nomes no trilho de navegação
Silvestris dağlaləsi (lat. Tulipa sylvestris) və ya Yabanı dağlaləsi-zanbaqkimilər fəsiləsinin dağlaləsi cinsinə aid bitki növü. Bu bitkinin böyüməsi buğda sahələrində yayılmışdır. Rəngi sarıdır. Avropanın yerli bitkilərindəndir[1].və daha çox Avropada yayılmışdır.[2]
Silvestris dağlaləsi (lat. Tulipa sylvestris) və ya Yabanı dağlaləsi-zanbaqkimilər fəsiləsinin dağlaləsi cinsinə aid bitki növü. Bu bitkinin böyüməsi buğda sahələrində yayılmışdır. Rəngi sarıdır. Avropanın yerli bitkilərindəndir.və daha çox Avropada yayılmışdır.
Tulipán lesní (Tulipa sylvestris) je vytrvalá cibulnatá rostlina z čeledi liliovitých. V ČR byla v minulosti často vysazovaná pro okrasu, místy zplaňuje.
Z cibule vyrůstají 2–3 lehce sivé kopinaté listy, stonek nese květ žluté barvy o průměru cca 4–5 cm (plně otevřený), prašníky i pestík jsou rovněž žluté. Výška rostliny za květu je nejčastěji 20–45 cm. Doba květu je od konce dubna do poloviny května, plodem je trojboká zašpičatělá tobolka.
Tato cibulovina pochází z jižní a jihovýchodní Evropy (především Středozemí - Itálie, Sardinie a Sicílie), na východě areál zasahuje až do jižního Ruska. V České republice je tento tulipán nepůvodní, pěstuje se občas na zahradách. Ve volné přírodě se jedná o zplanělou populaci Tulipa sylvestris subsp. sylvestris.
Roste ve světlých, zvláště listnatých lesích a v křovinách, též na okrajích vinic nebo v zámeckých parcích. Vyhledává spíše sušší, výhřevnější stanoviště, jako jsou okraje trávníků nebo řídké keřové porosty. Zplanělí jedinci kvetou málo, často vytváří porosty o desítkách exemplářů, které ale tvoří pouze listy. Občas kvetoucí exempláře je možno spatřit např. na svazích pražského Petřína nebo v Lednickém parku.
.jpg)
Tulipán lesní (Tulipa sylvestris) je vytrvalá cibulnatá rostlina z čeledi liliovitých. V ČR byla v minulosti často vysazovaná pro okrasu, místy zplaňuje.
Vild tulipan (Tulipa sylvestris) eller skovtulipan er en 20-40 cm høj urt i lilje-familien, der i Danmark findes forvildet i parker og nær bebyggelse. Den blomstrer i maj-juni med ca. 5 centimeter lange, gule blomster.
I skygge dannes der ingen blomster, mens planten breder sig tæppeagtigt via jordstængler. Både nektar og pollen er meget værdsat af bier og andre tidligt flyvende insekter. Blomsterne holder godt som afskårne og duften er let og elegant (hvis man synes om tulipanduft).
Vild tulipan er en flerårig, urteagtig plante, der danner løg som overvintringsorgan. Almindeligvis dannes der tre-fire, grundstillede blade. De er hele, linjeformede til lancetformede med langt udløbende spids og hel bladrand. Begge bladsider er lyst grågrønne.
Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder den enlige blomst (eller sjældnere: et par blomster) siddende endestillet på en hårløs stængel. Blomsten er regelmæssig, 3-tallig og tulipanformet med 6 gule blosterblade, der er fra 4 til 5,5 cm lange. Frugten er en trerummet, aflang kapsel med mange, flade frø.
Rodnettet består af løg, jordstængler og trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 0,25 m (40 x 25 cm/år).
Vild tulipan er naturligt udbredt i Middelhavsområdet med tyngdepunktet i Tyrkiet, Grækenland og på Sicilien. Senere er den spredt og naturaliseret fra dyrkning over store dele af Europa. Den findes voksende enkelte steder i Danmark, hvor den er forvildet fra have og park. Arten foretrækker lysåbne voksesteder i krat, langs skovbryn og hække og i vinmarker, hvor jorden er leret og kalkrig.
