nomes no trilho de navegação
Els mixòfags (Myxophaga) constitueixen el més petit dels subordres de coleòpters amb unes 200 espècies distribuïdes en 10 famílies.[1] És un grup primitiu amb 6 famílies només conegudes en estat fòssil.[2]
Els membres d'aquest subordre són aquàtics i s'alimenten d'algues.
Segons Bouchard et. al., el subordre dels mixòfahttps://www.ventiladores-portatil.es/sobre-nosotros.htmlgs es classifica de la següent forma:[2]
Els mixòfags (Myxophaga) constitueixen el més petit dels subordres de coleòpters amb unes 200 espècies distribuïdes en 10 famílies. És un grup primitiu amb 6 famílies només conegudes en estat fòssil.
Els membres d'aquest subordre són aquàtics i s'alimenten d'algues.
Řasožraví (Myxophaga) je nejmenší podřád brouků, který popsal Crowson v roce 1955.
Obsahuje 4 čeledi a v nich asi 100 druhů drobných brouků. Nejmenší nedosahují ani 1 mm, ti největší mají okolo 3 mm.
Obývají hygropetrické biotopy, kde je voda a vlhko. Žijí v plytkých tekoucích vodách s hojným vodním rostlinstvem, na ostřikovaných stěnách peřejí a vodopádů bohatě porostlých řasami nebo ve vlhké hrabance, mechu a v bažinách. Brouci i larvy se živí řasami.
Brouci mají prothorax se zřetelným notopleurálním švem, redukovanou křídelní žilnatinu, křídla v klidu složena poskládáním směrem nahoru.
Larvy široce oválného obrysu se silně skloněnou hlavou žijí ve vodě, jsou poměrně nohaté a některé mají zvláštní výrůstky po celém těle. Dýchají tracheálními žábrami.
Žijí roztroušeně téměř po celém světě. V České republice se vyskytuje jen jediný zástupce v čeledi Sphaeriusidae (=Microsporidae). Nejvíce jich žije v Jižní Americe, Africe a východní Asií.
V tomto článku byl použit překlad textu z článku Myxophaga na anglické Wikipedii.
Řasožraví (Myxophaga) je nejmenší podřád brouků, který popsal Crowson v roce 1955.
Obsahuje 4 čeledi a v nich asi 100 druhů drobných brouků. Nejmenší nedosahují ani 1 mm, ti největší mají okolo 3 mm.
Obývají hygropetrické biotopy, kde je voda a vlhko. Žijí v plytkých tekoucích vodách s hojným vodním rostlinstvem, na ostřikovaných stěnách peřejí a vodopádů bohatě porostlých řasami nebo ve vlhké hrabance, mechu a v bažinách. Brouci i larvy se živí řasami.
Brouci mají prothorax se zřetelným notopleurálním švem, redukovanou křídelní žilnatinu, křídla v klidu složena poskládáním směrem nahoru.
Larvy široce oválného obrysu se silně skloněnou hlavou žijí ve vodě, jsou poměrně nohaté a některé mají zvláštní výrůstky po celém těle. Dýchají tracheálními žábrami.
Žijí roztroušeně téměř po celém světě. V České republice se vyskytuje jen jediný zástupce v čeledi Sphaeriusidae (=Microsporidae). Nejvíce jich žije v Jižní Americe, Africe a východní Asií.
Myxophaga er en underorden af biller (Coleoptera), hvor de fleste arter overvejende er meget små (0,5–2,7 mm). De æder udelukkende eller hovedsagelig alger (græsk: myxo-phaga = "slim-ædere"). De lever mest i vandløb eller sjældnere i fugtig jord i nærheden af strømmende vand. I Danmark er der kun fundet en art, Microporus acaroides.
Myxophaga er en underorden af biller (Coleoptera), hvor de fleste arter overvejende er meget små (0,5–2,7 mm). De æder udelukkende eller hovedsagelig alger (græsk: myxo-phaga = "slim-ædere"). De lever mest i vandløb eller sjældnere i fugtig jord i nærheden af strømmende vand. I Danmark er der kun fundet en art, Microporus acaroides.
