Blomsterne er hvide, symmetriske og sødtduftende. Frugterne er ovale til næsten kugleformede og 2 til 2,5 mm lange. Den har fem tydelige ribber. Plantens kromosomtal er 2n=22 eller 20.
Brændeskærm er en hemikryptofyt plante, det vil sige at den - udover den almindelige spredning ved frø - har vegativ spredning ved stængelskud.
Blomstringsperioden beskrives i Tyskland at vare fra midten af juli til august. I Danmark beskrives blomstringsperioden at vare fra ultimo august til medio oktober.
De hyppigste forvekslingsmuligheder er med vild gulerod, seline og kærsvovlrod.
De vigtigste forskelle er:
Brændeskærm vokser på afgræsset, våd, undertiden oversvømmet jord, der er kalkfattig og ugødet.
Beplantningen skal have moderat afgræsning, gerne med ophør i midten af juli, sådan at planten kan nå at sætte blomster og frø.
Brændeskærm forekommer i Østeuropa og det vestlige Asien (det vestlige Sibirien). Plantens vestgrænse går gennem det allerøstligste Danmark (Amager), det sydlige Sverige, Tyskland og Østrig.
Brændeskærms kerneområde er i Europa den del med kontinentalt klima; planten undgår således den del af Europa der har atlantisk klima.
Brændeskærmen blev i Tyskland i 1996 klassificeret som udrydningstruet (kategori 2). Den forekommer kun i sjældent omfang i det nordøstlige Tyskland, Thüringen, Sachsen, Bayern og Hessen samt på Rhinsletten i den centrale og nordlige del.
Brændeskærmen er rødlistet i Sverige som sårbar. Brændeskærm forekommer i Götaland og på Øland, den anses for uddød på Gotland. Den forekommer tillige tilfældigt i Svealand.
Brændeskærm er rødlistet som moderat truet i Danmark. Brændeskærmen angives at vokse 3 til 6 steder på Amager. Den er uddød på sine tidligere voksesteder på Bornholm, nordlige Køgebugt og Nordøstlige Fyn. På Amager findes enkelte bestande på Amager Fælled.
Planten er giftig og bør således ikke finde anvendelse. Planten indeholder blandt andet giftstoffet kumarin. Brændeskærm angives at have været anvendt i folkemedicinen i Rusland, Kina m.fl.
Brændeskærm eller almindelig brændeskærm (Selinum dubium) er en planteart i slægten brændeskærme (Selinum), der er en slægt i skærmplante-familien (Apiaceae).
Brændeskærms videnskabelige navn blev tidligere angivet som Cnidium dubium (Schkuhr). Dette navn kan stadig ses benyttet. Brændeskærm er sjælden i Vesteuropa og forekommer i Danmark kun enkelte steder på øen Amager.
Die Brenndolden-Silge, auch Gewöhnliche oder Sumpf-Brenndolde (Selinum dubium (Schkuhr) Leute, Syn.: Cnidium dubium (Schkuhr) Thell.)[1] ist eine Pflanzenart aus der Gattung Silgen (Selinum) innerhalb der Familie der Doldenblütler (Apiaceae).
Die Gewöhnliche Brenndolde ist eine zweijährige bis mehrjährige krautige Pflanze. Sie ist schlank und erreicht Wuchshöhen von bis zu 70 Zentimetern. Sie ist gänzlich kahl, unverzweigt (bis wenig verzweigt) und entfernt beblättert. Die Laubblätter sind zwei- bis dreifach fiederschnittig und besitzen lineale, 1 bis 2 Millimeter breite, am Rand schmal umgeschlagene Blattzipfel mit weißen Stachelspitzen.
Die Blütezeit reicht von Mitte Juli bis August. Der doppeldoldige Blütenstand besitzt keine oder nur wenige Hüllblätter. Die Blüten sind weiß.
Die Frucht ist eiförmig bis fast kugelig und 2 bis 2,5 Millimeter lang. Die Teilfrucht besitzt fünf deutlich hervortretende Rippen.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 22.[2]
Bei der Gewöhnliche Brenndolden handelt es sich um einen Hemikryptophyten.
Nach der Mahd erfolgt keine zweite Blüte. Die vegetative Vermehrung geschieht über Ausläufer bzw. Wurzelschosse (besonders im Herbst nach der Mahd zu beobachten.)