I nationalparken Paklenica, som ligger i Velebit-bjergkæden nær ved kystbyen Starigrad, Kroatien, findes arten i et karstområde sammen med bl.a. alm. perlehyacint, alpedafne, alpekugleblomst, alpetorskemund, Aquilegia kitaibelii (en endemisk art af akeleje), Arenaria orbicularis (en art af markarve), Campanula waldsteiniana (en art af klokke), dværgklokke og nedliggende negleurt[1]
Vild tulipan (Tulipa sylvestris) eller skovtulipan er en 20-40 cm høj urt i lilje-familien, der i Danmark findes forvildet i parker og nær bebyggelse. Den blomstrer i maj-juni med ca. 5 centimeter lange, gule blomster.
I skygge dannes der ingen blomster, mens planten breder sig tæppeagtigt via jordstængler. Både nektar og pollen er meget værdsat af bier og andre tidligt flyvende insekter. Blomsterne holder godt som afskårne og duften er let og elegant (hvis man synes om tulipanduft).
Die Wilde Tulpe (Tulipa sylvestris), auch Weinberg-Tulpe, seltener Wald-Tulpe genannt, ist eine Pflanzenart, die zur Familie der Liliengewächse (Liliaceae) gehört. Sie wurde zur Blume des Jahres 1983 gewählt.
Die Wilde Tulpe ist eine ausdauernde krautige Pflanze, die Wuchshöhen von meist 30 bis 45 (10 bis 60) Zentimetern erreicht. Dieser Geophyt bildet Zwiebeln als Überdauerungsorgan aus. Oft entwickeln die Zwiebeln unterirdische Stolonen, welche die vegetative Vermehrung sicherstellen.
Gewöhnlich werden drei Blätter pro Pflanze ausgebildet, in seltenen Fällen können sie auch zu viert stehen. Die einfachen, blaugrün gefärbten Laubblätter sind ungestielt. Die Form der Spreite variiert von schmal-lanzettlich bis linealisch und läuft in einer spitzen, rinnenartig gebogenen Blattspitze aus. Der Blattrand ist glatt ausgestaltet. Die Blätter fühlen sich relativ weich an, sind unbehaart und von glatter Struktur. Sie entwickeln eine Länge von etwa 15 bis 35 cm und eine Breite zwischen 1 und 2 cm.
Pro Pflanze entwickelt sich gewöhnlich eine endständige, schwach duftende, glockenförmige Blüte. Selten können zwei Blüten an einer Pflanze beobachtet werden. Die sechs Blütenhüllblätter sind zu zwei Kreisen à drei Blütenhüllblätter angeordnet. Die Blütenhüllblätter des äußeren Kreises sind 30 bis 40 (bis 65) mm lang und 8 bis 15 (bis 25) mm breit, die des inneren Kreises sind 30 bis 40 (bis 60) mm lang und 15 bis 20 (bis 25) mm breit. Die sechs nach vorne spitz zulaufenden, am Grund behaarten Blütenhüllblätter sind an ihrer Innenseite leuchtend gelb gefärbt, die Außenseite weist bisweilen eine grünliche oder rötliche Tönung auf. Auch die sechs fertilen Staubblätter stehen in zwei gleichen Kreisen zusammen. Sie zeichnen sich durch flache, 8 bis 14 mm lange, behaarte Staubfäden mit auffallend orangefarbenen Staubbeuteln aus. Die Länge der Staubbeutel variiert zwischen 4 und 9 Millimeter. Die Wilde Tulpe besitzt einen hellgrünen, etwa 10–12 Millimeter langen, oberständigen Fruchtknoten, der aus drei miteinander verwachsenen Fruchtblättern besteht. Scheidewände unterteilen ihn in drei Fruchtknotenfächer. Jedes Fruchtfach enthält zwei Samenleisten. Da kein Griffel ausgebildet ist, schließen drei kurze, gelbe Narbenlappen den Fruchtknoten ab. Die Blüte schließt sich abends und bei trübem, feuchten Wetter; in der Sonne breiten sich die Blütenhüllblätter zu einem großen gelben Stern mit einem Durchmesser von 7 bis 8 cm aus. Die Blütezeit erstreckt sich von April bis Mai.
Die flachen Samen reifen in einer ledrigen, dreikammerigen Kapselfrucht
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 48, seltener 24 oder 36.[1]
Die Wilde Tulpe ist die Kennart der Weinbergslauch-Gesellschaft, Geranio-Allietum. In Nordwesteuropa kommt sie auch in Gesellschaften des Verbands Alliarion vor.[2]
Die Blüten sind homogame, wohlriechende „Nektar führende Scheibenblumen“ mit einem sich im Sonnenlicht ausbreitenden Perigon. Die Nektarabsonderung erfolgt an der äußeren Staubblattbasis. Die papillösen Narben scheiden eine zuckerhaltige Flüssigkeit ab, die gelegentlich von Insekten aufgenommen wird. Insekten übernehmen auch die Bestäubung. Die Blütezeit erstreckt sich von April bis Mai. In Gebüschen oder Wäldern bleiben die Pflanzen in der Regel blütenlos (steril), bedecken aber oft größere Flächen mit ihrem Laub.