Die Unterordnung Myxophaga ist mit nur vier Familien die kleinste Unterordnung der Käfer (Coleoptera). Sie wurde 1955 durch Roy Crowson beschrieben und ist damit die jüngste Unterordnung der Käfer. Die taxonomische Stellung der Gruppe ist gut durch ihre Monophylie und ihr Schwesternverhältnis zur Polyphaga begründet. Fossile Nachweise der Unterordnung sind nicht bekannt.[1]
Die Käfer sind sehr klein und erreichen maximal eine Körperlänge von 2,7 Millimetern, wobei die meisten Arten sogar noch deutlich kleiner sind. Die Autapomorphieen der Myxophaga umfassen das Fehlen der Galea, das Vorhandensein eines beweglichen Zahns auf der linken Mandibel, die sehr breite Verbindung zwischen den Ventriten des Meso- und Metathorax und den befransten Hinterrand der Hinterflügel. Weitere Merkmale der Unterordnung sind die mehr oder weniger stark keulenförmig verdickten Fühler, die in der Regel weniger als neun Glieder haben, das Vorhandensein der Mola (Kaurand) an den Mandibeln und die freiliegenden Pleura des Prothorax. Die Notopleuralnaht des Prothorax ist ausgebildet, das Ventrit ist sehr kurz, die Einbuchtungen zur Aufnahme der Hüften (Coxen) am Mesothorax sind seitlich geöffnet und bei den meisten Arten durch das Mesepimeron und das Metanepisternum begrenzt und die Hinterflügel sind in Ruhestellung an der Spitze eingerollt. Die Muskulatur des Thorax ist im Vergleich zu den Adephaga und vor allem Archostemata modifiziert. Eine Reihe von Muskeln der drei Thoraxabschnitte sind modifiziert, oder fehlen.[1]
Lediglich die Larven der Lepiceridae sind bisher noch unbekannt. Die Larven sind an eine aquatische Lebensweise angepasst. Die Klauen sind bei den Torridincolidae kräftig ausgebildet und sehr stark verlängert. Die Arten der meisten Gattungen dieser Familie tragen lange Haare seitlich am Körper. Die Atmung erfolgt durch innerhalb der Ordnung der Käfer einzigartige Tracheenkiemen. Die Larven der Hydroscaphidae und Torridincolidae haben einen breiten und stark abgeflachten Körper. Weiters ist bei den Larven aller Familien der Kopf verbreitert und der Körper mit schuppenartigen, gezähnten Anhängseln versehen. Die Fühler sind zweigliedrig.[1]
Sowohl die Imagines als auch die Larven sämtlicher Arten ernähren sich ausschließlich oder überwiegend von Algen und Blaualgen. Die meisten Arten der Torridincolidae und Hydroscaphidae leben in verschiedenen aquatischen Lebensräumen. Die übrigen beiden Familien, deren Lebensweise nur schlecht erforscht ist, besiedeln feuchte Substrate, vor allem an Flussufern. Die Verpuppung erfolgt innerhalb der Exuvie des letzten Larvenstadiums.[1]
Die kladistische Untersuchung von Imagines und Larven ergab ein Schwestergruppenverhältnis zwischen den Hydroscaphidae und den Kugelkäfern (Sphaeriusidae), die gemeinsam das Schwestertaxon der Torridincolidae bilden. Die Lepiceridae stehen zu den übrigen drei Familien in einem Schwestergruppenverhältnis. Es ergeben sich somit folgende Verwandtschaftsverhältnisse:
Lepiceridae Hinton, 1936
Torridincolidae Steffan, 1964
Hydroscaphidae Leconte, 1874
Kugelkäfer (Sphaeriusidae Erichson, 1845)
Im Juni 2021 wurde die Erstbeschreibung der fossilen Gattung Triamyxa veröffentlicht, eines rund 1,5 Millimeter langes Käfers, der in einem Archosaurier-Koprolith entdeckt worden war.
Die Unterordnung Myxophaga ist mit nur vier Familien die kleinste Unterordnung der Käfer (Coleoptera). Sie wurde 1955 durch Roy Crowson beschrieben und ist damit die jüngste Unterordnung der Käfer. Die taxonomische Stellung der Gruppe ist gut durch ihre Monophylie und ihr Schwesternverhältnis zur Polyphaga begründet. Fossile Nachweise der Unterordnung sind nicht bekannt.
De Unnerornen Myxophaga (ooldgr. „Sliemfreters“) is de lüttste Unnerornen mank de Kävers (Coleoptera). Dor höört bloß man veer Familien mit bi 100 Aarden to. Beschreven wurrn is se 1955 dör Roy Crowson. Dor is se ok de jungste Unnerornen mank de Kävers mit.