Die Gewöhnliche Brenndolde kommt in Osteuropa und Westasien (Westsibirien) vor. Die Westgrenze verläuft an der Ostküste von Südschweden nach Deutschland und Österreich hinein. Sie ist ein kontinentales Florenelement, das heißt, das Kerngebiet der Verbreitung ist das kontinentale Europa; sie meidet das atlantische Klima. Sie kommt in Mitteleuropa selten vor. Sie kommt in Europa vor in den Ländern Frankreich, Deutschland, Dänemark, Schweden, Tschechien, Österreich, Ungarn, Polen, Litauen, Lettland, Estland, Slowakei, Moldawien, Russland, Weißrussland, Rumänien und in der Ukraine.[3]
Selinum dubium ist in Deutschland meist selten in Nord- und Nordostdeutschland, Thüringen, Sachsen, Hessen, Nordbayern und der mittleren bzw. nördlichen Oberrheinebene zu finden. Sie wurde 1996 in Deutschland in Kategorie 2- = stark gefährdet eingestuft.
Selinum dubium wächst an feuchten bis nassen, zeitweise überfluteten, kalkarmen, sauren, doch basenreichen bis (schwach) kalkhaltigen, basischen Stellen. Sie bevorzugt nicht gedüngte nährstoffarme Streuwiesen auf humosen wie schluffigen Böden. Selinum dubium ist Kennart einer eigenen Gesellschaft (Cnidio-Violetum), die zum Verband des Cnidion, zu den Moorwiesen gehört.[4]
Die Erstveröffentlichung erfolgte 1791 unter dem Namen Seseli dubium Schkuhr durch Christian Schkuhr in Bot. Handb. Band 1, S. 217. Synonyme für Seseli dubium Schkuhr sind: Cnidium dubium (Schkuhr) Thell., Selinum dubium (Schkuhr) Leute, Kadenia dubia (Schkuhr) Lavrova & V.N.Tikhom., Seseli venosum Hoffm. nom. illeg., Cnidium venosum (Hoffm.) W.D.J.Koch nom. illeg., Selinum venosum (Hoffm.) Prantl nom. illeg.[1] Früher wurde diese Art als zu einer anderen Gattung der Brenndolden (Cnidium) zugehörig angesehen. Der wissenschaftliche Name lautet dann Cnidium dubium (Schkuhr) Thell.
Doppeldoldiger Blütenstand
Doppeldoldiger Blütenstand
Ausschnitt eines Blütenstandes
Die Brenndolden-Silge, auch Gewöhnliche oder Sumpf-Brenndolde (Selinum dubium (Schkuhr) Leute, Syn.: Cnidium dubium (Schkuhr) Thell.) ist eine Pflanzenart aus der Gattung Silgen (Selinum) innerhalb der Familie der Doldenblütler (Apiaceae).
Kadenia dubia is a species of flowering plant belonging to the family Apiaceae.[1]
Its native range is Europe to Siberia and Kazakhstan.[1]
Synonym:
Kadenia dubia is a species of flowering plant belonging to the family Apiaceae.
Its native range is Europe to Siberia and Kazakhstan.
Synonym:
Cnidium dubium (Schkuhr) Schmeil & FitschenKadenia es un género monotípico de plantas herbáceas perteneciente a la familia de las apiáceas. Su única especie Kadenia dubia, se encuentra en Eurasia.
La especie es una planta herbácea delgada de hasta 70 cm de altura. Es completamente glabra, sin ramificar (ramificada a poco). Las hojas miden de dos a tres veces y 1-2 mm de ancho. La umbela tiene pocas o ninguna brácteas. Las flores son de color blanco. El fruto es casi esférico en forma de huevo, y de 2 a 2,5 mm de largo. El fruto parcial tiene 5 costillas claramente destacadas.
Crece en lugares húmedos a veces inundados, calcáreos, ácidos, pero la base rica en básicos. El cnidium ordinario ocurre en Europa oriental y Asia occidental (Siberia occidental). El límite occidental se extiende en la costa este del sur de Suecia a Alemania y Austria. Es un Florenelement continental.
Kadenia dubia fue descrita por (Schkuhr) Lavrova & V.N.Tikhom. y publicado en Byull. Moskovsk. Obshch. Isp. Prir., Otd. Biol. 91(2): 93 (1986)[1]
Kadenia es un género monotípico de plantas herbáceas perteneciente a la familia de las apiáceas. Su única especie Kadenia dubia, se encuentra en Eurasia.
Pelkinė guostė, arba paprastoji guostė (Cnidium dubium) – salierinių (Apiaceae) šeimos, guosčių genties šlapių vietų augalas. Pelkinės guostės pavadinimas kilo iš lotyniškų žodžių: knidium – guostė, dubium – abejotina.