Die Fruchtkapseln sind Austrocknungsstreuer d. h., sie schließen sich bei Feuchtigkeit. Der Wind verbreitet die Samen als Segelflieger. Fruchtreife ist im Juli.
Vegetative Vermehrung erfolgt durch Ausläufer und Zwiebeln. Die Ausbreitung durch den Menschen erfolgt mit Erde und gelegentlich als Zierpflanze.
Der Ursprung liegt in Südeuropa (Sizilien, Griechenland), Nordafrika (Algerien, Libyen; Marokko, Tunesien)[3] und der Türkei[4]. Immer wieder wird behauptet, die Pflanze sei durch die Römer nach Mittel- und Westeuropa eingeführt worden, es scheint dafür jedoch keine Belege zu geben. Eventuell wurde die Weinbergtulpe im maurischen Andalusien unter dem Namen „Makedonische Zwiebel“ (basal al-maqdunis) oder „Eimer-Narzisse“ (naryis qadusi) als Zierpflanze angebaut. Man nahm an, dass sie aus Alexandria stammte. Die Identifikation ist jedoch nicht völlig gesichert.[5] Die Weinbergtulpe wurde in der zweiten Hälfte des 16. Jahrhunderts von Bologna als Zierpflanze nach Mitteleuropa eingeführt. Im Laufe der Zeit verwilderte sie, daher findet man diese insgesamt seltene Art am ehesten am Rand alter Gartenkulturen oder in Weinbergen als Stinsenpflanze[6]. Auf dem Gelände des Schlosses Brake in Lemgo befindet sich eines von nur drei bekannten Vorkommen in Nordrhein-Westfalen, es ist vermutlich auf verwilderte Zierpflanzen eines Barockgartens zurückzuführen.[7] Weitere bevorzugte Standorte sind: Wälder, Gebüsche, Hecken und Weinberge mit fetten, feuchten, steinarmen Lösslehmböden, mit warmem Klima. Sie ist nahezu in ganz Europa anzutreffen.
Tulipa sylvestris ist die einzige in Deutschland wild vorkommende Tulpenart. Meist blüht sie hier nur an besonnten Standorten. In den Weinbergen von Gau-Odernheim findet man die größte Ansammlung der Wilden Tulpe nördlich der Alpen.[8]
Bei einer breiten Auffassung der Art und unter Einschluss mehrerer Unterarten werden folgende Bezeichnungen damit synonym verwendet:
Es werden meist drei Unterarten der Wilden Tulpe (Tulipa sylvestris) akzeptiert:
Die Wilde Tulpe ist in Deutschland nach der Bundesartenschutzverordnung besonders geschützt und gilt gemäß der Roten Liste als stark gefährdet. Sie darf nicht ausgegraben oder gepflückt werden. Als ursächlich für die Bestandsminderung wird in erster Linie die Intensivierung der Landwirtschaft im Bereich Acker- und Weinbau angesehen.
Von der Stiftung Naturschutz Hamburg und Stiftung zum Schutze gefährdeter Pflanzen wurde die Wilde Tulpe 1983 zur Blume des Jahres gewählt.[11]
Die Wilde Tulpe (Tulipa sylvestris), auch Weinberg-Tulpe, seltener Wald-Tulpe genannt, ist eine Pflanzenart, die zur Familie der Liliengewächse (Liliaceae) gehört. Sie wurde zur Blume des Jahres 1983 gewählt.