De Käver sünd bannig lüttjet: mehr as 2,7 Millimeters lang weert se nich. De meisten Aarden sünd veel lüttjer. De Budden sünd anpasst an dat Leven in’t Water.
De Imagines un ok de Budden freet to’n groten Deel oder ok bloß man Algen un Blaualgen. De meisten Aarden mank de Torridincolidae un Hydroscaphidae leevt direktemang in’t Water. De annern Familien sünd noch nich good utforscht un siedelt in en fuchtig Umto, sunnerlich an’t Över vun Ströme un Beken.
De veer Familien mank de Myxophaga, de dat hüdigendags noch gifft, verdeelt sik up twee Superfamilien. De Familie Torridincolidae is denn noch mol updeelt in twee Unnerfamilien:
Dree Superfamilien mit sess Familien sünd al utstorven:
De Unnerornen Myxophaga (ooldgr. „Sliemfreters“) is de lüttste Unnerornen mank de Kävers (Coleoptera). Dor höört bloß man veer Familien mit bi 100 Aarden to. Beschreven wurrn is se 1955 dör Roy Crowson. Dor is se ok de jungste Unnerornen mank de Kävers mit.
Myxophaga is the second-smallest suborder of the Coleoptera after Archostemata, consisting of roughly 65 species of small to minute beetles in four families. The members of this suborder are aquatic and semiaquatic, and feed on algae.
Myxophaga have several diagnostic features: the antennae are more or less distinctly clubbed with usually fewer than nine segments, mesocoxal cavities are open laterally and bordered by a mesepimeron and metanepisternum, the hind wings are rolled apically in the resting positions. Internally, they are characterised by the presence of six malpighian tubules and the testes are tube-like and coiled.[1]
Beetles of this suborder are adapted to feed on algae. Their mouthparts are characteristic in lacking galeae and having a mobile tooth on their left mandible.[2]
There are four extant families in the suborder Myxophaga divided between two superfamilies,[3] containing about 65 described species,[4] and at least one extinct family.[a]
Superfamily Lepiceroidea Hinton, 1936
Superfamily Sphaeriusoidea Erichson, 1845
Family †Triamyxidae Qvarnström et al. 2021
Unplaced in family
Living members of Lepiceridae are confined to northern South America and Central America. Members of Sphaeriusidae occur on all continents except Antarctica, while Hydroscaphidae occurs on all continents except Australia and Antarctica. Torridincolidae occurs in Africa, Asia, and South America.[10]
The fossil record of myxophagan beetles is sparse, likely due to their small size limiting preservation potential.[5] The currently oldest myxophagan is Triamyxa, described in 2021 from numerous specimens of found in a coprolite found in Late Triassic (Carnian) aged sediments in Poland. It was placed in its own monotypic family Triamyxidae, and was resolved as either the most basal myxophagan or sister to Hydroscaphidae.[9] The next oldest is Leehermania from the Late Triassic (Norian) Cow Branch Formation of North Carolina, which had previously been interpreted as the oldest known rove beetle but in 2019 was reinterpreted as an early diverging relative of the family Hydroscaphidae.[5] A fossil impression assigned to the living genus Hydroscapha in Hydroscaphidae is known from the Yixian Formation in the Jehol Biota, dating from the Early Cretaceous (Aptian).[11] Fossils from the early Late Cretaceous (Cenomanian) aged Burmese amber from Myanmar, have been assigned to the extant genus Lepicerus and extinct genus Lepiceratus within Lepiceridae,[12][13][14] as well as the extant Sphaerius and Bezesporum and the extinct Burmasporum and Crowsonaerius, belonging to Sphaerusidae.[7][8][6]
_Figures_1%E2%80%939_(cropped).jpg)
Specimen of Sphaerius minutus (Sphaeriusidae) in various views
Specimens of Hydroscapha natans (Hydroscaphidae)
Specimen of Lepicerus inaequalis (Lepiceridae)
Myxophaga is the second-smallest suborder of the Coleoptera after Archostemata, consisting of roughly 65 species of small to minute beetles in four families. The members of this suborder are aquatic and semiaquatic, and feed on algae.