Dvimetis, kartais daugiametis žolinis augalas. 30–90 cm aukščio augalas. Stiebas stačias, plikas, prie pamato apvalus, viršutinė dalis briaunota ir šakota. Lapai pailgai kiaušiniško kontūro, du ir tris kartus plunksniški; paskutinės eilės lapeliai linijiniški ar lancetiškai linijiniški, smailiaviršūniai, žemyn riestais kraštais, negiliai pjūkliškai dantyti, su persišviečiamomis gyslomis, kartais dviskiaučiai ar triskiaučiai; lapų makštys gana plačios, baltais pakraščiais, viršutinės ilgesnės, prie stiebo prigludusios, rausvos. Žiedai balti.
Žiedynas 5– 7 cm skersmens, su 20– 25 stipinais; skraistės nėra arba ją sudaro 2– 3 šiurkštūs, yliški lapeliai; skraistlapėliai gausūs, pliki, linijiškai yliški, tokio pat ilgio kaip žiedkočiai.
Skeltavaisis beveik rutuliškas, kiaušiniškas, iš šonų truputį suplotas, sudarytas iš dviejų merikarpių. Vaisiai, 2– 2,5 mm ilgio ir apie 2 mm pločio; liemenėliai kelis kartus ilgesni už kūgišką stilopodį, nulinkę; merikarpiai su 5 išilginėmis, šviesesnėmis, geltonomis storomis skiauteriškomis briaunelėmis. Merikarpiai išorinėje pusėje išgaubti, nelygiu, raukšlėtu paviršiumi, rudi, žaliai rudi, 4,0– 4,5 mm ilgio, 1,8– 2,5 mm pločio, 1,0– 2,0 mm storio. Žydi rugpjūčio – rugsėjo mėnesį.
Auga permainingai šlapiose ar drėgnose buveinėse su vidutinio derlingumo, neutralios reakcijos, humusingu ar durpiniu dirvožemiu: pelkėtose pievose ar ganyklose, negiliose žemapelkėse, ežerų pakrantėse, šlapiose kirtavietėse ir miškų aikštelėse. Reta. Buveinių sausinimas ir teršimas bei sumedėjusių augalų konkurencija yra pagrindiniai pelkinių guosčių išlikimui grėsmę keliantys veiksniai.
Paplitimas Lietuvoje: Labai retas. Saugoma. Įtraukta į Lietuvos raudonąją knygą. Iki šiol aptiktas Vilniaus (Antaviliai, Baltoji Vokė) ir Trakų rajonuose Ilkučių ež. apylinkėse, o Limanovskos duomenimis, dar prie Lygainių, Karvio, Karklotės ir Meduvio ež. Dėl mažo gausumo augalams pražūtingas bet koks ekotopų keitimas, intensyvus pievų ir ganyklų naudojimas.
Pastaruoju metu rūšis rasta: Lynežerio ir Rudnios apylinkėse, Palkabalio ir Rudnios miškuose (Varėnos r.), Baltamiškio miške (Lazdijų r.).
Bendras paplitimas: Pietų Skandinavija, Vidurio Europa, Rusijos europinė dalis, Sibiras, Vidurio Azija.
Pelkinė guostė, arba paprastoji guostė (Cnidium dubium) – salierinių (Apiaceae) šeimos, guosčių genties šlapių vietų augalas. Pelkinės guostės pavadinimas kilo iš lotyniškų žodžių: knidium – guostė, dubium – abejotina.
Kadenia é um género botânico pertencente à família Apiaceae[1].
Kadenia é um género botânico pertencente à família Apiaceae.
«Kadenia — World Flora Online». www.worldfloraonline.org. Consultado em 19 de agosto de 2020Багаторічна рослина 30—80 см. Рослина гола. Листки довгасто-яйцеподібні, двічі-тричі перисторозсічені, нижні на черешках, що переходять в піхву, верхні сидячі на коротких піхвах; частки останнього порядку лінійні. Зонтики 5–7 см в діаметрі, з 15–25 шорсткими променями[2].
Поширення: центральна та східна Європа, північна Азія[3][4].
В Україні вид зростає у світлих лісах, вологих низинах, на вологих луках. Зростає поодиноко в б. ч. України: в Закарпатті, Карпатах, на Поліссі, в Лісостепу більш-менш звичайний; на півночі Степу — рідко[2].
Входить до Переліку видів рослин, не занесених до Червоної книги України, що підлягають особливій охороні на території Луганської області[5]. Зростає у Шацькому національному природному парку[6]
листя
листя
суцвіття
ілюстрація