Tulipa sylvestris, the wild tulip[3] or woodland tulip,[4] is a Eurasian and North African species of wild tulip, a plant in the lily family. Its native range extends from Portugal and Morocco to western China, covering most of the Mediterranean and Black Sea Basins, and Central Asia. The species is also cultivated as an ornamental and naturalized in central and northern Europe as well as a few scattered locations in North America.[2][5] It was first recorded as being naturalised in Britain in the late 17th century.[6]
It is a bulb-forming perennial, with narrow blue-grey leaves and usually with 1 or 2 flowers per stem.[6] The stem can reach up to 50cm tall. The scented blooms appear between April and May,[6] and the yellow flowers are sometimes tinged red on the outside.[7][8][9][10]
They rarely produce seed and are pollinated by small insects.[6]
Tulipa australis is also found on the island of Malta, in the Mediterranean Sea, limited to one specific area.[11]
It is found in dry grassy places and in woodland copses.[6]
Tulipa sylvestris - MHNT Tulipa sylvestris, the wild tulip or woodland tulip, is a Eurasian and North African species of wild tulip, a plant in the lily family. Its native range extends from Portugal and Morocco to western China, covering most of the Mediterranean and Black Sea Basins, and Central Asia. The species is also cultivated as an ornamental and naturalized in central and northern Europe as well as a few scattered locations in North America. It was first recorded as being naturalised in Britain in the late 17th century.
La arbara tulipo (Tulipa sylvestris), ankaŭ nomata viteja tulipo estas plantspecio kiu apartenas al la familio de la Liliacoj (Liliaceae). Ĝi estis floro de la jaro 1983 en Germanujo.
La arbara tulipo estas multjara herba planto, ĝi havs altecon de 30 ĝis 45 (10 ĝis 60) cm. Tiu geofito formas bulbon kiel rezervorgano. Ofte la bulboj ricevas subgrundajn stolonojn, kiuj servas al la vegeta multigado.
Ĝenerale la planto formas po tri foliojn por planto, malofte ankaŭ povas esti kvar. La simplaj bluverdaj folioj estas sentigaj. La formo de la foliplato varias de mallarĝe lanceta ĝis liniiforma kaj finas en pinta arkforma kanalo. La folirando estas glata. La folioj estas relative molaj, senharaj kaj havas glatan strukturon. Ili longas ĉ. 15 ĝis 35 cm kaj larĝas inter 1 kaj 2 cm.
Por planto kreskas apikala malforte odoranta, sonorilforma floro. Malofte povas esti po du. La ses petaloj staras en du cirkloj. La petaloj de la ekstera cirklo longas 30 ĝis 40 (ĝis 65) mm kaj larĝas 8 ĝis 15 (ĝis 25) mm, la interna cirklo longas 30 ĝis 40 (ĝis 60) mm larĝas 15 ĝis 20 (ĝis 25) mm. La sespinte antaŭen kurbantaj senharaj petaloj estas je la interna flanko brile flavaj, la ekstera flanko havas verdan aŭ ruĝan nuancon. Ankaŭ la ses fekundaj stamenoj staras en du cirkloj. Ili konsistas el ebenaj, 8 ĝis 14 mm longaj, harecaj filamentoj kun oranĝkoloraj anteroj. La longeco de la anteroj varias inter 4 kaj 9 mm. La tulipo havas helverdan, ĉ. 10–12 mm longan, hipoginan ovarion, kiu konsistas el tri kunkreskintaj karpeloj. Septoj dividas ĝin en tri ovariaj fakoj. Ĉiu ovaria fako havas du semajn listelojn. Ĉar ne ekzistas pistiloj, la ovario finiĝas per tri mallongaj flavaj stigmoj. La floro fermiĝas vespere kaj dum morna, humida vetero kaj malfermiĝas matene dum suna vetero. Tiam la floro aspektas kiel granda flava stelo kun diametro de 7 ĝis 8 cm. La planto floras de aprilo ĝis majo.
La plataj semoj maturiĝas en ledaj trikameraj kapsulfruktoj.
La kromosomo-nombro estas 2n = 48, malofte 24 aŭ 36.[1]
La arbara tulipo etas tipa membro de la flaŭro „Geranio-Allietum“ ( =geranio-aliumo). En nordokcidenta Eŭropo ĝi aperas ankaŭ en socio de la Aliario.
Vegetativa multigado okazas per stolonoj kaj bulboj. La disvastigo pere de la homo okazas per grundo. Kelkfoje ĝi estas kultivita kiel ornamplanto.