Los mixófagos (Myxophaga) son un suborden del orden Coleoptera que incluyen coleópteros pequeños o diminutos distribuidos en todas las regiones biogeográficas. Tienen sutura notopleural (que separa el notum de la pleura), aunque en algunas familias, dicha sutura puede ser difícil de ver.
Algunos rasgos diagnósticos de Myxophaga son las antenas más o menos con forma de maza, generalmente con menos de nueve segmentos, Las cavidades mesocoxales se abren lateralmente y están bordeadas por un mesoepimerón y metaepiesternón. Las alas posteriores se enrollan apicalmente en reposo. Tienen tubos de Malpighi y testículos con forma de tubos enrollados.[2]
Son insectos acuáticos que se alimentan de algas. Las piezas bucales carecen de galea y tienen un diente movible en la mandíbula izquierda.[3]
Hay cuatro familias vivientes en dos superfamilias,[4] que contienen alrededor de 65 especies descritas,[5] y por lo menos dos superfamilias extintas.
En Norteamérica hay: Microsporus (=Sphaerius) e Hydroscapha.
|doi-access= ignorado (ayuda) Los mixófagos (Myxophaga) son un suborden del orden Coleoptera que incluyen coleópteros pequeños o diminutos distribuidos en todas las regiones biogeográficas. Tienen sutura notopleural (que separa el notum de la pleura), aunque en algunas familias, dicha sutura puede ser difícil de ver.
Myxophaga kakalardoen barruan dagoen bigarren azpiordenik txikiena da Archostemataren ostean. 65 espezie ezagutzen dira, denak txikiak edo oso txikiak. 4 familia deskribatu dira. Notopleuroneko joskura dute, baina zaila izan daiteke ikustea familietako batzuetan.
Uretan bizi dira, edo ingurune urtarretan eta algaz elikatzen dira.
Myxophaga kakalardoen barruan dagoen bigarren azpiordenik txikiena da Archostemataren ostean. 65 espezie ezagutzen dira, denak txikiak edo oso txikiak. 4 familia deskribatu dira. Notopleuroneko joskura dute, baina zaila izan daiteke ikustea familietako batzuetan.
Uretan bizi dira, edo ingurune urtarretan eta algaz elikatzen dira.
(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.log.warn("Gadget "ErrefAurrebista" was not loaded. Please migrate it to use ResourceLoader. See u003Chttps://eu.wikipedia.org/wiki/Berezi:Gadgetaku003E.");});Myxophaga est un sous-ordre d'insectes coleoptères très spécialisés de 80 espèces dans 12 genres.
Myxophaga est un sous-ordre d'insectes coleoptères très spécialisés de 80 espèces dans 12 genres.
Il sottordine Myxophaga Crowson, 1955, è il più piccolo raggruppamento dell'ordine dei Coleoptera. Comprende specie di piccole dimensioni. Sono generalmente acquatici o associati ad ambienti umidi e si nutrono prevalentemente di alghe.
Il sottordine Myxophaga comprende le seguenti famiglie:[1]
Il sottordine Myxophaga Crowson, 1955, è il più piccolo raggruppamento dell'ordine dei Coleoptera. Comprende specie di piccole dimensioni. Sono generalmente acquatici o associati ad ambienti umidi e si nutrono prevalentemente di alghe.
Gleiviaėdžiai vabalai (Myxophaga) – vabalų (Coleoptera) būrio pobūris. Pasaulyje randama apie 65 rūšis. Lietuvoje šio pobūrio gyvena tik viena rūšis – erkiškas šratvabalis (Sphaerius acaroides).
Myxophaga (Grieks: slijm - eters) zijn een kleine onderorde van de kevers (Coleoptera), met in totaal slechts ongeveer 100 soorten. Ze zijn meestal klein en in het water levend, of geassocieerd met drijvend materiaal of oevers, tussen de bodemkorrels. Ze leven vaak van algen. In Nederland komt voor zover bekend maar 1, zeer kleine (< 1 mm) soort voor, namelijk Sphaerius acaroides.[1]
Ze worden gekenmerkt door notopleurale naden, al zijn die soms moeilijk te zien.
De onderorde is als volgt onderverdeeld:[2]
Myxophaga (Grieks: slijm - eters) zijn een kleine onderorde van de kevers (Coleoptera), met in totaal slechts ongeveer 100 soorten. Ze zijn meestal klein en in het water levend, of geassocieerd met drijvend materiaal of oevers, tussen de bodemkorrels. Ze leven vaak van algen. In Nederland komt voor zover bekend maar 1, zeer kleine (< 1 mm) soort voor, namelijk Sphaerius acaroides.