La origina kreskoregiono estas en Sudeŭropo (Sicilio, Grekujo), Nordafriko (Alĝerio, Libio; Maroko, Tunizio)[2] kaj Turkujo[3]. Eventuale la arbara tulipo estis kultiviata en la maŭra Andaluzio sub la nomo „makedona cepo“ (basal al-maqdunis) aŭ „sitelaj-narcisoj“ (naryis qadusi) kiel ornamplanto. Oni supozas, ke ĝi venis al Aleksandrio.[4]
Tulipa sylvestris estas la sola tulipo, kiu kreskas kiel sovaĝa tulipo en Meza Eŭropo.[5]
Jenaj nomoj estas uzataj kiel sinonimoj:
Ĝenerale estas akceptitaj tri subspecioj de la arbara tulipo (Tulipa sylvestris):
La arbara tulipo (Tulipa sylvestris), ankaŭ nomata viteja tulipo estas plantspecio kiu apartenas al la familio de la Liliacoj (Liliaceae). Ĝi estis floro de la jaro 1983 en Germanujo.
Tulipa sylvestris es una planta herbácea, bulbosa, y perenne del género de los tulipanes que perteneciente a la familia Liliaceae.
Hierba perenne, bulbosa, de floración temprana y muy llamativa, con bulbo peloso del que sale un único escapo liso de hasta 50 cm. de altura y acabando en una sola flor. Las hojas son arqueadas, canaliculadas, basales o caulinares, a veces muy retorcidas. Flores solitarias, péndulas antes de la apertura floral, erectas después. Tépalos desiguales, amarillos o anaranjados, a veces de color crema o verdosos . Filamentos estaminales amarillos, con pelos en el tercio basal; anteras 3-15 mm, amarillas. Fruto en cápsula con semillas de 4mm.[1]
Europa naturalizada en África, Asia y Norte de América.
Se puede encontrar en herbazales, prados, bordes de cultivo, matorrales, claros de bosque y roquedos, en substratos de cualquier naturaleza y de 0 - 2000 m.
Tulipa sylvestris es una planta herbácea, bulbosa, y perenne del género de los tulipanes que perteneciente a la familia Liliaceae.
Metstulp (Tulipa sylvestris) on liilialiste sugukonda arvatud taimeliik.
Taime kasvatatakse Eestis ilutaimena. Harva taim ka metsistub.[1]
Metstulp (Tulipa sylvestris) on liilialiste sugukonda arvatud taimeliik.
Taime kasvatatakse Eestis ilutaimena. Harva taim ka metsistub.
Metsätulppaani (Tulipa sylvestris) on keltakukkainen tulppaanilaji, jota viljellään koristekasvina. Sitä tavataan luonnonvaraisena Etelä-Euroopassa. Metsätulppaani kasvaa 10–40 senttimetriä korkeaksi. Sillä on 2–3 sinivihreää suippoa tyvilehteä. Nuput ovat nuokkuvat ja kukat pystyt ja tuoksuvat, halkaisijaltaan 4–6 cm. [1]
Metsätulppaani (Tulipa sylvestris) on keltakukkainen tulppaanilaji, jota viljellään koristekasvina. Sitä tavataan luonnonvaraisena Etelä-Euroopassa. Metsätulppaani kasvaa 10–40 senttimetriä korkeaksi. Sillä on 2–3 sinivihreää suippoa tyvilehteä. Nuput ovat nuokkuvat ja kukat pystyt ja tuoksuvat, halkaisijaltaan 4–6 cm.
La Tulipe des bois ou Tulipe sauvage (Tulipa sylvestris) est une espèce géophyte qui appartient à la famille des Liliacées. C'est une des quelque dix tulipes indigènes en Europe[1].
Tulipa vient du persan signifiant turban; sylvestris sauvage en latin.
C'est une plante à bulbe. La tulipe sauvage est fine et élancée, à feuilles linéaires radicales et fleur solitaire jaune[2] très lumineuse et parfumée. Comme pour les autres tulipes, la fleur a 3 sépales et 3 pétales, constituant 6 tépales semblables. Cependant, chez cette tulipe, sépales et pétales ne sont pas identiques. Les sépales sont un peu plus étroits que les pétales, et ils ont tendance à se courber plus ou moins fortement vers l'extérieur quand la fleur s'ouvre, ils s'enroulent même parfois, alors que les pétales restent le plus souvent courbés légèrement vers l'intérieur de la fleur. Cette différence d'orientation des sépales et des pétales lui donne un profil particulier et élégant.
Cette espèce de tulipe est celle qui a la plus vaste aire de distribution, avec de nombreuses formes décrites et encore mal classifiées. Elle est présente en Europe du Sud depuis la péninsule Ibérique aux Balkans, ainsi qu'au Proche-Orient et en Afrique du Nord. Elle est très répandue et abondante en Europe de l'Est dans la steppe jusqu'au sud de la Sibérie, l'Asie centrale et l'ouest de la Chine. Elle a été introduite comme plante ornementale à partir de la Renaissance en Europe occidentale et jusqu'en Europe du Nord, où elle semble avoir été auparavant absente, et elle y est retournée à l'état sauvage, notamment comme plante messicole. On la trouve ainsi de nos jours aux Pays-Bas, en Belgique, en Allemagne, au Luxembourg, en Suisse, au Danemark, dans les îles Anglo-Normandes etc. On la trouve dans presque toute la France[3] où elle est naturalisée depuis le XVIe siècle.
Tulipa sylvestris australis est une sous-espèce (parfois classée comme une espèce distincte) considérée comme autochtone en Europe du sud et en Afrique du Nord. Elle est présente dans le sud de la France jusqu'en Savoie.
Plutôt rare en Europe de l'Ouest, on la rencontre en particulier dans les vergers et les vignes (qu'elle peut densément envahir), et dans une moindre mesure dans les champs négligés, les talus routiers et les bois clairs plutôt secs et calcaires. Dans le Bassin méditerranéen elle fréquente divers milieux méditerranéens et montagnards. En Europe de l'Est et en Asie centrale, elle abonde surtout dans les steppes.
Dans la steppe d'Europe de l'Est, Tulipa sylvestris cohabite souvent avec Tulipa suaveolens.
Tulipa sylvestris est surtout une plante messicole en Europe de l'Ouest, notamment dans les vignes.
La fleur s'ouvrant. Les sépales se courbent parfois fortement.
Une fleur ouverte.
Des fleurs ouvertes dans une vigne.
C'est une tulipe légère et gracile.
Fleur de Tulipa sylvestris au De Famberhorst (nl). Avril 2022.
La tulipe méridionale (Tulipa sylvestris australis), une sous-espèce de cette espèce.
La Tulipe des bois ou Tulipe sauvage (Tulipa sylvestris) est une espèce géophyte qui appartient à la famille des Liliacées. C'est une des quelque dix tulipes indigènes en Europe.
Dźiwja tulpa (Tulipa sylvestris) je rostlina ze swójby lilijowych rostlinow (Liliaceae).
Dźiwja tulpa je trajne zelo, kotrež docpěwa wysokosć wot 20 hač do 45 cm.
Kćěje wot apryla hač meje. Žołte abo zwonka zelenojte kćenja su zrunane a wonjeja. Hłójčka pěsty je wuša hač płódnik.
Rosće na winicach, na lěsnych łukach, w kerčinach a w štomowych zahrodach. Preferuje bazowe hlinjane a wapnowe pódy na ćopłych stejnišćach.
Dźiwja tulpa (Tulipa sylvestris) je rostlina ze swójby lilijowych rostlinow (Liliaceae).
Il tulipano selvatico (Tulipa sylvestris L.) è una pianta bulbosa appartenente alla famiglia delle Liliacee.[1]
La pianta ha 2 o 3 foglie lineari, lunghe 15 – 20 cm.
I fiori sono solitari, campanulati, leggermente ricurvi e hanno sei tepali ellittici lanceolati di colore giallo internamente e sfumati verso l'arancio all'esterno.
Frutti e semi
Sono note tree sottospecie:[1]
Il tulipano selvatico (Tulipa sylvestris L.) è una pianta bulbosa appartenente alla famiglia delle Liliacee.
De bostulp (Tulipa sylvestris) is een bolgewas, dat behoort tot de leliefamilie (Liliaceae). Het is de enige tulpensoort die in Nederland in het wild voorkomt. De eerste opgave dateert al uit 1568. De plant komt voornamelijk op buitenplaatsen voor op vochtige, voedselrijke, kleiige grond. De bostulp wordt ook wel tot de stinsenplanten gerekend.
De plant wordt 20-50 cm hoog en heeft een kale stengel. De plant vormt lange ondergrondse uitlopers met aan de top een nieuw bolletje. Hierdoor kan de plant zich verder verspreiden. Onder schaduwomstandigheden bloeit de bostulp niet.
De bostulp bloeit in Nederland in april en mei met 7-8 cm grote, geurende, gele bloemen. De nog gesloten bloemen zijn knikkend. De bloemdekbladen zijn botanisch gezien kelkbladen, waarvan de binnenste aan de voet gewimperd zijn. De meeldraden zijn aan de voet behaard en de kleine stempels zijn met de top van het vruchtbeginsel vergroeid.