Ze worden gekenmerkt door notopleurale naden, al zijn die soms moeilijk te zien.
Myxophaga er en sær liten delgruppe av billene, som sannsynligvis er søstergruppen til Polyphaga med sine ca. 320 000 arter. De sammenfattes iblant som Heterophaga (gresk for «ulikt-etere»). Samtlige Myxophaga er små (0,5–2,7 mm) og spiser utelukkende eller hovedsakelig alger (gresk myxo-phaga = «slim-etere»). De lever mest i elver eller sjeldnere i fuktig jord i nærheten av vassløp. Ingen av artene forekommer i Norge.
Blant evolusjonære særtrekk kan man nevne en søm med hår på bakvingenes kanter, og at den ytterste delen av underkjeven (galea) er gått tapt. Larvene har trakegjeller, noe som er unikt blant biller (men ikke uvanlig blant andre insekter).
Det er uklart om det finnes kjente fossiler av denne gruppen. En gruppe av fossile familier blir noen ganger plassert i Myxophaga, andre ganger i Archostemata. Ingen av de nålevende familiene har kjente, fossile medlemmer.
Slektskapsforholdene er her gjengitt i hierarkisk skrivemåte:
Myxophaga er en sær liten delgruppe av billene, som sannsynligvis er søstergruppen til Polyphaga med sine ca. 320 000 arter. De sammenfattes iblant som Heterophaga (gresk for «ulikt-etere»). Samtlige Myxophaga er små (0,5–2,7 mm) og spiser utelukkende eller hovedsakelig alger (gresk myxo-phaga = «slim-etere»). De lever mest i elver eller sjeldnere i fuktig jord i nærheten av vassløp. Ingen av artene forekommer i Norge.
Blant evolusjonære særtrekk kan man nevne en søm med hår på bakvingenes kanter, og at den ytterste delen av underkjeven (galea) er gått tapt. Larvene har trakegjeller, noe som er unikt blant biller (men ikke uvanlig blant andre insekter).
Det er uklart om det finnes kjente fossiler av denne gruppen. En gruppe av fossile familier blir noen ganger plassert i Myxophaga, andre ganger i Archostemata. Ingen av de nålevende familiene har kjente, fossile medlemmer.
Slektskapsforholdene er her gjengitt i hierarkisk skrivemåte:
Biller Archostemata Pantophaga Adephaga Heterophaga Polyphaga Myxophaga Lepicerus [Gruppe uten navn] Torridincolidae [Gruppe uten navn] Hydroscaphidae Sphaerius (= Sphaeriusidae = Microsporidae)Myxophaga – niewielka grupa chrząszczy, w skład której wchodzi ok. 100 gatunków zebranych w 4 rodzinach[2]. Występują na wszystkich kontynentach poza Antarktydą. W faunie polskiej podrząd ten reprezentowany jest przez jeden gatunek Sphaerius acaroides[3] z rodziny Sphaeriusidae.
Chrząszcze te charakteryzują się długimi, orzęsionymi skrzydłami z silnie uwstecznionym użyłkowaniem i buławkowatymi czułkami, a także występowaniem ruchomego zęba lewej żuwaczki.
Są to organizmy niewielkich rozmiarów (0,5–2,7 mm), wyspecjalizowane do życia w środowiskach podmokłych. Zarówno osobniki dorosłe, jak i larwy odżywiają się glonami i sinicami.
Do podrzędu zalicza się 4 rodziny:
Myxophaga są grupą monofiletyczną. Zostało to potwierdzone zarówno przez badania morfologiczne[4] jak i molekularne[5]. Jednak ich pozycja filogenetyczna nie jest do końca pewna. Część badaczy proponuje Myxophaga jako grupę siostrzaną w stosunku do Polyphaga[6][7] jednak niektóre cechy budowy skrzydeł sugerują bliższe pokrewieństwo z Adephaga[8]
Myxophaga – niewielka grupa chrząszczy, w skład której wchodzi ok. 100 gatunków zebranych w 4 rodzinach. Występują na wszystkich kontynentach poza Antarktydą. W faunie polskiej podrząd ten reprezentowany jest przez jeden gatunek Sphaerius acaroides z rodziny Sphaeriusidae.