De bostulp is een kensoort voor het onderverbond Ulmenion carpinifoliae van het verbond van els en gewone vogelkers (Alno-padion).
Bostulpen
Bostulp
Bloem
Bloemdiagram
Zaaddozen en zaad
De bostulp (Tulipa sylvestris) is een bolgewas, dat behoort tot de leliefamilie (Liliaceae). Het is de enige tulpensoort die in Nederland in het wild voorkomt. De eerste opgave dateert al uit 1568. De plant komt voornamelijk op buitenplaatsen voor op vochtige, voedselrijke, kleiige grond. De bostulp wordt ook wel tot de stinsenplanten gerekend.
De plant wordt 20-50 cm hoog en heeft een kale stengel. De plant vormt lange ondergrondse uitlopers met aan de top een nieuw bolletje. Hierdoor kan de plant zich verder verspreiden. Onder schaduwomstandigheden bloeit de bostulp niet.
De bostulp bloeit in Nederland in april en mei met 7-8 cm grote, geurende, gele bloemen. De nog gesloten bloemen zijn knikkend. De bloemdekbladen zijn botanisch gezien kelkbladen, waarvan de binnenste aan de voet gewimperd zijn. De meeldraden zijn aan de voet behaard en de kleine stempels zijn met de top van het vruchtbeginsel vergroeid.
Villtulipan (Tulipa sylvestris) er en viltvoksende plante i tulipanslekta med gule blomster.
Den kommer opprinnelig fra Syd- og Sentral-Europa, samt Nord-Afrika. Den hadde allerede på 1970-tallet spredd seg til sør i Sverige og Sørlandet. Den regnes som en ballastplante i Norge.
Den blomstrer normalt i slutten av mai, og har en velduftende gul stjerneformet tulipanblomst med spisse blomsterblad. Den har 10–40 cm lang stilk. De sprer seg via underjordiske utløpere fra morløken. Ved gode lysforhold blir det rikelig blomstring. I motsetning til de fleste andre tulipanarter kan villtulipanen trives i halvskygge. Den vil ha varm, veldrenert og kalkrik jord.
Villtulipan er Arendals kommuneblomst.
Villtulipaner
Åpen blomst
Lukket blomst
Frø
Villtulipan (Tulipa sylvestris) er en viltvoksende plante i tulipanslekta med gule blomster.
Den kommer opprinnelig fra Syd- og Sentral-Europa, samt Nord-Afrika. Den hadde allerede på 1970-tallet spredd seg til sør i Sverige og Sørlandet. Den regnes som en ballastplante i Norge.
Den blomstrer normalt i slutten av mai, og har en velduftende gul stjerneformet tulipanblomst med spisse blomsterblad. Den har 10–40 cm lang stilk. De sprer seg via underjordiske utløpere fra morløken. Ved gode lysforhold blir det rikelig blomstring. I motsetning til de fleste andre tulipanarter kan villtulipanen trives i halvskygge. Den vil ha varm, veldrenert og kalkrik jord.
Villtulipan er Arendals kommuneblomst.
Villtulipaner
Åpen blomst
Lukket blomst
Frø
Multimedia w Wikimedia Commons Tulipan dziki (Tulipa sylvestris L.[2]) – gatunek rośliny wieloletniej z rodziny liliowatych.
Występuje w całej Europie i północnej Afryce oraz w Turcji. Populacje dziko rosnące zagrożone wyginięciem. Występuje również w Stanach Zjednoczonych i Kanadzie, gdzie został introdukowany[3].
Rośnie w lasach, zaroślach i winnicach.
Tulipan dziki (Tulipa sylvestris L.) – gatunek rośliny wieloletniej z rodziny liliowatych.
Tulipa sylvestris é uma espécie de planta com flor pertencente à família Liliaceae.
A autoridade científica da espécie é L., tendo sido publicada em Species Plantarum 1: 305. 1753.[1]
Trata-se de uma espécie presente no território português, nomeadamente os seguintes táxones infraespecíficos:[2]
Tulipa sylvestris é uma espécie de planta com flor pertencente à família Liliaceae.
A autoridade científica da espécie é L., tendo sido publicada em Species Plantarum 1: 305. 1753.
Vildtulpan (Tulipa sylvestris) är en art i familjen liljeväxter. Den kommer ursprungligen från södra och centrala Europa samt Nordafrika, men hade redan på Linnés tid förvildat sig så talrikt i södra Sverige, att den kunde införlivas med landets flora. Den förekommer på gräsplaner i gamla trädgårdar och parker upp till Uppland samt i södra Norge.
Vildtulpanens blomma är gul. Den har en sexbladig, likbladig (aktinomorf), kronlikt hylle. Dessa kalkblad sitter tre och tre i två kretsar. Detta gäller även de sex ståndarna. Pistillen består av tre fruktblad. Hela blomman är alltså bildad av fem trebladiga och likbladiga kretsar eller sammanlagt 15 blad.
Vildtulpanen har en lök, som består av några tjocka, saftiga lager, som omsluter varandra och är fästade på en liten kort och tjock pelare inne i lökens nedersta del. Lökens delar är alltså en mycket kort, lodrät stam och ett antal tjocka, saftiga blad. Från stammens nedre ända utgår trådrötter. Lökbladen är lågblad, då de är inskränkta till endast själva slidan. Då en tulpanlök spirar om våren, förlänger sig lökstammen till en ovanjordisk stjälk med två örtblad och en ensam blomma. Löken är både till form och beskaffenhet avpassad för en långvarig vila, utan att förtorka under viloperioden. Dess vilotid omfattar nästan hela året med undantag av några få veckor, då växten blommar och sätter frukt.
Till skillnad från de flesta andra tulpanarter kan vildtulpanen trivas i halvskugga. Den vill ha varm, väldränerad och kalkrik jord.
Tre underarter kan urskiljas:
subsp. sylvestris
subsp. australis (Link) Pampanini
subsp. celsiana (de Candolle) Hayek
Wikimedia Commons har media som rör Vildtulpan.
Vildtulpan (Tulipa sylvestris) är en art i familjen liljeväxter. Den kommer ursprungligen från södra och centrala Europa samt Nordafrika, men hade redan på Linnés tid förvildat sig så talrikt i södra Sverige, att den kunde införlivas med landets flora. Den förekommer på gräsplaner i gamla trädgårdar och parker upp till Uppland samt i södra Norge.
Vildtulpanens blomma är gul. Den har en sexbladig, likbladig (aktinomorf), kronlikt hylle. Dessa kalkblad sitter tre och tre i två kretsar. Detta gäller även de sex ståndarna. Pistillen består av tre fruktblad. Hela blomman är alltså bildad av fem trebladiga och likbladiga kretsar eller sammanlagt 15 blad.
Vildtulpanen har en lök, som består av några tjocka, saftiga lager, som omsluter varandra och är fästade på en liten kort och tjock pelare inne i lökens nedersta del. Lökens delar är alltså en mycket kort, lodrät stam och ett antal tjocka, saftiga blad. Från stammens nedre ända utgår trådrötter. Lökbladen är lågblad, då de är inskränkta till endast själva slidan. Då en tulpanlök spirar om våren, förlänger sig lökstammen till en ovanjordisk stjälk med två örtblad och en ensam blomma. Löken är både till form och beskaffenhet avpassad för en långvarig vila, utan att förtorka under viloperioden. Dess vilotid omfattar nästan hela året med undantag av några få veckor, då växten blommar och sätter frukt.
Till skillnad från de flesta andra tulpanarter kan vildtulpanen trivas i halvskugga. Den vill ha varm, väldränerad och kalkrik jord.
Tulipa sylvestris là một loài thực vật có hoa trong họ Liliaceae. Loài này được L. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1753.[1]
.JPG){kind=small}
Bài viết liên quan đến Họ Loa kèn này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Tulipa sylvestris là một loài thực vật có hoa trong họ Liliaceae. Loài này được L. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1753.
Естественный ареал тюльпана лесного точно не определён, находится в Европе и Северной Африке. Завезён в Сибирь и Центральную и Юго-Западную Азию, а также в Северную Америку.
В XVI веке использовался в декоративном садоводстве наряду с привезённым из Турции Tulipa gesneriana; в современном цветоводстве почти не используется. Изолированные популяции Tulipa sylvestris в северной Германии — одичавшие потомки культурных тюльпанов, некогда украшавших дворянские и церковные сады. Одни такие популяции растут на месте бывших садов несколько веков, другие расселились вниз по речным долинам[2].
Tulipa sylvestris subsp. australis (Link) Pamp., 1914
Tulipa sylvestris subsp. cuspidata (Regel) Maire & Weiller, 1958
Tulipa sylvestris L. subsp. sylvestris
2.jpg)
.jpg)
,_zwellende_bloemknop._24-03-2022_(d.j.b.)_01.jpg)
2.jpg)