Myxophaga é uma subordem de insectos coleópteros constituida por apenas quatro famílias e cerca de trinta espécies. Estes besouros têm menos de l mm de comprimento habitam preferencialmente ambientes aquáticos ou húmidos, onde se alimentam sobretudo de algas. O grupo caracteriza-se por antenas do tipo clava, dente articulado na mandíbula esquerda, asas franjadas com nervação reduzida, sutura notopleural presente e tarsos segmentados.
Svampätarbaggar (Myxophaga) är en underordning i ordningen skalbaggar med fyra familjer.
Dessa djur lever i vatten och livnär sig av alger. Namnet är därför lite missvisande.
Denna insekts-relaterade djurartikel saknar väsentlig information. Du kan hjälpa till genom att tillföra sådan.
Svampätarbaggar (Myxophaga) är en underordning i ordningen skalbaggar med fyra familjer.
Dessa djur lever i vatten och livnär sig av alger. Namnet är därför lite missvisande.
Міксофа́ги (лат. Myxophaga Crowson, 1955) — невеличкий підряд ряду Твердокрилих, який налічує трохи більше 100 видів. Здебільшого це водні жуки, які живляться детритом і водоростями. У викопному стані Міксофаги відомі із кінця Пермського періоду Палеозойської ери та початку Тріасового періоду Мезозойської ери.
Міксофа́ги (лат. Myxophaga Crowson, 1955) — невеличкий підряд ряду Твердокрилих, який налічує трохи більше 100 видів. Здебільшого це водні жуки, які живляться детритом і водоростями. У викопному стані Міксофаги відомі із кінця Пермського періоду Палеозойської ери та початку Тріасового періоду Мезозойської ери.
Миксофага[1], или миксофаги[2] (лат. Myxophaga), — подотряд жесткокрылых насекомых, один из малочисленных подотрядов, который включает всего 65 видов. Эти жуки по размерам маленькие, а иногда даже крошечные. Жуки имеют нетоплеуроновую (англ. Notopleuron) структуру, хотя по швам некоторых семейств это трудно определить.
Представители подотряда ведут водный или полуводный образ жизни, а в воде питаются водорослями.
Подотряд Миксофага (Myxophaga Crowson, 1955)
Семейство Lepiceridae также объединяют с †Haplochelidae Kirejtshuk et Poinar, 2006 в надсемейство Lepiceroidea Hinton, 1936
Миксофага, или миксофаги (лат. Myxophaga), — подотряд жесткокрылых насекомых, один из малочисленных подотрядов, который включает всего 65 видов. Эти жуки по размерам маленькие, а иногда даже крошечные. Жуки имеют нетоплеуроновую (англ. Notopleuron) структуру, хотя по швам некоторых семейств это трудно определить.
藻食亞目（學名：Myxophaga）為昆蟲綱鞘翅目的一個亞目，下有球甲總科（Sphaeriusoidea），其下有五個科，分別為單跗蟲科（Lepiceridae）、旱微蟲科（Torridincolidae）、球微蟲科（Microsporidae）、出尾水蟲科（或稱水纓甲科，Hydroscaphidae）與球甲科（Sphaeriusidae）等科。
这是一篇與昆虫相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。 藻食亞目（學名：Myxophaga）為昆蟲綱鞘翅目的一個亞目，下有球甲總科（Sphaeriusoidea），其下有五個科，分別為單跗蟲科（Lepiceridae）、旱微蟲科（Torridincolidae）、球微蟲科（Microsporidae）、出尾水蟲科（或稱水纓甲科，Hydroscaphidae）與球甲科（Sphaeriusidae）等科。
식균아목(食菌亞目) 또는 조식아목(藻食亞目, Myxophaga)은 딱정벌레목 중 가장 작은 아목의 하나이다. 점식아목(粘食亞目)이라고도 한다. 4개과에 약 65여 종의 딱정벌레를 포함하고 있다. 이들은 등판 표면에 봉합선을 지니고 있으나, 일부 과의 표면에서는 봉합선을 발견하기 어려울 수 있다. 이 아목의 종들은 수생곤충 또는 반 수생 곤충이고, 조류를 먹는다. 북아메리카에서는 스파이리우스속(Sphaerius)만이 서식하며, 습지에서 발견된다.
